S.D.2.2 Fusionsskattelovens spaltningsbegreb

FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 2, indeholder definitionen af spaltning i fusionsskattelovens forstand. Definitionen er ikke sammenfaldende med definitionen i fusionsdirektivet (RD 90/434/EØF), men går videre end denne. Fusionsdirektivet omfattede oprindelig ikke de såkaldte grenspaltninger, men ved RD 2005/19/EF er grenspaltninger, der i direktivet benævnes partielle spaltninger, blevet omfattet af fusiondirektivet.

Ifølge FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 2, forstås ved spaltning den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum. En eventuel kontant udligningssum vil være skattepligtig for aktionæren.

Definitionen indebærer, at der kan gennemføres en spaltning, uden at det indskydende selskab nødvendigvis skal ophøre i forbindelse hermed. I de situationer, hvor det indskydende selskab ikke ophører ved spaltningen, betyder dette samtidig, at der kan gennemføres en spaltning med bare ét modtagende selskab.

Samtlige selskabsdeltagere i det indskydende selskab skal vederlægges med aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum i det eller de modtagende selskaber i samme forhold som hidtil i det indskydende selskab. To aktionærer, der ejer henholdsvis 40 og 60 pct. af et selskab, skal således vederlægges i forholdet 40:100 og 60:100, men vælger selv, om de begge ønsker at være aktionærer i det eller de modtagende selskab(er).