| Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, opgøres som ved en almindelig afståelse, idet likvidationsudlodningen i dette år betragtes som afståelsessum. Foretages ingen udlodning i det pågældende år, er afståelsessummen 0.
Se TfS 1985, 323 LR, som omhandler likvidation af et anpartsselskab, hvis aktiver skulle overdrages til et af anpartshaveren nystiftet selskab.
Ved udlodning af likvidationsprovenu ad flere gange inden for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er det tidspunktet for beslutningen om udlodning, der er afgørende for den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab på aktierne. Hvis aktionæren benytter et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret, kan det forekomme, at de her nævnte likvidationsudlodninger skal fordeles over 2 regnskabsår, nemlig hvis selskabet træffer flere beslutninger om udlodning i samme kalenderår. I så fald må fortjeneste eller tab fordeles på de 2 regnskabsår i forhold til de i hvert regnskabsår trufne beslutninger om udlodning. Fortjeneste eller tab opgøres i forhold til de trufne beslutninger om udlodning.
Se TfS 1988, 706 LR om beskatning ved udlodning som likvidationsprovenu af en spærret bankkonto, hvis indestående først kunne udbetales på et senere tidspunkt på grund af en mortifikationssag vedrørende et bortkommet pantebrev.
Slutter likvidationen uden udlodning, vil tabet være lig aktiernes anskaffelsessum.
Hvis en aktionær afstår aktier i et selskab, der er under likvidation, behandles en sådan afståelse som andre afståelser, idet det forudsættes, at der er tale om en reel afståelse.
I TfS 1998, 397 HRD er den tidligere praksis vedrørende fortolkning af den dagældende ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 1, stk. 2 (nu ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 2, stk. 1) blevet underkendt. Højesteret bemærkede følgende:
Den af Skatteministeriet hævdede fortolkning af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 2, stk. 1 (tidl. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 1, stk. 2), hvorefter en aktiepost skulle anses for afstået, såfremt det ved et aktieselskabs konkurs måtte anses for sandsynliggjort, at den var værdiløs, har som anført af landsrettens mindretal hverken hjemmel i ordlyden af dagældende ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 1, stk. 2, eller i andre bestemmelser i loven eller i lovens forarbejder. Denne fortolkning er endvidere i strid med grundprincippet i SL (statsskatteloven) § 5, litra a, hvorefter værdistigninger eller fald i ejerperioden er uden betydning for indkomstopgørelsen. Som anført af landsrettens mindretal må det forhold, at aktierne som følge af selskabets endelige opløsning ikke længere eksisterer, nødvendigvis anses for omfattet af begrebet afståelse. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 2, stk. 1 (tidl. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 1, stk. 2), må herefter forstås således, at afståelsestidspunktet er tidspunktet for ejendomsrettens endelige ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning.
Skattemyndighederne havde således ikke haft hjemmel til at nægte skatteyderen - der indtil selskabets endelige opløsning var ejer af aktierne - det omtvistede tabsfradrag. Afståelsestidspunktet for aktier er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning. Skatteyder havde selvangivet tabsfradraget i 1988; samme år, hvori konkursboet var afsluttet.
Hvis der træffes beslutning om udlodning af likvidationsprovenu fra et likviderende selskab forud for det kalenderår, hvori opløsningen finder sted - enten fordi beslutning om udlodning sker i flere forskellige år, eller fordi selskabet først kan anses for endeligt opløst året efter, at beslutning om udlodning har fundet sted - sidestilles udlodningen med udbytte, og beskatning hos aktionærerne skal ske som aktieindkomst af den fulde udlodning uden fradrag af anskaffelsessum (når aktionærerne er personer). Hvis aktierne er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, sker beskatningen dog som kapitalindkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 4, samt PSL (personskatteloven) § 4 a, stk. 1, nr. 1 og stk. 2. Er der tale om næringsaktier, omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17, sker beskatningen som personlig indkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 4, stk. 5. Det samme gælder aktier, omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, såfremt de ville være omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17, hvis de ikke var omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19.
I det år selskabet endeligt opløses, vil fortjeneste/tab kunne beregnes på sædvanlig måde, idet afståelsessummen her bliver det i det endelige likvidationsår udloddede beløb, der eventuelt kan være 0.
Der er ikke hjemmel til at udskyde aktionærernes indkomstbeskatning til en samlet beskatning ved selskabets endelige opløsning.
Om et tilfælde hvor en udbetaling til hovedaktionæren ansås for forhåndsudlodning af likvidationsprovenu og ikke som påstået af hovedaktionæren, et aktionærlån, se TfS 1991, 288 ØLD.
Udlodninger af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger eller selskaber efter SEL (selskabsskatteloven) § 5 B, stk. 4, og FUL (fusionsskatteloven) § 12, stk. 3, er skattefri for modtageren, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 4, nr. 2, samt ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 2, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 5 B, stk. 4, omhandler den situation, hvor en andelsforening, som er omfattet af beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 3, overgår til beskatning efter andre regler i SEL (selskabsskatteloven) § 1, bortset fra SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. FUL (fusionsskatteloven) § 12, stk. 3, omhandler fusion af andelsforeninger omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 3, og brugsforeninger og foreninger omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, hvor den modtagende forening er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4. Der henvises i øvrigt til afsnit S.B.3.2 og S.D.1.11.1 Fusion af andelsforeninger og brugsforeninger m.v. - FUL § 12.
|
