| I TfS 1993, 121 LSR fandt Landsskatteretten, at retten til at udgive 2 distriktsblade, som et selskab samlet overdrog til et andet selskab, ikke var en sådan karakter, at den kunne anses for omfattet af LOSI § 2, nr. 4, - nu AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6, jf. stk. 2. Vederlaget blev i sin helhed anset som en betaling for kundekreds, abonnenter og annoncører og var et vederlag for goodwill.
TfS 1996, 155 HRD: Et selskab, der drev virksomhed med indhentelse og videregivelse af kreditoplysninger, overdrog virksomheden til et nyetableret selskab. Overdragelsessummen udgjorde 13.000.000 kr., hvoraf vederlag for goodwill var 8.100.000 kr. og vederlag for udgiverrettigheder, navn og logo m.v. var 700.000 kr. Sælgeren anså de 700.000 kr. for vederlag for goodwill, der var skattefrit efter dagældende regler. Højesteret stadfæstede landsrettens dom om, at beløbet måtte anses som vederlag for afståelse af en rettighed omfattet af LOSI § 2, nr. 4 - nu AL (afskrivningsloven) § 40, stk. 6, jf. stk. 2 , da beløbet ikke kunne anses som vederlag for afståelse af kundekreds m.v.
I SKM2007.684.SR (bindende svar) blev Skatterådet bedt om at tage stilling til, om navnerettighederne og konceptet "Q" kunne overdrages vederlagsfrit fra foreningen C til selskabet B. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at navnerettighederne og konceptet "Q" kunne overdrages vederlagsfrit fra foreningen C til selskabet B, idet der er tale om et indarbejdet og velrenommeret "brand", der må antages at repræsentere en værdi. Skatterådet afviste samtidigt at behandle spørgsmålet om, hvilken værdi navnerettighederne og konceptet "Q" repræsenterer, idet der ikke varfremlagt tilstrækkelige oplysninger herom, jf. skatteforvaltningslovens § 24 stk. 2. |
