SNG-staterne

Det tidligere Sovjetunionen bestod af følgende 15 republikker:

Armenien, Azerbajdjan, Belarus (Hviderusland), Estland, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Letland, Litauen, Moldava, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Uzbekistan.

SNG bestod ved opløsningen af Sovjetunionen i 1991 af 11 republikker. Estland, Letland og Litauen stod udenfor SNG og Georgien blev først medlem i 1994. Dobbeltbeskatningaftalen med Sovjetunionen blev anvendt i forhold til alle disse lande efter opløsningen, jf. TfS 1992, 376

Danmark har efterfølgende indgået dobbeltbeskatningsaftaler med følgende lande: Estland (med virkning fra 1. januar 1994), Georgien (med virkning fra 1. januar 2009), Letland (med virkning fra 1. januar 1994), Litauen (med virkning fra 1. januar 1994, Rusland (med virknng fra 1. januar 1998), Ukraine (med virkning fra 1. januar 1997).

Azerbajdzhan og Uzbekistan har meddelt, at de ikke anser sig for omfattet af den dansk-sovjetiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 1986, jf. SKM2003.260.DEP.

Tadsjikistan har meddelt, at de ikke anser sig for omfattet af den dansk-sovjetiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 1986, jf. SKM2003.392.DEP.

Moldova har meddelt, at de ikke anser sig for omfattet af den dansk-sovjetiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 1986, jf. SKM2003.435.DEP.

Kazakhstan har meddelt, at overenskomsten ikke anvendes efter 1. januar 1995.

Myndighederne i Turkmenistan har opsagt den dansk-sovjetiske dobbeltbeskatningsoverenskomst i forholdet mellem Turkmenistan og Danmark. Opsigelsen har virkning fra og med 1. januar 2000, jf. TfS 1999, 681

Tilbage af tidligere SNG-stater, som dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det tidligere Sovjetunionen finder anvendelse på er herefter kun Armenien, Belarus (Hviderusland) og Kirgizistan .

Armenien og Kirgizistan har endnu ikke svaret på om de er omfattet SKM2005.279.DEP

Hviderusland (Belarus) har som eneste SNG-stat tilkendegivet at være omfattet af overenskomsten med det tidligere Sovjetunionen, jf. SKM 2005.360.DEP der ophæver den tidligere SKM2005.279.DEP

Bekendtgørelse nr. 69 af 18. juli 1987 af DBO af 21. oktober 1986. Skd.cirkulære nr. 154 af 29. sept. 1987 (vejledning).

Indholdsfortegnelse:

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 3: Nogle almindelige definitioner.

Artikel 4: DBO'ens gyldighedsområde.

Artikel 5: Indkomst af fast repræsentation.

Artikel 6: Indkomst af international transportvirksomhed.

Artikel 7: Indkomst af ophavsrettigheder og licenser.

Artikel 8: Udbytter.

Artikel 9: Renter.

Artikel 10: Formuebeskatning.

Artikel 11: Indkomst af formue.

Artikel 12: Fysiske personers indkomster, herunder professorer, studerende og sportsfolk.

Artikel 13: Statsansatte.

Artikel 14: Pensioner.

Artikel 15: Andre indkomster.

Artikel 16: Skattemæssige begunstigelser.

Artikel 17: Undgåelse af skattemæssig diskriminering.

Artikel 18: DBO''ens anvendelse.

Artikel 19: Udveksling af oplysninger.

Artikel 20: Afgørelse af tvivlsspørgsmål.

Artikel 21: Territorial udvidelse.

Artikel 22: DBO'ens ikrafttræden.

Artikel 23: DBO'ens ophør.

Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis:

Bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde betragtes som virksomhed udført gennem fast repræsentation, hvis dets varighed overstiger 24 måneder. Der er i overenskomsten mulighed for dispensation.

En virksomhed anses ikke som udøvet gennem en fast repræsentation, hvis udstillingsgenstande sælges efter en udstillingsafslutning.

Fast repræsentation foreligger ikke ved udøvelse af reklamevirksomhed og marketing.

Fast repræsentation foreligger ej heller ved udførelse af projekteringsarbejde, konstruktions- og projekteringsarbejde og videnskabelige forskningsarbejder (herunder fælles), udførelse af engineering, og forsøg med modeller af varer, maskiner og udstyr, udførelse af teknisk betjening af maskiner og udstyr, hvis denne virksomhed er af forberedende eller hjælpende karakter i forhold til personens hovedvirksomhed.

I tilfælde, hvor både 183 dagesbetingelsen og 365 dagesbetingelsen er opfyldt, har Skattedepartementet oplyst, at bestemmelsen forstås således, at arbejdsstaten har beskatningsretten til løn, der oppebæres af en teknisk ekspert for virksomhed i denne stat, når opholdet i arbejdsstaten overstiger 365 dage inden for to på hinanden følgende kalenderår, jf. Skat 1988.10.612. (TfS 1988,575).

Omfattende tekniske kundskaber havde betydning i forbindelse med udnævnelsen til direktør, og denne indsigt måtte antages at være en nødvendig forudsætning for varetagelsen af de med stillingen forbundne administrative og koordinerende funktioner. Ligningsrådet fandt, at den omhandlede direktør måtte anses for teknisk ekspert i relation til DBO'en, TfS 1995,243 LR.

Lønindtægt fra et bygnings-, anlægs- og monteringsarbejde kan beskattes i arbejdsstaten, såfremt der er statueret fast repræsentation efter artikel 5, stk. 4.

Studerende, licentiatstuderende og praktikanter beskattes ikke af stipendier de modtager fra kilder uden for opholdsstaten. Fritagelsen gælder for det tidsrum, der er nødvendigt til at opfylde formålet med opholdet, men kan ikke overstige 6 år. Journalister og korrespondenter for presse, radio eller fjernsyn er fritaget for beskatning i arbejdsstaten.

Endvidere er personale på transportmidler samt personale ved turistorganisationerne fritaget for beskatning i arbejdsstaten.

Indkomst ved turnévirksomhed og sportsstævner samt beløb for erstatning for skader på fysisk person er ligeledes fritaget for beskatning i kildestaten.

Artikel 12 indeholder endelig en professorregel, hvorefter vederlag for undervisning, forskning, deltagelse i videnskabelige, tekniske eller faglige konferencer, eller gennemførelse af regeringssamarbejdsprogrammer er fritaget for beskatning i opholdsstaten i op til et år. Opholdet skal ske efter indbydelse af et statsorgan, en statsinstitution, en læreanstalt eller et videnskabeligt forskningsinstitut.

Overenskomsten indeholder ingen metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning. Denne mangel på metodebestemmelse betyder, at lempelse i henhold til DBO'en skal følge de nationale lempelsesregler, som findes i lovgivningen i de to stater. Danmark skal således yde credit-nedslag i henhold til LL (ligningsloven) § 33, eller exemptionsnedslag i henhold til LL (ligningsloven) § 33 A.