Artiklen indeholder en bestemmelse om arbejdsudleje.
Artikel 8
Pensioner og lignende vederlag, udbetalinger under den sociale sikringslovgivning samt betalinger efter enhver anden ordning af midler tilvejebragt af en part kan beskattes i denne part.
Artikel 11
Danmark ophæver som udgangspunkt dobbeltbeskatning efter creditmetoden. Hvis en fysisk person i Danmark modtager indkomst, som efter aftalen kun kan beskattes på De Britiske Jomfruøer, anvendes exemption med progressionsforbehold.
Aftalen om undgåelse af dobbeltbeskatning af foretagender, der driver skibe eller fly i international trafik regulerer beskatningen af foretagender fra Danmark eller De Britiske Jomfruøer, som oppebærer indtægt fra den anden part ved international trafik med skib eller fly. Aftalen har i princippet de samme regler, som findes i sædvanlige dobbeltbeskatningsoverenskomster efter OECD-modellen, for så vidt angår international skibs- og luftfart.
Indholdsfortegnelse:
Artikel 1: Definitioner
Artikel 2: Undgåelse af dobbeltbeskatning
Artikel 3: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 4: Ikrafttræden
Artikel 5: Opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis:
Artikel 1
Udtrykket "part" betyder De Britiske Jomfruøer eller Danmark, alt efter sammenhængen.
Udtrykket "international trafik" betyder enhver transport med skib eller fly, der anvendes af et foretagende, som drives af en person, et selskab, eller enhver anden sammenslutning af personer, der er hjemmehørende i en part, med mindre skibet eller flyet udelukkende anvendes mellem steder i den anden part.
Udtrykket "indkomst ved drift af skibe eller fly i international trafik" betyder indtægter, bruttoindkomster og fortjeneste opnået ved:
sådan drift af skibe og fly til transport af pasagerer og gods
udleje af skibe eller fly ubemandet (on charter basis), når udlejen er af underordnet betydning i forhold til driften af skibe og fly i international trafik
salg af billetter og tilsvarende dokumenter og ydelse af tjenesteydelser, der er forbundet ved sådan drift, enten for foretagendet selv eller for ethvert andet foretagende, når sådant salg af billetter eller tilsvarende dokumenter eller ydelse af tjenesteydelser er direkte forbundet med eller af underordnet betydning i forhold til driften af skibe og fly i international trafik
brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder anhængere og lignende udstyr) til transport af gods eller varer, når brugen, rådighedsstillelsen eller udlejen er direkte forbundet med eller af underordnet betydning i forhold til driften af skibe eller fly i international trafik
renter af midler, som er indsat direkte i forbindelse med driften af skibe eller fly i international trafik
Artikel 2
Indkomst, som et foretagende, der drives af en person, et selskab, eller enhver anden sammenslutning af personer, der er hjemmehørende i en part, oppebærer ved drift af skibe eller fly i international trafik, kan kun beskattes i denne part. Det samme gælder fortjeneste ved afståelse af skibe eller fly eller rørlig formue, som er knyttet til driften af skibe eller fly i international trafik.
Aftalen om adgang til gensidig aftaleprocedure i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders fortjeneste har til formål at skabe det internationale grundlag for, at et dansk foretagende eller et foretagende på De Britiske Jomfruøer, der har interne transaktioner med et koncernforbundet foretagende i den anden part, kan få løst konkrete problemer med dobbeltbeskatning, som følge af uenighed mellem skattemyndighederne i Danmark og De Britiske Jomfruøer om den korrekte prisfastsættelse for disse transaktioner.
Aftalen bygger på det såkaldte "arms længde princip" for transaktioner mellem forbundne foretagender, fx hvis et moderselskab i en part og et datterselskab i den anden part handler med hinanden på andre vilkår end de, der gælder i et frit marked. I så fald kan de to parters skattemyndigheder foretage en regulering af indkomsten og dermed af beskatningsgrundlaget, så indkomsten fastsættes, som den ville have været, hvis selskaberne havde handlet på almindelige markedsmæssige vilkår.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.