S.H.16.1 Generelle bemærkninger
Fonde og brancheforeninger | Henvisningen i FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 1 til selskabsskattelovens regler medfører, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 8, at fonde og de i FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 2 nævnte foreninger ved indkomstopgørelsen kan fradrage driftsomkostninger, jf. SL (statsskatteloven) § 6, litra a. |
Arbejdsmarkeds-sammenslutning | For så vidt angår arbejdsmarkedssammenslutningers fradragsberettigede driftsomkostninger henvises til afsnit S.H.18.2 Driftsudgifter. For at en fond m.v. kan fradrage en afholdt udgift som en driftsomkostning efter statsskatteloven skal der, ligesom for selskaber, være en mere eller mindre direkte forbindelse med den indkomstskabende aktivitet. En udgift, der er afholdt som led i driften af fonden, vil således kunne fradrages eller gøres til genstand for skattemæssig afskrivning. Udgangspunktet er således, at fondes og foreningers driftsomkostninger må afgrænses efter tilsvarende retningslinier som for selskaber. Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.892.LSR angik en fond, som bl.a. havde til formål at eje anparter i selskabet B Holding ApS samt at udøve bestemmende indflydelse i dette selskab og understøte dette selskab i form af udlånsvirksomhed. Erhvervs- og selskabsstyrelsen havde begæret granskning af bl.a. fondens forhold. Samtidig blev den hidtidige bestyrelse suspenderet, og Erhvervs- og Selskabstyrelsen indsatte en midlertidig bestyrelse. Granskningen blev afsluttet med en granskningsrapport, der ifølge ledelsesberetningen indeholder konklusioner og påtaler af forhold, der er anført at være kritisable og i visse tilfælde ansvarspådragende eller direkte ulovlige. Fonden selvangav fradrag for udgifter vedrørende granskningen, ligesom fonden også selvangav fradrag for tab på tilgodehavende, tab på garanti samt fradrag for udgift til retsafgift. Landsskatteretten fandt, at der ikke var fradrag for udgiften til granskning, da udgiften måtte anses for at vedrøre fondens kapitalinteresser, ligesom Landsskatteretten nægtede fradrag for udgifterne til tab på tilgodehavende, der blev anset som udlodning til en person, der var fraflyttet Danmark og hvis skattepligtigt var påhørt på tidspunktet for eftergivelse af udlånet. Endelige nægtede Landsskatteretten fradrag for tab på garanti samt for udgiften til retsafgift. Afgørelsen blev indbragt for Østre Landsret, der stadfæstede Landsskatterettens afgørelse, se SKM2010.367.ØLR. |
|
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
Læs også:
Lej et værelse ud i din bolig |
|
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
|
|
|
|
Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige |
|
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis. |
|
|
|
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT |
|
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT. |
|
|
|
SKAT er blevet splittet op |
|
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. |
|
|
|
Udlejning af sommerhus |
|
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes. |
|
|
|
Omkostningsgodtgørelse til selskaber |
|
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole. |
|
|
|
Kommuneskat 2020 |
|
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019. |
|
|
|
|
|
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
|