Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2010-2
<< indholdsfortegnelse >>

E.G.2.1.2.3 Afgrænsningen mellem erhvervsmæssige og private aktiver og passiver

Ved indtræden i virksomhedsordningen kan der opstå et afgrænsningsproblem med hensyn til opdelingen af aktiver og gæld i en erhvervsmæssig og en privat del, jf. E.G.2.1.2.1 og E.G.2.1.2.2 Passiver ovenfor.

Det er som hovedregel kun erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i virksomheden. Private aktiver, som f.eks. privat indbo, værdien af en livsforsikringspolice og de finansielle aktiver, der er nævnt i VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 2, jf. E.G.2.1.5, kan ikke indgå i virksomheden. Fra praksis kan i denne forbindelse henvises til TfS 1990, 186 LSR, hvor en statsautoriseret revisor, hvis revisionsvirksomhed var indgået under virksomhedsordningen, ikke blev anset for berettiget til også at henføre 2 parcelhuse under denne ordning, da husene var stillet vederlagsfrit til rådighed for forældre og svigerforældre.

>I SKM2010.96.LSR blev et udlån anset for at være uden forbindelse med den virksomhed, der var drevet i virksomhedsordningen. Tilgodehavendet kunne derfor ikke indgå i virksomhedsordningen. Der blev særligt henset til, at klageren ikke drev udlånsvirksomhed, at fordringen ikke udsprang af virksomhedens almindelige drift, og at der var tale om et meget usædvanligt udlånskoncept, hvor forrentningen blev sikret via spil hos bookmakers. Udlånet blev anset for ydet af klageren som privatperson, og var dermed en hævning i virksomhedsordningen, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 5.<

Beregning af kapitalafkast, jf. E.G.2.8, E.G.2.9 og E.G.2.10 Kapitalafkastsatsen, og rentekorrektion, jf. E.G.2.13, bevirker, at det som udgangspunkt er af mindre betydning, om finansielle aktiver og passiver, der ikke er nævnt i VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 2, indgår i virksomheden eller holdes udenfor. Derfor vil skattemyndighederne som udgangspunkt ikke have anledning til at undersøge den regnskabsmæssige opdeling, som den skattepligtige har foretaget, hvis indskudskontoen i åbningsbalancen er positiv eller 0, og de åbenbart erhvervsmæssige aktiver og gældsposter er medtaget.

SKM2007.588.LSR vedrørte hvorvidt et privat realkreditlån kunne medtages i virksomhedsordningen. Prioritetsgælden godkendtes indskudt i virksomhedsordningen mod, at der skete en rentekorrektion jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 11, stk. 1 og 3, uanset om provenuet ved optagelsen af prioritetsgælden i overvejende grad ansås for at være anvendt til private formål.

Der kan imidlertid være forskel på den beregnede kapitalafkastsats og den faktiske rente i forhold til kontantværdien af fordringer og gæld. Hvis der er tale om store beløb, og forskellen mellem den faktiske rente- og kapitalafkastsats ligeledes er stor, kan der være en skattemæssig fordel af nogen betydning ved, at de finansielle aktiver og passiver indgår under virksomhedsordningen.

I de tilfælde, hvor der klart kun foreligger en skattemæssig begrundelse for at medtage en stor post finansielle aktiver og/eller passiver i virksomheden, kan der være anledning til at foretage en nærmere efterprøvelse af, om disse finansielle aktiver og/eller passiver kan karakteriseres som erhvervsmæssige eller private, med henblik på at afgøre, om de pågældende aktiver og/eller passiver kan medtages i virksomhedsordningen.

>I SKM2010.110.SR fandt Skatterådet, at en valutaswap ikke kunne indgå i virksomhedsordningen. Det var oplyst, at valutaswappen hverken havde tilknytning til virksomhedens drift eller til virksomhedens gæld. Skatterådet fandt, at der ved vurderingen af, om en swap er et erhvervsmæssigt aktiv kan henses til praksis for, hvornår tab på en swap-kontrakt er omfattet af kursgevinstlovens § 32, stk. 1. Efter en konkret vurdering blev det derfor lagt til grund, at der var tale om et ikke-erhvervsmæssigt aktiv, der ikke kunne indgå i virksomhedsordningen.<

SKM2007.573.SR vedrørte en "renteswapaftale", hvor der skulle optages lån i en valuta, og i den forbindelse betale en (lav) rente, samtidig med at der ville blive købt en anden valuta for et tilsvarende beløb, hvorfra en (højere) rente vil blive modtaget. Låneaftalen ansås ikke at være omfattet af VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk.1, 1.pkt. , og dermed ikke afskåret fra at indgå i virksomhedsordningen, idet den kunne anses for et erhvervsmæssigt aktiv. Se også SKM2009.152.SR.

Selv om beregning af kapitalafkast og rentekorrektion i et vist omfang er et værn mod, at privat gæld medtages i virksomheden, er dette ikke ensbetydende med, at skattemyndighederne i omgåelsestilfælde er afskåret fra at tilsidesætte sådanne dispositioner. Dette følger af skattemyndighedernes generelle adgang til at efterprøve virksomhedernes regnskaber.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:

BEREGNER
Skatteberegning 2020 som Excel-regneark
Med Skatteberegning 2020, kan du beregne skatten for indkomståret 2020. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2019, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2019.

Medlem af Skatterådet vil ikke fjerne anklage mod kronisk syg fra sin private hjemmeside, selvom klienten er let identificerbar
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.

Advokat Tommy V. Christiansen vil blive afhørt om sine bemærkninger om klienten på et offentligt retsmøde den 15. april 2021.

Lej et værelse ud i din bolig
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.

Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.

Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

SKAT er blevet splittet op
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.

Udlejning af sommerhus
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

Omkostningsgodtgørelse til selskaber
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.

Kommuneskat 2020
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019.

Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.