Beskatning af selskabsdeltageren/kapitalfondspartneren | Når betingelserne er opfyldt jf. ovenfor sker der en beskatning svarende til CFC-beskatning af kapitalfondspartnerne, således at partneren umiddelbart beskattes med selskabsskattesatsen af merafkastet på aktier i det indskudte selskab. Partnernes almindelige afkast fra selskabet beskattes som aktieindkomst. Der kan dog skattefrit udloddes et beløb til betaling af partnerens skat. |
|
Beskatning i forhold til ejerandel | Ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst medregnes den del af selskabets aktieindkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af selskabets samlede aktiekapital, som den skattepligtige har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun aktieindkomst optjent af selskabet i den del af selskabets indkomstår, hvor den skattepligtige har kontrol over selskabet. |
|
Nedslag for selskabets skatter | Der gives nedslag for selskabets danske og udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 6, dvs. creditlempelse. Der gives tillige nedslag for skatter som den skattepligtige eller dennes selskab skal betale efter de almindelige CFC-beskatningsregler i SEL (selskabsskatteloven) § 32 eller LL (ligningsloven) § 16 H såfremt den skattepligtige måtte blive omfattet af både LL (ligningsloven) § 16 I og almindelig CFC-beskatning. Der kan ikke opnås nedslag for den del af selskabets skatter, der ikke vedrører aktieindkomsten. Det gælder derfor, at nedslaget ikke skal kunne overstige den del af den samlede skat, der forholdsmæssigt falder på selskabets aktieindkomst efter LL (ligningsloven) § 16 I, stk. 4. |
|
Friholdelse for udbytteskat | Den skattepligtige skal ikke medregne udbytte fra selskabet til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet. Bestemmelsen medfører, at der kan udloddes udbytte fra selskabet til den skattepligtige til betaling af den skattepligtiges skat. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i ligningslovens § 16 H, stk. 13, vedrørende almindelig CFC-beskatning af fysiske personer. Merafkastet beskattes på det tidspunkt, hvor kapitalfondspartneren (eller evt. dennes selskab) endelig erhverver ret til merafkastet. Hvornår der opnås endelig ret til merafkastet, afgøres ud fra det almindelige retserhvervelsesprincip. |
|
Tilbagebetaling ved efterregulering | Som følge at at beskatningen sker i overensstemmelse med retserhvervelsesprincippet, er der indsat en bestemmelse om tilbagebetaling ved efterregulering. Bestemmelsen findes i LL (ligningsloven) § 16 J. Kapital- og venturefonde vil ofte være kommanditselskaber, der skattemæssigt behandles på samme måde som interessentskaber. Højesteret har i SKM2003.389.HR taget stilling til retserhvervelsen i interessentskaber: Hvis kapitalfonden er opbygget således, at der opgøres merafkast på baggrund af de enkelte salg, kan de øvrige investorer have krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt merafkast. Der kan f.eks. være udbetalt for meget merafkast, hvis de succesfulde investeringer realiseres først og de sidste investeringer reducerer investorernes samlede afkast. Dette vil medføre, at der sker beskatning af merafkast, som kapitalfondspartneren reelt ikke får lov til at beholde. Der gælder på den baggrund en regel om tilbagebetaling af merafkastbeskatningen, hvis der i kapitalfonden sker en efterregulering af merafkastet. Efterreguleringsmekanismen svarer til princippet i den almindelige CFC-beskatning for så vidt angår periodeforskydninger mellem dansk og udenlandsk beskatning, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 14. Bestemmelsen er generel således, at den finder anvendelse, uanset om der oprindeligt er sket beskatning af kapitalfondspartneren personligt som følge af aktieavancebeskatningslovens § 17 A eller ligningslovens §§ 16 H eller 16 I, eller om der oprindeligt er sket beskatning af kapitalfondspartnerens selskab som følge af aktieavancebeskatningslovens § 9 eller selskabsskattelovens § 32. Udbetalingen sker til den skatteyder, der oprindeligt betalte skatten. |
|
|
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
Læs også:
| Lej et værelse ud i din bolig |
|
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
|
|
|
|
| Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige |
|
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis. |
|
|
|
| Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT |
|
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT. |
|
|
|
| SKAT er blevet splittet op |
|
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. |
|
|
|
| Udlejning af sommerhus |
|
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes. |
|
|
|
| Omkostningsgodtgørelse til selskaber |
|
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole. |
|
|
|
| Kommuneskat 2020 |
|
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019. |
|
|
|
|
|
