D.B.6.1 Indkomstopgørelsen

Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder skattepligten, og i denne indkomst kan der alene fradrages udgifter i det omfang, de vedrører disse indtægter, KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 3 og LRSM 1973,96. Den begrænsede skattepligt omfatter også tilfælde, hvor skatteyder først erhverver ret til en indtægt efter at hans virksomhed her i landet er ophørt. For så vidt angår begrænset skattepligtig lønindkomst, betyder dette, at der udover de sædvanlige lønmodtagerfradrag, kan foretages fradrag for bidrag til fagforening, medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at medlemskab af den pågældende fagforening må anses for at være uden forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten. Dette vil navnlig kunne være tilfældet, hvis den begrænsede skattepligtige opretholder medlemskab af en fagforening i hjemlandet, jf. LSRM 1984,159 analogt. Derimod kan efterløns- og fleksydelsesbidrag som hovedregel ikke fradrages, jf. henholdsvis PBL (pensionsbeskatningsloven) § 54 og KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 3.

Ved lov nr. 560 af 7. juni 2006 blev der mulighed for, at personer der er begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 kan indrømmes fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring, såfremt disse udgifter efter udenlandske skatteregler ikke kan fradrages i indkomst, der ikke er omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 2. >Fradraget kan fra og med indkomståret 2011 kun gives i indkomst omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 1 eller 4, jf. lov nr. 723 af 25. juni 2010.<

Af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 54 følger ligeledes, at begrænset skattepligtige ikke kan fratrække bidrag til private pensionsordninger omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18. Derimod vil begrænset skattepligtige være omfattet af bortseelsesretten i forbindelse med arbejdsgiverordninger, der er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19.

Landsskatteretten fastslog ved SKM2006.364.LSR at der ikke var fradrag for A-kassebidrag for en begrænset skattepligtig bosat i Sverige, som ikke opfyldte reglerne for at være omfattet af grænsegængerreglerne. Kendelsen vedrører indkomståret 2001.

En begrænset skattepligtig kan endvidere ikke fratrække underholdsbidrag til en herboende fraskilt hustru, jf. skd. 1975.32.32.

Fastsættelsen af den indkomst, der for en udenlandsk langturschauffør kan beskattes her i landet, kan ansættes på grundlag af antal kørte kilometer i Danmark i forhold til antal kørte kilometer i alt, antal arbejdstimer i Danmark i forhold til antal arbejdstimer i alt eller efter et skøn, jf. TfS 1988,677 LSR.

Det følger af LL (ligningsloven) § 9 F, at personer, der er skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 1 (indtægt ved personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet), og som er gift ved udløbet af indkomståret, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan fradrage et beløb på 42.900 kr. i 2010 (samme beløb som i 2009). Fradraget gives kun i det omfang indkomsten er skattepligtig efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 1, og fradraget kan ikke overstige sådan indkomst.

Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen ved udgangen af indkomståret, eller såfremt ægtefællen er afgået ved døden i indkomståret havde samme bopæl ved dødfaldet, og at ægtefællen ikke for dette år har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter PSL (personskatteloven) § 10.

Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige hele året af indtægter som omhandlet i KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13 eller stk. 2, 1.-3. pkt., får de hver sit personfradrag ved skatteberegningen. Muligheden for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf. PSL (personskatteloven) § 10, stk. 3, forudsætter efter KSL (kildeskatteloven) § 4, stk. 6, at de begge er fuldt skattepligtige her til landet. Fradraget efter LL (ligningsloven) § 9 F skal således kompensere for, at personskatteloven ikke giver begrænset skattepligtige, der er gift, et personfradrag for ægtefællen.

Hvis ægtefællen i den skattepligtiges indkomstår har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag, bortfalder fradraget efter LL (ligningsloven) § 9 F for den skattepligtige, uanset om ægtefællen ikke har udnyttet sit personfradrag fuldt ud.

Ifølge KSL (kildeskatteloven) § 22, stk. 1, opgøres den skattepligtige indkomst på grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. Består skattepligten kun en del af et år, er indkomståret det nævnte tidsrum. Hvis en person har flere skattepligtsperioder i et kalenderår, det være sig som fuldt eller begrænset skattepligtig, udgøres indkomståret af samtlige skattepligtsperioder. Der kan således ikke være flere indkomstår i et kalenderår.

Eksempel:

Ægtefælle 1 er begrænset skattepligtig fra 1/1 til 31/8. Ægtefælle 1 bliver fuldt skattepligtig fra 1/9 og ægtefælle 2 flytter samtidig til Danmark og bliver fuldt skattepligtig fra 1/9. Ægtefælle 2 har indkomst i Danmark i perioden fra 1/9 til 31/12.

Ægtefælle 1 har to skattepligtsperioder. En med begrænset skattepligt fra 1/1 til 31/8 og en med fuld skattepligt fra 1/9 til 31/12. Ægtefælle 1's indkomstår efter kildeskattelovens § 22, stk. 1, udgør perioden fra 1/1 til 31/12.

Ægtefælle 2 har en skattepligtsperiode med fuld skattepligt fra 1/9 til 31/12. Ægtefælle 2's indkomstår efter kildeskatteskattelovens § 22, stk. 1, udgør perioden fra 1/9 til 31/12.

Ægtefælle 2 udnytter selv personfradrag i ægtefælle 1's indkomstår. Ægtefælle 1 kan derfor ikke få fradrag efter ligningslovens § 9 F i den periode, hvor ægtefælle 1 er begrænset skattepligtig.

Fradraget efter LL (ligningsloven) § 9 F er ikke omfattet af fradragsbegrænsningen efter LL (ligningsloven) § 9, stk. 1, da fradraget ikke kan anses for at vedrøre udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejdes udførelse. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget højst 1/12 for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt efter KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 1 foreligger.

En begrænset skattepligtig lønmodtager, der vælger beskatning efter KSL (kildeskatteloven) afsnit I A om beskatning af grænsegængere, vil bl.a. kunne overføre et eventuelt uudnyttet personfradrag fra ægtefællen, jf. KSL (kildeskatteloven) § 5 C. Det følger af KSL (kildeskatteloven) § 5 B, stk. >4<, at fradrag efter LL (ligningsloven) § 9 F fortabes, hvis der vælges beskatning efter bestemmelserne i KSL (kildeskatteloven) afsnit I A.

LL (ligningsloven) § 9 F finder ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

Landsskatteretten bestemte i SKM2008.524.LSR, at en begrænset skattepligtig ejer af fast ejendom i Danmark ikke kunne fradrage renter på lån, der ikke var pantsikret i ejendommen. Landsskatteretten anså ikke den dagældende faste danske administrative praksis for ikke-hjemmehørende personer vedrørende begrænsning i fradragsretten for så vidt angår ikke-pantsikrede lån for en ulovlig forskelsbehandling efter EU-retten. Europa-Kommissionen har ved åbningsskrivelse nr. 2008/4885 kritiseret den praksis, som Landsskatteretten tiltrådte ved afgørelsen, idet Kommissionen anser en sådan praksis for at være uforenelig med EF-traktatens artikel 56. Dette begrundes med, at den anførte praksis medførte, at investorer, der ikke var fuldt skattepligtige til Danmark blev afskrækket fra at købe fast ejendom i Danmark, fordi de - i modsætning til personer, der er fuldt skattepligtige - skulle opfylde et krav om offentlig tinglysning af et lån for at kunne få fradrag for renteudgifterne. Dette er efter Kommissionens opfattelse udtryk for en vilkårlig forskelsbehandling af personer, der befinder sig i en objektivt sammenlignelig situation, og en sådan praksis er derfor i strid med EU-retten. Desuden fandt Kommissionen, at den dagældende praksis udgjorde en hindring efter EF-traktatens artikel 43 og 39, da den kunne få danske skatteydere til at afholde sig fra at flytte til en anden medlemsstat for at bo eller arbejde der.

Praksis er i overensstemmelse med Kommissionens opfattelse ændret, således at begrænset skattepligtige af fast ejendom har mulighed for at få fradrag for renter af ikke-pantsikrede lån i de tilfælde, hvor den begrænset skattepligtige kan dokumentere, at lånet alene vedrører ejendommens anskaffelse, drift og forbedring.

Avancen beskattes som almindelig indkomst/kapitalindkomst. For så vidt angår opgørelse af avance, henvises til Ligningsvejledning erhvervsdrivende afsnit E.J Afståelse af fast ejendom.

Se også afsnit D.B.4.3 Indgangsværdier ved skattepligtens indtræden om opgørelse af indgangsværdier ved indtræden af begrænset skattepligt, KSL (kildeskatteloven) § 9, stk. 5.

Hvis en person, som er begrænset skattepligtig, ejer en fast ejendom eller erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og i årets løb under kortvarige ophold her i landet oppebærer A-indkomst således at der også bliver tale om skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1, skal der foretages en indkomstansættelse af erhvervs- eller ejendomsindtægten med tillæg af de inden for samme periode faktisk oppebårne A-indtægter.

Det fremgår af kildeskattebekendtgørelsen, BEK nr. 1247 af 11. december 2009, i hvilken kommune en begrænset skattepligtig skal forskudsregistreres, og hvor flere kommuner kommer på tale, træffer SKAT bestemmelse om, i hvilken kommune forskudsregistreringen skal ske.

Med hensyn til administrationen af reglerne om afregning og slutligningskommune for begrænset skattepligtige, se TfS 1997,544 TSS.

Indkomstskatten udgør dog 15 % af udbytte eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor personen er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse for denne bestemmelses anvendelse, at personen ejer mindre end 10 % af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis personen er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en betingelse, at den pågældende sammen med koncernforbundne parter, jf. LL (ligningsloven) § 2, ejer mindre end 10 % af aktiekapitalen i den udbyttegivende selskab. Se lov nr. 335 af 7. maj 2008 om diverse EU-tilpasninger af skattelovgivningen m.v.