| Ansatte, der forflyttes under samme arbejdsgiver kan foretage fradrag i den skattepligtige indkomst for en række udgifter i forbindelse med flytningen.
Eventuel modtaget flyttegodtgørelse skal indtægtsføres som personlig indkomst. Flyttegodtgørelsen er A-indkomst og der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag.
Følgende udgifter kan fratrækkes:
- Flytning af bohave.
- Rejseudgifter for husstanden.
- Udgifter til nødvendige installationer.
- Huslejetab.
Udgifter til fast ejendom, herunder renteudgifter, anses ikke for huslejetab. Disse udgifter kan derfor ikke trækkes fra som en flytteudgift. Udgifterne kan heller ikke dækkes af arbejdsgiveren som udlæg efter regning. Udgift til leje m.v., som skal betales for den lejlighed, der fraflyttes for tiden fra fraflytningen og indtil udløbet af opsigelsesfristen kan derimod fratrækkes.
Udgifter til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom kan efter praksis ikke fradrages. Denne praksis er stadfæstet af Vestre Landsret, se TOLD·SKAT Nyt 1993.15.712 (TfS 1993, 345 VLD).
Hvis arbejdsgiveren godtgør de under a-d nævnte fradragsberettigede flytteudgifter mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag, skal både godtgørelsen og de pågældende udgifter holdes udenfor den ansattes indkomst og påvirker derfor ikke skatteberegningen. Ved ovenfor nævnte Vestre Landsrets dom slås det fast, at en supplerende flyttegodtgørelse, hvis størrelse er uden sammenhæng med hvilke udgifter, der rent faktisk afholdes, ikke kan betegnes som udlæg for arbejdsgiveren.
De ansatte kan dog fortsat foretage et skønsmæssigt fradrag for supplerende flytteudgifter på kr. 3 - 6.000 afhængig af bohavets og husstandens størrelse.
Tjenesteskift fra en statslig institution til en anden anses for flytning under samme arbejdsgiver. Tilsvarende gælder tjenesteskift fra statsligt til kommunalt civilforsvar. Flytteudgifter afholdt i forbindelse hermed er derfor fradragsberettiget, se fx Skat 1988.11.687 (TfS 1988, 611 LSR). SKAT har herudover som svar på en henvendelse vedrørende personer, der som følge af kommunalreformen flyttes fra kommunerne til statslige arbejdspladser, givet udtryk for den opfattelse, at der er tale om samme arbejdsgiver i relation til reglerne om fradrag for flytteudgifter i tilfælde, hvor der ved lov er lavet en ændring af organisationen, og hvor medarbejderne er overført til staten efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven. SKAT er nået frem til denne konklusion, fordi regelsættet om fradrag for flytteudgifter bygger på bestemmelsen i statsskattelovens § 6 litra a, som hjemler fradrag for nødvendige udgifter til erhvervelsen af indkomsten, men ikke til fremtidig indkomst. Når man blot overflyttes til den nye arbejdsgiver i den situation som beskrevet, er der efter SKATs opfattelse som udgangspunkt ikke tale om et nyt indtægtsgrundlag i relation til reglerne om fradrag for flytteudgifter, hvorfor vi må anse flytningen som sket under samme arbejdsgiver. De øvrige betingelser i regelsættet skal dog være opfyldt, for at reglerne finder anvendelse.
Flytteudgifterne skal afholdes i forbindelse med tjenesteskiftet.
- Se Landsskatterettens afgørelse i TOLD·SKAT Nyt 1993.21.996 (TfS 1993, 487 LSR), hvor der ikke blev indrømmet fradrag for flytteudgifter, fordi flytningen først fandt sted 15 måneder efter stillingsskiftet, og fordi afstanden til den ny arbejdsplads var 35 km.
- I lsr. 1983.110 nægtes fradrag for ikke godtgjorte udgifter til en efterfølgende flytning af bohave fra et sommerhus, der blev solgt efter, at skatteyderen var flyttet i forbindelse med et stillingsskifte.
- Der godkendes heller ikke fradrag for investering i forbedringer i den fraflyttede lejlighed, se lsr.1975.170.
- Se tillige Skat 1987.6.439 (TfS 1987, 323 LSR) hvor udgifter til opmagasinering af møbler ikke blev anset for fradragsberettiget, da udgiften hertil ikke direkte vedrørte flytningen.
- I TfS 1998, 535 LSR havde skatteyderen i forbindelse med hjemstationering afholdt en udgift på ca. 33.000 kr. for transport af sin hund fra Japan til Danmark. Landsskatteretten godkendte, at udgiften til transport af hunden var en flytteudgift jf. SL (statsskatteloven) § 6, litra a. Retten fandt, at reglerne om flytteudgifter burde fortolkes som omfattende udgifter til transport af en hund, der var ejet af husstanden.
Ved Landsskatterettens kendelse gengivet i SKM2001.245.LSR præciseres, at flytteudgifter i forbindelse med tjenestens ophør kan fradrages, hvis der under tjenesten er pligt til at bebo en bestemt bolig og pligt til at fraflytte dennne ved tjenestens ophør. |
