Japan

Bekendtgørelse nr. 132 af 16. december 1968 af DBO af 3. februar 1968. Skd.cirkulære nr. 104 af 31. marts 1970 (vejledning). Protokol af 3. februar 1968 vedrørende kontinentalsoklen.

Det japanske skattesystem er beskrevet i Skat.Udland 1997, 67.

Indholdsfortegnelse:

Artikel 1: De af DBO''en omfattede personer.

Artikel 2: De af DBO''en omfattede skatter.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

Artikel 8: Skibs- og luftfart.

Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.

Artikel 10: Udbytte.

Artikel 11: Renter.

Artikel 12: Royalties.

Artikel 13: Kapitalgevinster.

Artikel 14: Frit erhverv.

Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.

Artikel 16: Bestyrelseshonorar.

Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.

Artikel 18: Private pensioner.

Artikel 19: Offentlige hverv, og pensioner.

Artikel 20: Professorer.

Artikel 21: Studerende.

Artikel 22: Andre indkomster.

Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.

Artikel 24: Ikke-diskriminering.

Artikel 25: Fremgangsmåde ved indgåelse af gensidige aftaler.

Artikel 26: Udveksling af oplysninger.

Artikel 27: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.

Artikel 28: Territorial udvidelse.

Artikel 29: Ikrafttræden.

Artikel 30: Opsigelse.

Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis:

Juridiske personers skattemæssige hjemsted er der, hvor hovedkontoret er beliggende.

Virksomhed bestående i formidling af engagementer for de i artikel 17 omhandlede kunstnere udgør et fast driftssted.

Et anlægsarbejde i Danmark ville statuere fast driftssted, idet det samlede projekt ville forløbe over mere end 12 måneder. Årsagen til de inaktive perioder var derimod uden betydning. TfS 1999, 409 (LR).

Fortjeneste erhvervet fra partrederier og andre foretagender med mere end én deltager kan kun beskattes hos den enkelte deltager eller interessent i forhold til dennes ideelle ejerandel, når selskabet er oprettet i medfør af lovgivningen i dette land, og det ikke udgør en selvstændig skattepligtig enhed.

Renter, der betales til en af staterne, en politisk underafdeling eller Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene er fritaget for beskatning i kildestaten.

Royalty-begrebet omfatter også betalinger i henhold til en totalbefragtningskontrakt (bareboat charter) vedrørende skibe og luftfartøjer.

Endvidere er beløb ved afståelse af enhver forfatterret, enhver ret til kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode omfattet af royalty-begrebet.

Skatterådet bekræftede i SKM2008.435.SR, at spørgeren, der var forskudsregistret som skattefritaget efter professorreglen i artikel 20 i den dansk-japanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, ikke ville blive efterbeskattet, hvis han efter 2 ansættelser af hver 1 års varighed som post doc ved et dansk universitet på ny søgte og fik stillingen efter genopslag. Han kunne således anvende professorreglen de første to år efter tilflytning til Danmark og derefter blive genansat på almindelig indkomstbeskatning. Skatterådet bemærkede, at professorreglen kun finder anvendelse ved midlertidige ophold, og det blev lagt til grund, at det ikke allerede ved begyndelsen af spørgerens ophold her i landet kunne påregnes, at opholdet ville strække sig ud over to år.

Dog skal bopælslandet give fuld exemption for indtægt for kilder, der er omfattet af artikel 19, stk. 1, 2. pkt. og artiklerne 20 og 21.