Lov nr. 343 af 18. april 2007 (lovforslag L110 A) har virkning for fusioner, spaltninger, tilførsel af aktiver og aktieombytninger med fusionsdato, spaltningsdato, tilførselsdato og ombytningsdato den 1. januar 2007 eller senere.
Lov nr. 98 af 10. februar 2009 (lovforslag L23) har for så vidt angår udbyttebegrænsningsreglerne virkning for udbytte og tilskud, der udloddes henholdsvis ydes den 3. december 2008 ellers senere.
Lov nr. 525 af 12. juni 2009 (lovforslag L202), >om ophævelse af udbyttebegrænsningsreglerne og indførsel af et 3 års holdingkrav<, har for så vidt angår ændringerne af omstruktureringsreglerne virkning fra og med indkomståret 2010.
Holdingkravet (det 3-årige ejertidsvilkår) har dog virkning for skattefrie omstruktureringer omfattet af det objektive regelsæt, der gennemføres den 22. april 2009 eller senere. Endvidere omfattes omstruktureringer, der gennemføres efter den 22. april 2009 og inden indkomståret 2010, både af holdingkravet og af de hidtidige værnsregler. Sidstnævnte vil dog kun have betydning, indtil indkomståret 2010 påbegyndes.
Omstruktureringer, der er gennemført inden den 22. april 2009 efter de hidtidige regler, vil fra og med indkomståret 2010 hverken være omfattet af den ophævede udbyttebegrænsningsregel eller holdingkravet.
ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 36, stk. 7, FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 6, 2. pkt. og FUL (fusionsskatteloven) § 15 c, stk. 6, 2. pkt. finder anvendelse ved ovennævnte skattefrie omstruktureringer.
Selv om den skattefrie omstrukturering er gennemført den 22. april 2009 eller senere, er aktier afstået i indkomståret 2009 ikke omfattet af holdingkravet.
>Om overgangsregler for udbyttebegrænsning og holdingkrav se SKM2010.223.SR og SKM2010.320.SR.< |