| Udenlandske selskaber og foreninger er i henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., jf. SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 5, skattepligtige her i landet, i det omfang de oppebærer udbytte omfattet af LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af LL (ligningsloven) § 16 B, jf. afsnit S.A.2.6.
Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet.
I TfS 2000, 455 LR fastslog Ligningsrådet, at en udenlandsk "forening" er omfattet af begrebet "selskab m.v.", således som begrebet er anvendt i SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c. Herefter kunne en udenlandsk forening skattefrit modtage udbytte fra et dansk datterselskab, i det omfang de øvrige betingelser for at undlade at indeholde udbytteskat i det danske selskab måtte være opfyldt. Der blev ikke ved afgørelsen taget stilling til dette.
I SKM2003.29.LSR kunne et amerikansk selskab ikke skattefrit modtage udbytte fra et dansk selskab i et tilfælde, hvor der mellem det amerikanske og det danske selskab var indskudt et hollandsk kommanditselskab. Det lagdes i afgørelsen til grund, at det amerikanske moderselskab opfyldte kravet i SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., vedrørende ejerandel i det udbyttegivende danske selskab i den relevante periode. Da imidlertid det amerikanske moderselskab ikke efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst kunne påberåbe sig overenskomstlempelse for det omhandlede udbytte, og da betingelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt. (nu 4. pkt.), således ikke var opfyldt, var Danmark berettiget til at indeholde kildeskat af udbyttet, der udloddedes fra det danske selskab. Udbytte, der udloddes fra danske selskaber til minoritetsaktionærer i udlandet, er skattepligtigt efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt. Ved udlodning af sådant udbytte skal der indeholdes udbytteskat, jf. KSL (kildeskatteloven) § 65. Skattepligten for ovenstående indkomstkilder er endeligt opfyldt ved den af det danske selskab indeholdte udbytteskat på 28 pct., jf. KSL (kildeskatteloven) § 65, eller ved erlæggelse af den skat, som skal betales i medfør af KSL (kildeskatteloven) § 65 A, stk. 1 på 28 pct. Udbyttet m.v. skal således ikke tillægges andre indtægter, hvoraf selskabet måtte være skattepligtig, ligesom eventuel negativ indkomst fra andre indkomstkilder, der måtte begrunde en begrænset skattepligt for det pågældende selskab, ikke kan bringes til fradrag i aktieudbyttet m.v.
Om tilbagesøgning af udbytteskat i henhold til en DBO, se LV Dobbeltbeskatning afsnit D.D.2 OECD's modelkonvention, art. 10 og LV Dobbeltbeskatning afsnit D.E Indgåede overenskomster og aftaler. |
