Indien | Bekendtgørelse nr. 118 af 10. november 1989 af DBO af 8. marts 1989. DBO''en har virkning for indkomstår, der begynder fra og med den 1. januar 1990, og gælder også for Færøerne. Danmark og Indien har indgået en aftale om henstand med betaling af skat i dobbeltbeskatningssager, hvor der er indledt "Mutual Agreement Procedure", jf. SKM2007.942.SKAT. Skattesystemet er beskrevet i Skat.Udland 1997, 151. Indholdsfortegnelse: Artikel 1: De af DBO''en omfattede personer. Artikel 2: De af DBO''en omfattede skatter. Artikel 3: Almindelige definitioner. Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted. Artikel 5: Fast driftssted. Artikel 6: Indkomst af fast ejendom. Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed. Artikel 8: Luftfart. Artikel 9: Skibsfart. Artikel 10: Indbyrdes forbundne foretagender. Artikel 11: Udbytte. Artikel 12: Renter. Artikel 13: Royalties og honorarer for teknisk bistand. Artikel 14: Kapitalgevinster. Artikel 15: Frit erhverv. Artikel 16: Personligt arbejde i tjenesteforhold. Artikel 17: Bestyrelseshonorarer og direktørvederlag. Artikel 18: Kunstnere og sportsfolk. Artikel 19: Offentlige vederlag og pensioner. Artikel 20: Studerende og erhvervspraktikanter. Artikel 21: Anden indkomst. Artikel 22: Formue. Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning. Artikel 24: Ikke-diskriminering. Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler. Artikel 26: Udveksling af oplysninger. Artikel 27: Bistand til opkrævning af skat. Artikel 28: Diplomatiske og konsulære tjenestemænd. Artikel 29: Territorial udvidelse. Artikel 30: Ikrafttræden. Artikel 31: Opsigelse. Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis: |
Artikel 3 | Begge staters kontinentalsokkel er omfattet. |
Artikel 5 | Som grundlag for fast driftssted er medtaget lagerbygninger, hvor en person stiller indretninger til oplagring til rådighed for andre, jf. stk. 2, litra g, samt lokaler, der benyttes til butik eller til at modtage eller anmode om ordrer, jf. stk. 2, litra i. Det samme gælder installationer til efterforskning af naturforekomster, hvis virksomheden udøves i en eller flere perioder på sammenlagt mindst 183 dage i en 12-måneders periode, jf. stk. 2, litra j. Anlægsarbejder m.v. medfører fast driftssted, hvis virksomheden vedvarer i en periode på 183 dage eller mere, jf. stk. 2, litra k. Udlevering fra lager anses ikke for en hjælpefunktion. Agentreglen er videregående end OECD''s modeloverenskomst, idet der uafhængigt af fuldmagt til agenten bliver tale om fast driftssted, hvis agenten regelmæssigt udleverer varer fra foretagendets varelager eller hvis agenten sikrer ordrer næsten udelukkende for foretagendet og tilhørende foretagender, jf. stk. 4. Selv om en uafhængig repræsentant handler inden for sin sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer, vil der alligevel blive tale om fast driftssted, hvis en sådan repræsentant næsten udelukkende udfører virksomhed for foretagendet og tilhørende foretagendet, jf. stk. 5. |
Artikel 7 | I den fortjeneste, der henføres til virksomhedens faste driftssted i det andet land, indgår også salg i denne anden stat af varer, der er tilsvarende de varer, der sælges gennem det faste driftssted. Det samme gælder fortjeneste ved anden erhvervsvirksomhed, der svarer til den virksomhed, der udøves gennem det faste driftssted, jf. stk. 1. I forbindelse med fastsættelsen af det faste driftssteds fortjeneste er det præciseret, at der ikke kan fradrages ydelser som fx royalties, administrationsafgifter eller renter (gælder dog ikke for bankforetagender), der betales til hovedforetagendet, medmindre disse betalinger sker som godtgørelse for afholdte udgifter, jf. stk. 3. |
Artikel 8 | Renteindtægter, der erhverves i forbindelse med luftfartsvirksomhed, beskattes i den stat, hvor virksomheden er hjemmehørende, dvs. kildelandets beskatningsret efter artikel 12 viger, jf. stk. 4. |
Artikel 9 | Kildelandet kan beskatte skibsfart med 50 pct. de første 5 år og 25 pct. de efterfølgende 5 år af den skat, der kan opkræves efter nationallovgivning i den stat, hvor virksomhedens virkelige ledelse har sit sæde. Vedrørende renteindtægter, der oppebæres i forbindelse med skibsfartsvirksomhed, findes en tilsvarende regel som i artikel 8, se ovenfor, jf. stk. 4 litra a. Artiklen omfatter også fortjeneste ved brug af udlejning af containere, herunder trailere til transport af containere, jf. stk. 4, litra b. Artiklen indeholder ingen bestemmelse om beskatningsret i de situationer, hvor virksomhedens ledelse har sit sæde om bord på et skib. |
Artikel 11 | Kildelandet har beskatningsretten til udbytte med 25 pct., dog kun 15 pct., hvis der er tale om moder-/datterselskabsforhold. |
Artikel 12 | Bortset fra de undtagelser, der er omtalt under artiklerne 8 og 9, har kildelandet beskatningsretten til renter med 15 pct., når renterne betales til en person i bopælsstaten, dog kun 10 pct., hvis der er tale om renter af banklån, jf. stk. 2. Kildelandet har dog ingen beskatningsret til renter, hvis disse betales til offentlige myndigheder i den anden stat, se artiklens stk. 3. For renter af lån ydet inden denne DBO''s ikrafttræden gælder den gamle DBO, hvorefter kildestaten havde den fulde beskatningsret til renter, jf. stk. 2. |
Artikel 13 | Foruden sædvanlige royalties omfatter artiklen vederlag for teknisk bistand, hvorved forstås tjenesteydelser af ekspertkarakter, jf. stk. 4. Kildestaten har beskatningsretten til de nævnte ydelser med 20 pct. Efter stk. 6 anses royalties og vederlag for teknisk bistand for at hidrøre fra en kontraherende stat, selv om betaleren af ydelserne alene har fast driftssted dér uden i øvrigt at være hjemmehørende i den nævnte stat. |
Artikel 14 | Efter stk. 4 gælder særligt, at hvis et selskabs formue hovedsageligt består af fast ejendom, kan fortjeneste ved overdragelse af aktier i dette selskab beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Efter stk. 5 kan fortjeneste ved afhændelse af øvrige aktier beskattes i den stat, hvor det aktieudstedende selskab er hjemmehørende, forudsat de afhændede aktier udgør mindst 15 pct. af aktiekapitalen. |
Artikel 15 | Såfremt en person, der udøver frit erhverv, opholder sig i kildestaten i en eller flere perioder, der tilsammen udgør eller overstiger 183 dage i et skatteår, har kildestaten beskatningsretten til den indkomst, der kan henføres til udøvelsen af det frie erhverv i kildestaten, selv om der ikke foreligger et fast sted. |
Artikel 16 | 183-dages-reglen anvendes i forhold til arbejdslandets skatteår. Det indiske skatteår løber fra 1. april - 31. marts. Efter stk. 4 har Danmark beskatningsretten til vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som en person hjemmehørende i Danmark udfører om bord på luftfartøj i international trafik tilhørende SAS. |
Artikel 17 | Den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, har beskatningsretten til såvel bestyrelseshonorarer som lønninger til personer i ledende direktørstillinger. |
Artikel 18 | Efter stk. 3 og stk. 4 har bopælsstaten beskatningsretten, hvis kunstneres eller sportsfolks virksomhed udelukkende eller i væsentligt omfang støttes af offentlige myndigheder i denne stat. |
Artikel 19 | Artiklen omhandler ikke private pensioner, der er omfattet af artikel 21 om anden indkomst. Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 18. |
Artikel 20 | Foruden skattefritagelse for beløb, der modtages fra kilder udenfor studielandet, er en studerende i kildestaten fritaget for arbejdsvederlag op til 20.000 kr. pr. år, forudsat arbejdet er direkte forbundet med hans studier eller er nødvendigt for hans underhold. De nævnte skattefritagelser er begrænset til det tidsrum, der med rimelighed eller sædvanligvis kræves for at færdiggøre uddannelsen, dog maximalt 5 år i træk. |
Artikel 21 | Kildestaten har efter stk. 3 beskatningsretten til andre indkomster, der hidrører fra denne stat, herunder private pensioner af enhver art. |
Artikel 23 | Lempelsesmetoden er almindelig credit svarende til reglen i LL (ligningsloven) § 33. For indkomster omfattet af artikel 19 skal bopælslandet dog lempe efter exemption (ny metode). Efter stk. 3, litra d og e, giver Danmark matching credit i en række tilfælde, hvor der efter indisk lovgivning er bevilget skattefritagelse. For så vidt angår lempelse for indisk skat på renter, royalties og honorarer for teknisk bistand er det i protokolbestemmelsen angivet, at lempelsen er maksimeret til den til enhver tid gældende skattesats, som anvendes for sådanne indkomstarter efter indisk skattelovgivning. I SKM2009.309.SR bekræfter Skatterådet, at der kan opnås lempelse for indisk royaltyskat efter princippet om matching credit, og at denne lempelse udgør det mindste beløb af enten 20% af royaltyindkomsten eller den til enhver tid gældende interne sats for beskatning i Indien af den pågældende royaltyindkomst. |
|