S.I.2.6.2 Sanktioner - dokumentationspligt
Bøder ved urigtige eller vildledende oplysninger - SKL (skattekontrolloven) § 14, stk. 3 | Der er bødestraf for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger med hensyn til opfyldelse af betingelserne for anvendelse af de lempeligere dokumentationsregler i SKL (skattekontrolloven) § 3 B, stk. 6. Det vil sige afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger om antal beskæftigede, balance og omsætning. Adgangen til at pålægge bødestraf forudsætter, at de urigtige eller vildledende oplysninger er afgivet med forsæt eller grov uagtsomhed. |
Bøder - manglende eller mangelfuld dokumentation - SKL (skattekontrolloven) § 17, stk. 3 | Der er endvidere bødestraf for den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig dokumentation, samt forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at udarbejde en databaseundersøgelse, som told- og skatteforvaltningen har anmodet om, jf. SKL (skattekontrolloven) § 17, stk. 3. Bestemmelsen finder anvendelse for kontrollerede transaktioner foretaget i indkomstår, der påbegyndes den 2. april 2006 eller senere, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt., i transfer pricing-dokumentationsbekendtgørelsen. Dokumentationspligten påhviler den skattepligtige (selvangivelsespligtige), hvorfor en eventuel bødestraf for manglende eller mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten i givet fald vil blive pålagt den skattepligtige. Er den skattepligtige et selskab, vil bødestraffen dermed påhvile selskabet som sådan. Bøder pålægges, hvis dokumentationen ikke er udarbejdet, eller hvis dokumentationen har en sådan karakter, at der reelt ikke foreligger en dokumentation. Grundlaget for vurderingen af, om dokumentationen er mangelfuld, er reglerne i transfer pricing-dokumentationsbekendtgørelsen. Bødeniveauet forventes fastlagt ud fra det princip, at der ved manglende eller mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten skal betales en minimumsbøde svarende til to gange de sparede omkostninger, ved ikke i første omfang at have udarbejdet dokumentation eller den fulde dokumentation. Rettes der op herpå - den manglende dokumentation udarbejdes og i den fornødne kvalitet - nedsættes bøden til det halve, dvs. en gang de sparede omkostninger. Hvis der yderligere bliver tale om en forhøjelse af indkomsten som følge af, at armslængdeprincippet ikke er opfyldt, forhøjes minimumsbøden med et beløb svarende til 10 pct. af indkomstforhøjelsen. SKAT er bemyndiget til at behandle bødesager administrativt, men fastlæggelse af en bødepraksis i forbindelse med nye regler, der udvider det strafbare område, skal ske ved domstolene. |
Skønsmæssig ansættelse | Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter SKL (skattekontrolloven) § 3 B, stk. 5 eller 6, har SKAT hjemmel til at fastsætte den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrollerede transaktioner skønsmæssigt, jf. henvisningen i SKL (skattekontrolloven) § 3 B, stk. 8, til SKL (skattekontrolloven) § 5, stk. 3. Efter de almindelige regler om fri bevisbedømmelse i dansk ret, jf. RPL § 344, kan det have bevismæssig skadevirkning, såfremt sådanne oplysninger ikke gives. Bedømmelsen af hvilken konsekvens det vil have for virksomhederne, såfremt de ikke opfylder deres dokumentationspligt, vil således være underlagt domstolenes almindelige prøvelse. Der gælder ingen forhåndsformodning for, at transaktionerne ikke er foretaget i overensstemmelse med armslængdeprincippet. SKAT skal i alle tilfælde, forinden en eventuel korrektion af den skattepligtige indkomst foretages, rette henvendelse til de skattepligtige med henblik på at søge at fremskaffe den nødvendige dokumentation. En korrektion af den skattepligtige indkomst skal være begrundet. SKAT skal i henhold til FVL § 24 angive de forhold, der er tillagt betydning ved den skønsmæssige ansættelse, samt den metode der er anvendt til beregningen af priserne. SKATs vurdering af, om den skattepligtiges prisfastsættelse er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, samt hvorvidt den udfærdigede dokumentation er et tilstrækkeligt grundlag herfor, skal ske i overensstemmelse med principperne i OECD's retningslinier for transfer pricing. SKATs skønsmæssige ansættelse kan påklages efter de almindelige regler i SFL (skatteforvaltningsloven). |
|
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
Læs også:
Lej et værelse ud i din bolig |
|
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
|
|
|
|
Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige |
|
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis. |
|
|
|
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT |
|
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT. |
|
|
|
SKAT er blevet splittet op |
|
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. |
|
|
|
Udlejning af sommerhus |
|
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes. |
|
|
|
Omkostningsgodtgørelse til selskaber |
|
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole. |
|
|
|
Kommuneskat 2020 |
|
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019. |
|
|
|
|
|