S.I.2.4 Oplysningspligten | Oplysningspligten efter SKL (skattekontrolloven) § 3 B, stk. 1, påhviler de skattepligtige, der er defineret i bestemmelsen, jf. S.I.2.2, og skal bekræftes på selvangivelsen, uanset om de skattepligtige har haft kontrollerede transaktioner eller ej. Endvidere skal i selvangivelsen angives, hvorvidt de samlede kontrollerede transaktioner i indkomståret overstiger 5 mio. kr. Er det tilfældet skal blanket 05.021 udfyldes. Et låns hovedstol indgår dog ikke i beregningen af om de samlede kontrollerede transaktioner overstiger 5 mio. kr. |
Bilag til selvangivelsen | Såfremt de samlede kontrollerede transaktioner i indkomståret overstiger 5 mio. kr., skal endvidere i tilknytning til selvangivelsen afgives oplysninger om art og omfang af de kontrollerede transaktioner på bilag 05.021 (eller 05.022 - engelsk version), benævnt "Kontrollerede transaktioner". På bilagets side 1 skal der oplyses følgende: - hvorvidt den skattepligtige udøver bestemmende indflydelse over juridiske personer eller har et fast driftssted i udlandet ,
- hvorvidt den skattepligtige er underlagt bestemmende indflydelse fra fysiske eller juridiske personer eller er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,
- hvorvidt den skattepligtige på anden måde er koncernforbundet med en juridisk person
- hvorvidt den skattepligtige er omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 3 B, stk. 6 (lempelse for mindre virksomhederse herom afsnit S.I.2.5.1 Begrænset dokumentationspligt for mindre virksomheder)
- den skattepligtiges hovedaktivitetsområde,
- antal enheder, der har været kontrollerede transaktioner med, opdelt i danske og udenlandske enheder henholdsvis inden og uden for EU/EØS, samt andelen heraf som er sambeskattede.
På bilaget side 3 skal arten af de kontrollerede transaktioner angives ved afkrydsning for hver enkelt transaktionsart indenfor intervaller. Ved anførslen af enheder der har været kontrollerede transaktioner med, jf. bilagets pkt. 6, skal der ses på antallet af enheder, jf. SKL (skattekontrolloven) § 3 B, stk. 1, der har været transaktioner med. En skattetransparent enhed sidestilles her med en juridisk person, og udgør derfor i denne relation én enhed. På bilaget findes en vejledning i udfyldelsen af de enkelte punkter. |
Krav til selvangivelsen | SKAT modtager oplysninger om den skattepligtiges kontrollerede transaktioner på selvangivelsestidspunktet, jf. SKL (skattekontrolloven) § 3 B, stk. 1. I den almindelige selvangivelsespligt er indeholdt en pligt til efter anmodning at redegøre for grundlaget for de selvangivne oplysninger, således at SKAT får mulighed for at bedømme realiteten i de selvangivne oplysninger. |
|
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
Læs også:
Lej et værelse ud i din bolig |
|
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
|
|
|
|
Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige |
|
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis. |
|
|
|
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT |
|
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT. |
|
|
|
SKAT er blevet splittet op |
|
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. |
|
|
|
Udlejning af sommerhus |
|
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes. |
|
|
|
Omkostningsgodtgørelse til selskaber |
|
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole. |
|
|
|
Kommuneskat 2020 |
|
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019. |
|
|
|
|
|