Told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til forlængelse af fristen for forhøjelse af den skattepligtige indkomst ved manglende opfyldelse af betingelserne for forskudsafskrivning, jf. AL (afskrivningsloven) § 36. Fristen kan efter ansøgning forlænges med indtil tre år, når visse nærmere betingelser er opfyldt:
- Enten at forsinkelsen skyldes tekniske forhold, eller forsinkelsen skyldes leverandørens konkurs, og den skattepligtige ikke har kunnet forudse eller afværge forsinkelsen, eller
- at forsinkelsen skyldes skattemyndighedernes eller andre myndigheders egne forhold.Der er ikke med AL (afskrivningsloven) § 36 tilsigtet en ændring af praksis vedrørende fristforlængelse. Praksis efter § 29 Q i den tidligere afskrivningslov vil dermed fortsat være relevant.
Efter praksis er det en forudsætning for, at der meddeles fristforlængelse, at betingelserne for at foretage forskudsafskrivning er opfyldt.
Afgørelsen beror herefter på en konkret vurdering af årsagen til forsinkelsen, og hvad der er gjort eller kunne være gjort for at forhindre forsinkelsen.
Der kan meddeles fristforlængelse, hvis forsinkelsen skyldes tekniske problemer. Der lægges dog i denne forbindelse vægt på problemernes karakter og tidspunktet for, hvornår problemerne er opstået. Opstår problemerne sent, taler dette for, at der meddeles fristforlængelse, fordi mulighederne for at indhente forsinkelsen her er ringe.
Som udgangspunkt kan der bevilges fristforlængelse, hvis forsinkelsen skyldes leverandørens konkurs. Der lægges dog vægt på, om den skattepligtige har kunnet forudse konkursen, tidspunktet for konkursen, og om den skattepligtige har haft mulighed for at lade arbejdet udføre af andre.
Der bliver ligeledes som udgangspunkt meddelt fristforlængelse, hvis forsinkelsen skyldes, at skattemyndighederne har tilsidesat de foretagne forskudsafskrivninger, og projektet er stillet i bero med henblik på en stillingtagen til, om der kan forskudsafskrives.
Der vil endvidere som udgangspunkt blive meddelt fristforlængelse, hvis forsinkelsen i væsentlig grad skyldes myndighedernes forhold. Dette gælder især, hvis offentlige myndigheder har givet den skattepligtige anledning til at tro, at der ikke ville være hindringer for at gennemføre projektet.
I TfS 1996, 514 LR forlængede Ligningsrådet fristen for et byggeris færdiggørelse. I forbindelse med erhvervelsen af grunden havde kommunen i skødet afgivet en hensigtserklæring om at foretage betydelige anlægsinvesteringer i området. Da kommunen ikke økonomisk var i stand til at gennemføre investeringerne inden for den forudsatte tidsplan, måtte byggeriet udskydes, og 4-års fristen for fuldførelse af byggeriet kunne ikke overholdes.
I TfS 1996, 515 LR afslog Ligningsrådet at dispensere. Et byggeri havde været stillet i bero på grund af vanskeligheder med at få indgået lejekontrakter og blev efter berostillelsen yderligere forsinket som følge af entreprenørens konkurs og problemer med nabohøringer.
Afgørelserne, som er kommenteret i TfS 1996, 637 TSS, er ikke direkte aktuelle, da der ikke længere kan forskudsafskrives på bygninger m.v., men de illustrerer den praksis, der har dannet baggrund for AL (afskrivningsloven) § 36.
| 
