D.B.4.5 Forskudt indkomstår

Ved ophør af skattepligt skal der normalt foretages en afsluttende ansættelse af indkomst og formue, se afsnit D.B.7 Afsluttende ansættelse. For personer, der anvender forskudt indkomstår, findes reglerne herom i KSL (kildeskatteloven) afsnit X, §§ 90-96 og 98-100. Reglerne gælder blandt andet, hvor fuld skattepligt ophører ved fraflytning her fra landet og hvor betingelserne for begrænset skattepligt bortfalder.

Hvor skattepligten i disse tilfælde ophører før den 1. januar i det forskudte indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse på grundlag af indkomsten i den periode, der løber fra begyndelsen af det sidst afsluttede forskudte indkomstår til datoen for skattepligtens ophør, jf. KSL (kildeskatteloven) § 92.

Omregningen foretages særskilt for såvel den skattepligtige indkomst, kapitalindkomsten og den personlige indkomst. Herefter beregnes af helårsindkomsten bundskat, mellemskat og topskat efter personskatteloven. Mellemskatten efter PSL (personskatteloven) § 6a er afskaffet med virkning fra og med indkomståret 2010, jf. lov nr. 459 af 12. juni 2009 § 1, nr. 4. Af de beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til forholdet mellem delårsindkomsten og helårsindkomsten. Se endvidere afsnit D.B.4.2 Afpasning til helårsindtægt om afpasning til helårsindkomst. Indkomstansættelsen og skatteberegningen foretages efter de regler, der gælder for det kalenderår, hvor skattepligten er ophørt, jf. KSL (kildeskatteloven) § 98, stk. 1.

Hvis der i opgørelsen af indkomsterne i den afsluttende periode indgår indtægter eller udgifter, der ikke hører til den normale løbende indkomst, ses der ved beregningen af helårs- og delsårsindkomsterne bort herfra, jf. KSL (kildeskatteloven) § 94. Disse engangsindtægter eller -udgifter tillægges og fradrages i de beregnede helårs- og delårsindkomster. Herved fremkommer henholdsvis den regulerede helårsindkomst og den regulerede delårsindkomst. Se endvidere afsnit D.B.4.2 Afpasning til helårsindtægt om afpasning til helårsindkomst. Helårsskatterne beregnes efter personskatteloven på grundlag af de opgjorte regulerede helårsindkomster, og af de beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til forholdet mellem de regulerede delårsindkomster og de regulerede helårsindkomster.

Hvis ægtefællernes indkomstår ved ægteskabets indgåelse ikke er sammenfaldende, skal en af dem ændre sit indkomstår, så der bliver sammenfald med den anden ægtefælles indkomstår.

Ægtefællerne skal senest ved indgivelse af selvangivelsen vedrørende det kalenderår, hvori ægteskabet indgås, oplyse hvilket fælles indkomstår de fremover agter at anvende. Hvis ægtefællerne ikke har givet meddelelse herom, fastsætter ligningsmyndigheden, hvilket af de af ægtefællerne hidtil benyttede indkomstår, der skal benyttes fremover.

Ved lov nr. 509 af 7. juni 2006 er der i KSL (kildeskatteloven) § 99 indsat et nyt stk. 3 hvorefter ægtefæller, i det år hvor ægteskab indgås skal omlægge indkomstår, ikke behøver at iværksætte ovennævnte procedure, hvis det indkomstår, som ønskes omlagt, udløber før ægtefællernes selvangivelsesfrist. Ægtefællen skal i denne situation give besked om omlæggelsen inden indkomstårets udgang, og SKAT vil ved modtagelsen af meddelselse også registrere ændringen af indkomstår for den samlevende ægtefælle.

En ægtefælle, der i forbindelse med ægteskabets indgåelse ændrer sit indkomstår, således at det fremtidig afsluttes senere på året end hidtil, skal for det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, opgøre sin indkomst for dette år på grundlag af en forlænget periode. Hvor den pågældende ægtefælle går fra bagudforskudt indkomstår til kalenderårsregnskab, opgøres indkomsten på grundlag af perioden fra det forskudte indkomstårs begyndelse til udgangen af kalenderåret. Indkomsterne omregnes til helårsindkomst, og der svares skat af disse for et år.

Hvis indkomståret ikke lægges så meget frem, at det følger kalenderåret, men dog lægges frem til afslutning på et senere tidspunkt, er fremgangsmåden den samme.

Vælger ægtefællerne at anvende et indkomstår, der medfører, at den ene ægtefælle skal lægge sit indkomstår tilbage i forhold til det hidtil anvendte, skal dette indkomstår anvendes første gang ved beskatningen for det kalenderår, der følger efter det, hvori ægteskabet blev indgået. Indkomstopgørelsen foretages efter de sædvanlige principper for tilbagelægning af indkomståret, således at engangsindtægter og -udgifter, der vedrører den periode, som indgår i to på hinanden følgende indkomstår, kun medtages i det ene indkomstår. Der beregnes et helt års skat af de ansatte indkomster.