Herunder gennemgås de generelle regler om opgørelse af anskaffelsessummer og regulering af disse ved delafståelser. Definitionen på delafståelse fremgår nu direkte af lovteksten i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. § 3 A som affattet ved § 5 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og af lov om planlægning samt ophævelse af ejerlejlighedsbeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven. . Der er tale om lovfæstelse af den hidtil gældende praksis for, hvornår der er tale om et delsalg af en fast ejendom. Der er ved indsættelsen af definitionen i lovteksten ikke tilsigtet nogen ændring af den gældende retstilstand. Ved delsalg forstås en afståelse, hvor et areal overdrages efter reglerne om arealoverførsel i lov om udstykning og anden registrering i matriklen eller, hvor der overdrages en del af en fast ejendom betinget af udstykning. Ved udstykning forstås, at det registres i matriklen, at et areal fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom. Er flere matrikelnumre samnoteret i matriklen, er der tale om en samlet fast ejendom. Udstykning omfatter også den situation, at et areal godkendes udskilt af en samnotering. Efter praksis har der ikke fundet udstykning sted før, der foreligger approbation fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Inden godkendelsen af udstykningen foreligger, er der således tale om delsalg, mens der er tale om helsalg, såfremt udstykningen er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen. Definitionen af delsalg i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 3 A finder anvendelse alle steder i loven, hvor der er regler for afståelse af en del af en fast ejendom. Hvor en ejendom er udstykket skal delsalgsreglerne finde anvendelse på opdelingen af den samlede anskaffelsessum inklusive reguleringen frem til udstykningen. Definitionen af delsalg har også betydning for, hvorledes en ejendom, der udstykkes fra sælgerens ejendom skal kategoriseres ved anvendelsen af reglerne i §§ 8 og 9. Er der gennemført endelig udstykning før salget, er der tale om et helsalg, mens der er tale om et delsalg, hvis approbation først foreligger efter salgsaftalen. Dette har betydning for, om sælgeren kan opnå skattefrihed ved salget af boligen efter reglerne i § 8 og § 9. Når der er tale om salg af en del af en fast ejendom, finder reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 5 og 6, anvendelse. Hvis der derimod er tale om salg af en selvstændig ejendom, dvs. salg af en hel ejendom, gælder reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 4. Hvis en del af en fast ejendom sælges efter reglerne om arealoverførsel, eller hvor der er indgået aftale om overdragelse af en del af en fast ejendom betinget af udstykning, gælder reglerne om delsalg i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 5 og 6. Er der gennemført udstykning, hvorefter det frastykkede areal sælges, er der ikke tale om et delsalg men derimod om et salg af en selvstændig ejendom. Her er det reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 4, der finder anvendelse, idet delsalgsreglerne dog finder anvendelse på opdelingen af den samlede anskaffelsessum inkl. reguleringen frem til udstykningen. Reglerne om arealoverførsel fremgår af lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003 om udstykning og anden registrering i matriklen. Salg af en ideel andel af en fast ejendom er ikke omfattet af reglerne om delsalg. Ved salg af en ideel andel af en fast ejendom anvendes reglerne for helsalg således, at en forholdsmæssig del af den regulerede anskaffelsessum for hele ejendommen svarende til den ideelle andel lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste og tab i forbindelse med salget af den ideelle andel. Ved et samtidigt salg af en ejendom, hvor en del af ejendommen sælges til en køber og en anden del til en anden køber, skal vurderingen af, om der er tale om helsalg eller delsalg, ske efter de nævnte retningslinier. SKM2005.189.LSR. Salg af nyudstykkede parceller skulle skatteretligt kvalificeres som helsalg, når endelig og bindende aftale var indgået efter at udstykningen var approberet. Sælgers erhvervelse af parcellerne antoges at være sket på det tidspunkt, hvor de faktisk var erhvervet som del af en større ejendom. Om beregningen af 10.000 kr.'s tillæg, se afsnit E.J.2.2.4.2.1 Det faste tillæg på 10.000 kr.. SKM2006.575.LSR. Afgørelsen vedrørte opgørelsen af anskaffelsessummen fra en ejendom, der var sammensat af en række successive erhvervelser og delafståelser af landbrugsjord før og efter d. 1. januar 1993. SKM2007.30.SR.Skatterådet meddelte, at en andelsboligforenings salg af ejendommens loftsetage er at betragte som en delafståelse af ejendommen, idet der ikke sondres mellem vertikal og horisontal afståelse. Da ejendommen har været og rent faktisk anvendes erhvervsmæssig vil en forholdsmæssig del af avancen skulle beskattes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. At den del af ejendommen, som afhændes, ikke anvendes erhvervsmæssigt, er uden betydning for beskatningen. SKM2007.177.LSR. Sagen vedrører opgørelsen af anskaffelsessummen ved beregning af ejendomsavance for salg af landbrugsjord på en ejendom, hvor der tidligere er foretaget delsalg af jord. Om delafståelse ved aflysning af en servitut, se LSRM 1983, 29 LSR, omtalt under afsnit E.J.2.1 Afståelser omfattet af loven. Beløb, der modtages som erstatning for en varig rådighedsindskrænkning, anses for vederlag for en delafståelse. Der henvises til eksemplerne på opgørelse af den skattepligtige fortjeneste ved delsalg i afsnit E.J.2.11 Eksempler på beregning af fortjenesten. | 
