|
LL (ligningsloven) § 8 I ophæves | LL (ligningsloven) § 8 I er ophævet med virkning fra og med indkomståret 2010. Udgifter omfattet af LL (ligningsloven) § 8 I, som ville være fradragsberettigede ved etablering eller udvidelse af erhvervsvirksomheden i indkomståret 2009, kan dog fradrages i indkomståret 2010, hvis etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden først sker i 2010. Dette fremgår af af Lov nr. 525 af 12. juni 2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love §§ 12, nr. 2, og 22, stk. 2 og 19. Efter LL (ligningsloven) § 8 I er der fradrag for udgifter til undersøgelser af nye markeder med henblik på etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. LL (ligningsloven) § 8 I indebærer, at der gives fradrag for nogle driftsudgifter, som har karakter af etableringsudgifter, og som normalt ikke er fradragsberettigede. Det er en betingelse for fradrag for udgifter til undersøgelser af nye markeder, der er afholdt før etableringen af en erhvervsvirksomhed, at undersøgelserne er medvirkende til, at der rent faktisk sker etablering af en erhvervsvirksomhed, jf. LL (ligningsloven) § 8 I, stk. 2. Udgifter til markedsundersøgelser, der afholdes af en bestående erhvervsvirksomhed, kan derimod fradrages, uanset om der sker udvidelse af virksomhed eller ej. Ved vurdering af, om der er sket etablering af en erhvervsvirksomhed, må der tages udgangspunkt i gældende retningslinier og praksis på området. Ved udgifter til undersøgelser af nye markeder forstås udgifter, der udelukkende er afholdt med henblik på at undersøge de praktiske og økonomiske muligheder for at opnå salg af varer og tjenesteydelser på nye markeder her eller i udlandet. Udgifter til ansættelse af en konsulent, der skal undersøge markedsvilkårene, samt udgifter til markedsundersøgelser i forbindelse med betalinger for et lokalt agentbureaus eller en lokal kontaktpersons vurdering af et produkts mulighed for og egnethed til at vinde indpas på et bestemt marked, er omfattet af fradragsretten. Sådanne vurderinger kan være nødvendige for at opnå viden om f.eks. specielle lovgivnings- og handelshindringer, bestemte kutymer og sædvaner, klimatiske forhold m.v. Det er uden betydning for fradragsretten, om det er den skattepligtige selv, der foretager disse undersøgelser, eller om der er tale om betaling til et lokalt agentbureau eller lign. Efter LL (ligningsloven) § 8 I, stk. 3, kan udgifter til undersøgelser af nye markeder efter den skattepligtiges eget valg enten fradrages fuldt ud ved indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvor udgifterne er afholdt, dog tidligst i det indkomstår, hvori etablering af erhvervsvirksomheden finder sted, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette år og i de følgende 4 indkomstår. Fradrag for udgifter til repræsentation i forbindelse med markedsundersøgelser er begrænset i overensstemmelse med reglerne i LL (ligningsloven) § 8, stk. 4, se E.B.3.7.8 Udenlandske forretningsforbindelser. SKM2003.56.ØLR. Fradrag efter LL (ligningsloven) § 8 I blev nægtet, idet landsretten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at udviklingsomkostningerne var afholdt enten som egne driftsomkostninger eller som egne udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed eller markedsundersøgelser. SKM2008.465.HR (tidligere instans SKM2007.41.ØLR). En kommanditist i et 10-mandsprojekt vedrørende en investeringsejendom havde ikke krav på forholdsmæssigt fradrag for sin andel af udbyderens udgifter til markedsundersøgelser. Markedsundersøgelsen var hverken bestilt eller iværksat af kommanditselskabet, men indgik som en del af grundlaget for det af udbyderen udarbejdede prospekt vedrørende ejendomsprojektet. Det færdige projekt blev efterfølgende erhvervet af kommanditisterne. Højesteret fandt, at udbyderens udgifter til markedsundersøgelser kunne fradrages af udbyderen som driftsudgifter, men det beløb, som var opkrævet hos kommanditselskabet, var en del af det samlede honorar til udbyderen i dennes egenskab af projektudvikler og -udbyder. Der skulle således ikke foretages en opdeling. Beløbet kunne derfor ikke fradrages af kommanditisterne efter undtagelsesbestemmelserne i LL (ligningsloven) §§ 8 I eller 8 J. Afgørelsen er udførligt kommenteret i SKM2009.261.SKAT (styresignal) tilligemed den praksisændring, som dommen gav anledning til vedrørende "brugte anparter". SKM2009.196.ØLR stadfæstede SKM2004.182.LSR. En investor i et anpartsprojekt nægtedes afskrivning på sin udgift til honorar til udbyderen af et ejendomsinvesteringsprojekt (såkaldt "finders fee"). Et rådgivningshonorar skulle bedømmes som en del af det samlede honorar til projektudbyderen og var derfor ikke fradragsberettiget efter LL (ligningsloven) § 8. Afgørelsen er omtalt i SKM2009.261.SKAT (styresignal). SKM2009.508.SR. Skatterådet blev spurgt, om der var fradrag for udgifter afholdt ved udarbejdelsen af et konceptudviklingsprojekt, hvortil der var ydet tilskud fra en fond. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udgifterne kunne fratrækkes som driftsomkostninger, idet rådet fandt, at der var tale om etableringsomkostninger. Skatterådet fandt derimod, at en del af udgifterne kunne fradrages efter LL (ligningsloven) § 8 I, ligesom en del af udgifterne kunne afskrives som forbedring på bygninger. Skatterådet bekræftede endelig, at tilskuddet er skattepligtigt. |
