| Royalties beskattes som udgangspunkt i den stat, hvor den person, der er den retmæssige ejer af beløbet, er bosat. Vedrørende begrebet retmæssig ejer se under artikel 10.
Udtrykket royalties betyder i modelkonventionens artikel 12 betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
I 2008-opdateringen af OECD modeloverenskomsten er der knyttet yderligere kommentarer til royalty artiklen. Se kommentaren pkt. 8.2, 10.1. Kommentarerne knytter sig især til definitionen af royalties
Det danske beskatningsgrundlag for royalty i KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 8, og SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra g, jf. KSL (kildeskatteloven) § 65 C, stk. 4, omfatter i modsætning til artikel 12 ikke betalinger for anvendelse af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde f.eks. forfatterroyalty samt royalty for brug af musik, spillefilm m.v. Grundlaget omfatter i lighed med artikel 12 heller ikke vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr. Et sådant vederlag falder i stedet ind under reglerne for beskatning af fortjeneste ved erhvervsvirksomhed, jf. artikel 5 og 7.
I tilfælde, hvor ejeren af nævnte royalties udøver erhvervsvirksomhed i den stat, hvorfra de nævnte royalties hidrører, gennem et fast driftssted eller udfører frit erhverv i denne anden stat fra et fast sted, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra a, anvendes bestemmelserne ikke. Det er en betingelse, at den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de nævnte royalties, har direkte forbindelse med det faste driftssted eller faste forretningssted. I disse situationer anvendes bestemmelserne i artikel 7 eller artikel 14. Skattepligten omfatter ikke royalty, som er omfattet af direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge
I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der er berettiget til at modtage nævnte royalties, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties i betragtning af den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, anvendes bestemmelserne i modelkonventionens artikel alene på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af beløbet kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af staterne under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i modelkonventionen.
Det er et vanskeligt problem, om betalinger, der modtages som vederlag for computer-software, kan klassificeres som royalties. Software kan beskrives som et program, eller en serie af programmer, der indeholder instruktioner til en computer, og som erhverves enten til funktionel brug for computeren (operationel software) eller til opfyldelsen af andre opgaver (application software). Rettighederne til computer-software er en form for intellektuel ejendom. Stort set alle OECD-lande beskytter software under copyright-lovgivningen.
Sondringen mellem royalties på den ene side og betaling for varer på den anden side, går mellem dispositioner over den immaterielle rettighed som sådan, og dispositioner over enhver form for kopi fremstillet på basis af den immaterielle rettighed. Rettighedshaveren har som udgangspunkt eneret til:
- at fremstille eksemplarer af det ophavsretligt beskyttede værk,
- at gøre det beskyttede værk tilgængelig for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse.
Ønsker andre at opnå rettighedshaverens samtykke til at benytte det ophavsretsbeskyttede værk på en af de beskrevne måder, og denne benyttelse sker mod betaling, er der tale om royaltybetaling.
Bemærkningerne til artikel 12 nævner tre situationer, der er taget under overvejelse:
1. Hvor betalinger erlægges for en overførsel, der ikke omfatter samtlige rettigheder til den pågældende software. Et sådan tilfælde foreligger, når overdrageren er ophavsmanden til den pågældende software og vedkommende har stillet en del af sine rettigheder til disposition for en anden person for at sætte denne i stand til at udvikle og udnytte den pågældende sofware kommercielt. I sådanne situationer synes vederlaget kun at kunne anses for royalty i meget begrænsede tilfælde.
2. Hvor vederlaget erlægges for afhændelsen af rettigheder, der er knyttet til den pågældende software. Der tænkes ikke på en fuldstændig afhændelse, men en omfattende men dog delvis overdragelse, der indebærer,
- en udelukkende brugsret i et specifikt tidsrum eller inden for et afgrænset geografisk område;
- yderligere vederlag sat i forhold til brugen;
- vederlag i form af betydelig samlet sum.
Generelt set vil der i disse situationer være tale om erhvervsmæssig indkomst omfattet af artikel 7.
3. Hvor betalinger erlægges i henhold til blandede kontrakter, eksempelvis salg af computerhardware med indbygget software og indrømmelser af retten til at bruge software, kombineret med ydelse af service. I sådanne situationer må kontrakten eventuelt deles op i de enkelte dele.
Royaltyskatten indeholdes med 25 pct. for udlodninger, der foretages den 1. april 2008 eller senere, jf. lov nr. 335 af 7/5 2008 af den samlede royalty uden fradrag for eventuelle udgifter i forbindelse med erhvervelsen af den rettighed, hvortil royaltyindtægten er knyttet. Indeholdelsen skal foretages af den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen sker, jf. KSL (kildeskatteloven) § 65 C, stk. 1. Indkomstskattepligten er herved endeligt opfyldt, jf. KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 6.
I de fleste af de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsaftaler findes bestemmelser om, at kildelandet enten overhovedet ikke eller kun i begrænset omfang har en beskatningsret til royalties, der betales til modtagere hjemmehørende i aftalestaten. I disse tilfælde bortfalder eller nedsættes den danske 25-pct.s-beskatning i overensstemmelse med den enkelte aftales bestemmelser herom. I henhold til KSL (kildeskatteloven) § 65 C, stk. 2, har SKAT ved bekendtgørelse nr. 1442 af 20/12 2005, fastsat regler om ikke-indeholdelse eller om indeholdelse med en lavere sats end 25 pct. i medfør af indgåede dobbeltbeskatningsaftaler. For at opnå nedsættelse af royaltyskatten i henhold til disse aftaler skal modtagerne over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at de er hjemmehørende i den pågældende aftalestat. Administrationen af royaltyskatten varetages af skattecenter Ballerup og foregår på den måde, at den udenlandske royaltymodtager over for skattecenter Ballerup dokumenterer sine bopæls- og skattepligtforhold i den fremmede stat, vel at mærke før royaltybeløbene må anvises fra den danske udbetaler. Det skal ske på en attestationsblanket 06.015, der kan rekvireres på http://ts-info.ccta.dk/blanketter/06015.pdf. Herefter træffer SKATafgørelse om, hvorvidt indeholdelse skal ske med en lavere procentsats end 25, og afgørelsen meddeles royaltyudbetaleren. Royaltyudbetaleren skal herefter indsende en royaltyerklæring til skattecenter Ballerup på blanket 06.013, der kan rekvireres på http://ts-info.ccta.dk/blanketter/06013.pdf. Blanketten angiver det udbetalte beløb, også i de tilfælde, hvor der på grund af dobbeltbeskatningsaftaler ikke skal indbetales royaltyskat. |
