E.C.5.9.2 Succession | Ved salg af den ejendom, hvor anlægget findes, inden udgiften er afskrevet fuldt ud, indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen, jf. successionsreglen i AL (afskrivningsloven) § 27, stk. 3. Dette indebærer, at erhververen fortsætter afskrivningerne for den del af udgiften, der endnu ikke er afskrevet af sælgeren. Erhververen skal anvende den udgift, som sælgeren har afholdt, som sit afskrivningsgrundlag. Successionsreglen gælder, selv om anlæggene er anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere. AL (afskrivningsloven) § 27, stk. 4, 1. pkt., er en tilsvarende regel om adgang til succession i tilfælde af ophør af forpagtningsaftalen, således at det forpagtede går tilbage til ejeren. Efter bestemmelsen opnår ejeren adgang til at succedere i forpagterens afskrivninger på udgifter til anlæg, som forpagteren har afholdt i forpagtningsperioden. Ejeren fortsætter således forpagterens afskrivninger på samme måde som beskrevet ovenfor vedrørende AL (afskrivningsloven) § 27 stk. 3. AL (afskrivningsloven) § 27, stk. 4, 2. pkt., er en tilsvarende bestemmelse om succession i de tilfælde, hvor der sker videreforpagtning fra en forpagter til en ny forpagter. Den ny forpagter fortsætter afskrivningerne på samme vilkår som nævnt ovenfor vedrørende AL (afskrivningsloven) § 27, stk. 3. |
Dræningsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere | Efter AL (afskrivningsloven) § 59 afskærer bestemmelsen i AL (afskrivningsloven) § 27 ikke adgangen til at foretage afskrivning på dræningsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, hvis der efter de tidligere gældende regler i AL (afskrivningsloven) § 29 S, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, kunne afskrives på dræningsanlægget. Tilsvarende afskærer AL (afskrivningsloven) § 27 heller ikke adgangen til at foretage afskrivning på jordfaste dele af et markvandingsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, hvis der efter de hidtil gældende regler i AL (afskrivningsloven) § 18, stk. 1, litra c, eller SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, har kunnet afskrives på de jordfaste dele af markvandingsanlægget. En skattepligtig, der for indkomtsåret 1998 eller tidligere kan afskrive på et anlæg, selv om vedkommende ikke selv har opført eller renoveret anlægget, kan således fortsat afskrive på anlægget i 1999 og følgende indkomstår. Afskrivningen skal dog ske efter reglerne i AL (afskrivningsloven) § 27. Det vil sige, at der kan afskrives med indtil 20 pct. årligt, hvor der for indkomståret 1998 og tidligere indkomstår kun kan afskrives med indtil 10 pct. årligt og for markvandingsanlæg med satsen for bygningsafskrivninger m.v. Der skal heller ikke ske beskatning af genvundne afskrivninger. Om opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for indkomståret 1998 og tidligere, henvises til Ligningsvejledningen for 1998, E.E.3.1 (dræningsanlæg) og E.E.3.4 Hjortevildt (markvandingsanlæg).
|
|
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
Læs også:
Lej et værelse ud i din bolig |
|
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
|
|
|
|
Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige |
|
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis. |
|
|
|
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT |
|
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT. |
|
|
|
SKAT er blevet splittet op |
|
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. |
|
|
|
Udlejning af sommerhus |
|
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes. |
|
|
|
Omkostningsgodtgørelse til selskaber |
|
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole. |
|
|
|
Kommuneskat 2020 |
|
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019. |
|
|
|
|
|