| Kontanthjælp, der udbetales med hjemmel i lov om aktiv socialpolitik § 25, er skattepligtig, og skal medtages i den personlige indkomst. Dette gælder også, selvom kontanthjælpen er gjort tilbagebetalingspligtig efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Der kan fortsat udbetales skattefri ydelser efter LL (ligningsloven) § 7, nr. 9 , hvis ydelsen udbetales i henhold til:
- lov om social service og lov om aktiv socialpolitik og det sker til dækning af en nærmere bestemte udgifter for modtageren, f.eks. sygebehandling, medicin, tandlægebehandling og lign. Også tilskud til pasning af børn og til hjemmehjælp efter lov om social service er skattefri for forældrene/modtageren. For den, der udfører pasningen/hjemmehjælpen, er beløbet skattepligtigt. Hvis f.eks. ægtefællen udfører hjemmehjælpen, er denne skattepligtig af ydelsen (TfS 1997, 237). Se også afsnit A.B.2.2 Pasning af børn.
- lov om aktiv socialpolitik § 34 og andre ydelser efter denne lov, i det omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter lovens § 34
- integrationslovens § 28 a og andre ydelser efter denne lov, i det omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter lovens § 28 a
- lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser
- lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 74, § 76 og § 100 samt § 82 i det omfang modtageren er omfattet af lovens § 2, nr. 4 eller nr. 5
- lov om repatriering
Af andre lovbestemte ydelser, som er skattefri, kan nævnes ydelser efter LL (ligningsloven) § 7, nr. 11 (lommepenge og beløb til beklædning til børn og unge anbragt uden for hjemmet) LL (ligningsloven) § 7, nr.14 (børnetilskud) og nr. 24 (elevstøtte til højskoleophold til pensionister m.v.), samt LL (ligningsloven) § 7 F (diverse boligstøtteordninger). Børnefamilieydelse til børn under >15 år og ungeydelsen for børn mellem 15 og 17 år<er skattefri, se nærmere lovbekendtgørelse nr. >339 af 15. april 2011 <om børne>- og ungeydelse<. Retten til ydelsen er betinget af, 1) at den person, der har forældremyndigheden over barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption, er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Der gælder særlige regler for personer fra andre EU-lande, 2) at barnet har hjemsted her i landet, 3) at barnet ikke har indgået ægteskab, og 4) at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentlige midler. 5) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har truffet afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg efter lov om social service § 57a, stk. 7 . Børnefamilieydelsen udbetales ikke fra barnets fødsel eller adoption, men først fra begyndelsen af det efterfølgende kvartal. >For det kvartal, hvor barnet fylder 15 år, udbetales en forholdsmæssig andel af et kvartals ydelse, der svarer til antallet af måneder fra kvartallets begyndelse til og med den måned, hvor barnet fylder 15 år. Ungeydelsen udbetales månedsvis og første gang for den måned, der følger efter den måned, hvor barnet fylder 15 år og sidste gang for den måned, hvor retten til ydelsen ophører. For den måned, hvor barnet fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af en måneds ydelse, der svarer til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele måneden.< |