Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2010-2
<< indholdsfortegnelse >>

Makedonien

Bekendtgørelse nr. 2 af 25. januar 2001 af DBO af 20. marts 2000. Selskabsskatteprocenten i Makedonien er 12 pct. (2007) og 10 pct. i 2008 og følgende år. Der er ingen carry-back regler om tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.

Indholdsfortegnelse:

Artikel 1: Personer omfattet af overenskomsten.

Artikel 2: Skatter omfattet af overenskomsten.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 8: International trafik.

Artikel 9: Forbundne foretagender.

Artikel 10: Udbytte.

Artikel 11: Renter.

Artikel 12: Royalties.

Artikel 13: Kapitalgevinster.

Artikel 14: Frit erhverv.

Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.

Artikel 16: Bestyrelseshonorarer

Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.

Artikel 18: Pensioner, livrenter og lignende betalinger.

Artikel 19: Offentligt hverv.

Artikel 20: Studerende.

Artikel 21: Professorer og lærere.

Artikel 22: Forskellige regler.

Artikel 23: Andre indkomster.

Artikel 24: Formue.

Artikel 25: Ophævelse af dobbeltbeskatning.

Artikel 26: Ikke-diskriminering.

Artikel 27: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.

Artikel 28: Udveksling af oplysninger.

Artikel 29: Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og konsulære embeder.

Artikel 30: Territorial udvidelse.

Artikel 31: Ikrafttræden.

Artikel 32: Opsigelse.

Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis:

Artikel 3 Kontinentalsoklen er ikke omfattet af DBO'en. Bestemmelsen om international trafik gælder for et foretagende i en stat, uanset hvor ledelsen har sæde. Bestemmelsen gælder også trafik med køretøjer.

Artikel 8 Køretøjer i international trafik og udlejning af containere m.v. er omfattet af bestemmelsen. Fortjeneste ved virksomhed, der oppebæres af den danske interessent i SAS, beskattes i Danmark.

Artikel 10Kildestaten har beskatningsretten til udbytte med 5 pct. i moder/datterselskabsforhold og med 15 pct i andre tilfælde. Kildestaten må ikke beskatte udbytte til en anerkendt og kontrolleret pensionskasse i den anden stat, såfremt denne er generelt fritaget for indkomstskat. PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) skatten anses for en indkomstskat i i relation til DBO'er jf. TfS 1999, 799 DEP, hvorfor en dansk pensionskasse der måtte modtage udbytte fra Makedonien vil blive beskattet med 15 pct.

Artikel 11Renter kan kun beskattes i bopælsstaten.

Artikel 12Kildestaten kan beskatte royalties med 10 pct.

Artikel 13Kapitalgevinster ved salg af aktiver der har været anvendt til international trafik jf. artikel 8, kan kun beskattes i stat, der kan beskatte driften af international trafik.

Artikel 14Kildestaten kan beskatte indkomst af frit erhverv, hvis personen opholder sig der i 183 dage eller mere inden for det pågældende skatteår.

Artikel 15183 dagesreglen gælder ikke for arbejdsgivere fra 3. lande. Vederlag for personligt arbejde udført om bord på et skib der anvendes i international trafik kan kun beskattes der hvor ejerforetagendet er hjemmehørende. Den stat hvor ejerforetagendet er hjemmehørende kan beskatte vederlag for personligt arbejde udført om bord i fly eller køretøj, der anvendes i international trafik. SAS-ansatte, der er hjemmehørende i Danmark, kan kun beskattes i Danmark.

Artikel 17Bopælsstaten beskatter alene kunstnere og sportsfolk, der har optrådt i den anden stat, inden for rammerne at et anerkendt udvekslingsprogram på kultur- og sportsområdet.

Artikel 18Pensioner og sociale ydelser kan beskattes til kildestaten. Kildestaten kan også beskatte livrenter, såfremt modtageren har været hjemmehørende i kildestaten og har opnået fradrag for bidragene til pensionsordningen. Artiklen anvendes først på personer der er blevet hjemmehørende i den anden stat efter, at DBO'en er trådt i kraft.

Artikel 21Professorer eller lærere skal i en periode på 2 år fra deres ankomst til arbejdsstaten være fritaget for beskatning i denne stat af vederlag, som de modtager for deres undervisning eller forskning fra kilder uden for denne stat. Fritagelsen gælder ikke, hvis forskningen hovedsageligt udføres til fordel for en eller flere bestemte personer.

Artikel 22Ansøgning om tilbagebetaling af for meget betalt skat i kildestaten, skal indgives til de kompetente myndigheder inden 3 år efter udløbet af det kalenderår, hvor skatten blev pålignet.

Artikel 25Danmark ophæver som hovedregel dobbeltbeskatning efter credit-metoden.

Artikel 31Overenskomsten trådte i kraft den 14. december 2000 og har virkning fra 1. januar 2001.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.