E.G.3.1.7.1 Hovedreglerne

Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse. Ved etablering som selvstændigt erhvervsdrivende opgøres kapitalafkastgrundlaget dog på tidspunktet for virksomhedens start.
Kapitalafkastgrundlaget opgøres som udgangspunkt på grundlag af samtlige erhvervsmæssige aktiver. Bortset fra en undtagelse angående varegæld m.v., jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 a, stk. 7, 2. pkt., som er omtalt i E.G.3.1.7.4 Kontante beløb, fordringer, finansielle aktiver, herunder aktier og andelsbeviser nedenfor, kan gæld ikke fradrages i kapitalafkastgrundlaget.
Hvilke aktiver, der anses som erhvervsmæssige, afgøres efter samme retningslinjer som i virksomhedsordningen. I kapitalafkastgrundlaget indgår således erhvervsmæssigt benyttede grunde, bygninger, tekniske anlæg, maskiner, driftsmateriel, inventar, varelagre, beholdninger, igangværende arbejde for fremmed regning, aktiverede forsknings- og udviklingsomkostninger, patenter, licenser, varemærker og goodwill. Efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 a, stk. 7, som er beskrevet nærmere i E.G.3.1.7.3 Anpartsvirksomhed og konkurs, E.G.3.1.7.4 og E.G.3.1.7.5 Igangværende arbejder for fremmed regning og varelagre m.v., indgår en række aktiver dog ikke i kapitalafkastgrundlaget i forhold til kapitalafkastordningen.
Reglerne i VSL (virksomhedsskatteloven) § 8, stk. 2, 1.-3. pkt., om værdiansættelsen af de erhvervsmæssige aktiver finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkastgrundlaget i forhold til kapitalafkastordningen, jf. E.G.2.9. Dvs. at værdiansættelsen finder sted på samme måde som i virksomhedsordningen bortset fra, at virksomhedens gæld ikke fragår til kursværdien ved opgørelsen, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 8, stk. 2, sidste pkt.
Behandlingen af blandet benyttede aktiver i forhold til kapitalafkastgrundlaget fremgår af VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 a, stk. 6, der er behandlet nedenfor.