| Såfremt den skattepligtige selv bebor en ejendom, som ejes i sameje med andre, betales kun ejendomsværdiskat af den del af ejendommen, som svarer til den skattepligtiges ejerandel af ejendommen. Ejendomsværdiskatten for ejendommen beregnes, som om den skattepligtige var eneejer af ejendommen, hvorefter der betales ejendomsværdiskat af den andel, vedkommende ejer. Kun samejere, der anses at benytte ejendommen, betaler ejendomsværdiskat. Øvrige ejere vil efter de almindelige regler blive beskattet af de faktiske lejeindtægter eller en skønsmæssig lejeværdi svarende til markedsværdien. Det gælder dog ikke for medejer af en landbrugsejendom, der er omfattet af bopælspligt, men hvor medejeren ikke bebor ejendommen. Det betyder, at der i tilfælde, hvor en medejer stiller et stuehus med bopælspligt efter landbrugsloven vederlagsfrit til rådighed for en anden medejer, så skal ejeren, der ikke bor der, alene indtægtsføre en forholdsmæssig andel af den opgjorte lejeværdi efter de gamle lejeværdiregler, jf. TSS-cirk. 2004-16. Endvidere henvises der til SKM2002.129.LSR. Lejeværdien ved vederlagsfri udleje til medejer af stuehus til landbrugsejendom med bopælspligt kan passende sættes til et beløb svarende til en forholdsmæssig andel af 250 % af den ejendomsværdiskat, der kan beregnes for hele boligen. Der indrømmes fradrag for driftsudgifter jf. SKM2007.381.LSR. Som følge af SKM2007.381.LSR er der udstedt et genoptagelsescirkulære SKM2008.200.SKAT vedr. ændring af praksis og genoptagelse af sager vedrørende fradrag for vedligeholdelse af stuehuse med bopælspligt. Reglerne i EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 13 angår kun beregningen af ejendomsværdiskatten. Bestemmelsen tager således ikke stilling til, hvorledes ejeren med bolig i ejendommen i øvrigt skal behandles skattemæssigt, såfremt den pågældende ikke betaler fuld leje til en medejer, der ikke har bolig i ejendommen. Reglen om, at den ejer, som ikke bebor ejendommen, men vederlagsfrit stiller den til rådighed for en medejer, skal medregne et beløb svarende til den objektive udlejningsværdi er ikke ændret ved EVSL (ejendomsværdiskatteloven), se TfS 2000, 743 (ministerens svar på spørgsmål 221). Beskatning eller gaveafgiftsberigtigelse af den fordel, der herved opnås, for en, der får stillet bolig til rådighed, kan således komme på tale. SKM2008.339.LSR. Sagen vedrørte beskatning af boligværdien efter EVSL (ejendomsværdiskatteloven) af en bolig i en blandet benyttet ejendom, der var ejet i sameje med henholdsvis 35 % for klageren og 65 % for medejeren. Ejendommen var opdelt i en beboelsesdel, hvor der var foretaget ejerboligvurdering og en erhvervsdel. Klageren anvendte beboelsesdelen. Medejeren anvendte erhvervsdelen. Klageren havde fremsat påstand om, at han alene skulle svare ejendomsværdiskat af sin ejerandel af ejerboligværdien, idet der ikke var hjemmel i EVSL (ejendomsværdiskatteloven), for så vidt angår blandet benyttet ejendomme, til at pålægge ejere ejendomsværdiskat ud over ejerens ejerandel, jf. EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 13, 1. pkt. Landsskatteretten gav klageren medhold og bemærkede, at for så vidt angik den del klageren rådede over og ikke ejede, skulle der ske beskatning efter reglerne i SL (statsskatteloven) af den mellem ejerne gensidige udveksling af udlejeydelser. Er der ingen af ejerne, der bebor ejendommen, skal hver af ejerne indtægtsføre en forholdsmæssig andel af lejeindtægten. Udlejning af en andel af et énfamilieshus for hele året kan være selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset om der udlejes til en fremmed eller til en medejer. Virksomhedsordningen vil derfor også kunne anvendes på lejeindtægter fra en medejer, Skat 1987.2.146. Det samme kan være tilfældet, hvis boligen lejes ud en del af året. Se TfS 1996,298 ØLD. |
