S.E.4.11 Forrentning ved ansættelsesændringer | Skatten af forhøjelser og nedsættelser forrentes med samme procentsats og efter samme princip(fra hovedforfald 1. november og indtil udskrivningsmåneden/udbetalingen finder sted), således at der er symmetri i forrentningen af restskat og overskydende skat. Forrentningensker uanset, om ændringen skyldes ændret indkomstansættelse eller ændret acontoindbetaling, f.eks. hvis en indbetaling har været placeret forkert i den lokale told- og skatteforvaltnings bogholderi. Satsen er den sammefor morarenter ved for sen betaling. Der pålægges morarenter fra forfaldsmåneden for restskat som følge af en ansættelsesændring. Renten er variabel. |
Forhøjelser | Skatten af forhøjelser - altså ændringer i forhold til tidligere skatteansættelser - forrentes i henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 30, stk. 2, med renten i henhold til § 7, stk. 2 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret, eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skatten af forhøjelsen forfalder til betaling den 1. i måneden, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen med seneste rettidige betalingsdato den 20. i samme måned. |
Nedsættelser | Overskydende skat i forbindelse med skattenedsættelse, herunder nedsættelse af restskat, forrentes i henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 30, stk. 5, ligeledes med renten i henhold til § 7, stk. 2 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 pct. fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller efter det kalenderår, det forskudte indkomstår træder i stedet for og indtil udbetaling finder sted jf. også SKAT-meddelelse i SKM2008.60.SKAT. Renten er ikke skattepligtig. Renten er variabel. |
Ophør | Ændring af en fremrykket ansættelse i forbindelse med skattepligtsophør/likvidationer forrentes ikke i positiv eller negativ retning, hvis forfaldstidspunktet for restskatten/den overskydende skat ligger før det normale hovedforfaldstidspunkt, dvs. før 1. november i kalenderåret efter indkomståret m.v. Passeres dette tidspunkt, vil der ske normal forrentning, jf. ovenfor. Eksempel: - Selskabet har kalenderårsregnskab og likvideres pr. 1. maj 2007.
- Selvangivelse for indkomståret 2006 og for den afsluttende periode (1. januar - 1. maj 2007) indsendes senest den 2. juni 2007.
- Overskydende skat for indkomståret 2006 udgør kr. 100.000. Restskat for den afsluttende periode udgør kr. 10.000. Overskydende skat for indkomståret 2006 efter modregning af restskat for indkomståret 2007, kr. 90.000, udbetales i juli 2007, uden rente.
Bliver den overskydende skat for indkomståret 2006 udbetalt i december 2007, skal der beregnes en rente fra den 1. november 2006 og til udbetalingstidspunktet, dvs. 1 måned, af kr. 100.000 til fordel for selskabet. Renten er variabel. |
|
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
Læs også:
Lej et værelse ud i din bolig |
|
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
|
|
|
|
Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige |
|
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis. |
|
|
|
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT |
|
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT. |
|
|
|
SKAT er blevet splittet op |
|
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. |
|
|
|
Udlejning af sommerhus |
|
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes. |
|
|
|
Omkostningsgodtgørelse til selskaber |
|
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole. |
|
|
|
Kommuneskat 2020 |
|
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019. |
|
|
|
|
|