Ved § 1 nr. 14 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 er der indsat en ny bestemmelse i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17 A vedrørende aktier, ejet af kapitalfondspartnere. Reglen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17 A gælder for personer og dødsboer.
Ved samme lovs § 13 nr. 5 er der foretaget en konsekvensændring af personskattelovens § 4 a, jf. nedenfor.
Ifølge § 22 stk. 2 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 har de nye regler virkning fra og med indkomståret 2010. Reglerne har dog ikke virkning for aktier, der er afstået inden den 22. april 2009 (hvilket har betydning for skatteydere med forskudt regnskabsår).
Ifølge ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17 A stk. 1 gælder, at for skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond medregnes gevinst og tab af aktier erhvervet via kapital- eller venturefonden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til gevinster henregnes tillige udbytter og afståelsessummer på aktierne. Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den skattepligtige har endvidere en fortrinsstilling, hvis resultatet fordeles ligeligt i forhold til den indskudte kapital, men de andre deltagere har indskudt mere lånekapital end partneren. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.
Ifølge ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17 A stk. 2 skal gevinster efter stk. 1 opdeles i gevinster, der ikke overstiger et standardafkast af den indskudte kapital, jf. nedenfor, og gevinster, der overstiger standardafkast af den indskudte kapital.
Ifølge PSL (personskatteloven) § 4 a stk. 1 nr. 5 er gevinst, der ikke overstiger et standardafkast af den indskudte kapital, aktieindkomst. Gevinst, der overstiger standardafkast af den indskudte kapital, er derimod personlig indkomst.
>For indkomståret 2010 er beløbene ikke AM-bidragspligtige, medmindre de indgår som en del af overskud af selvstændig virksomhed.<
>Fra og med indkomståret 2011 er de beløb, der skal beskattes som personlig indkomst, derimod AM-bidragspligtige, jf. § 2, stk. 1, nr. 2 i den nye AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) (lov nr. 471 af 12. juni 2009), der har virkning fra og med indkomståret 2011.<
Tab fragår i alle tilfælde i aktieindkomsten, jf. PSL (personskatteloven) § 4 a stk. 1 nr. 5.
Ifølge ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17 A stk. 3 forstås ved kapital- og venturefonde investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.
Ifølge ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17 A stk. 4 forstås ved standardafkast det afkast, som de andre deltagere i kapital- og venturefonden uden fortrinsstilling opnår. Ved beregningen af standardafkastet medregnes både afkastet af den indskudte kapital og afkastet af lånekapitalen.
I tilfælde, der er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17 A, finder reglerne i §§ 12-14 (de almindelige regler i ABL (aktieavancebeskatningsloven)), § 15 (andelsbeviser forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed)og § 22 (visse investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede og blandede investeringsforeninger), § 44 (skattefrihed for mindre beholdninger af , erhvervet før den 1. januar 2006) og § 47 (ejertidsnedslag for hovedaktionæraktier, erhvervet før den 19. maj 1993) ikke anvendelse.
Reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17 A finder ikke anvendelse i de i § 16 stk. 1 (visse tegningsretter, der ikke er tildelt forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer), § 17 (næringsaktier), § 18 (visse andelsbeviser i andelsforeninger) og § 19 (aktier og investeringsforeningsbeviser, udstedt af et investeringsselskab) nævnte tilfælde.
Der er i LL (ligningsloven) § 16 I indsat regler vedrørende de tilfælde, hvor en kapitalfondspartner indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og kapitalfonden. Se afsnit S.D.5.10 Kapitalfondspartnere.
Med Skatteberegning 2020, kan du beregne skatten for indkomståret 2020. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2019, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2019.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
Advokat Tommy V. Christiansen vil blive afhørt om sine bemærkninger om klienten på et offentligt retsmøde den 15. april 2021.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,,SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.