| Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst sidestilles beløb, som af denne indbetales til en af PBL (pensionsbeskatningsloven) kap. 1 omfattet ordning for en arbejdstager, der er ansat hos denne, med beløb, der er udbetalt til arbejdstageren selv, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 23. At en arbejdsgiver har taget forbehold, der er foreneligt med PBL (pensionsbeskatningsloven) § 17 (se om dette afsnit A.C.1.1.3 Ejerbegrebet ved forsikring - Arbejdsgiverforbehold), vil ikke udelukke fradragsretten.
PBL (pensionsbeskatningsloven) § 23 henviser i denne sammenhæng til det almindelige driftsomkostningsbegreb i SL (statsskatteloven) § 6, litra a. Det almindelige periodiseringsprincip for driftsomkostninger er, at disse kan fradrages, når der er opstået en retlig forpligtelse til at afholde udgiften, der henvises i øvrigt til afsnit E.A.3.2 Fradragstidspunktet. I SKM2003.516.LSR skulle et selskabs indbetaling til rateforsikring for dets ansatte anpartshavere for perioden 1. december 2000 til 1. december 2001 ikke periodiseres i forhold til kalenderåret. Landskatteretten fandt, at der var opstået en retlig forpligtelse den 20. november 2000 til at foretage indbetalingerne.
Såfremt arbejdsgiveren inden indkomstårets udgang har forpligtet sig til at udrede et pensionsbidrag, kan dette fradrages i det pågældende år, selv om forfaldstidspunktet og/eller betalingstidspunktet måtte ligge efter indkomstårets udgang.
På den anden side kan der ikke opnås fradrag i et indkomstår på grundlag af en forpligtelse, der først er påtaget i det følgende år.
Er den med arbejdsgiveren og forsikringsselskabet indgåede pensionsaftale af en karakter, således at arbejdsgiveren skal udbetale præmien som løn eller andet, hvis forsikringen ikke bliver til noget, kan fradraget foretages i det år, forpligtelsen er påtaget, i modsat fald må fradraget afvente, at endelig bindende aftale er indgået med forsikringsselskabet, jf. A.C.1.1.1 Formål og anvendelsesområde.
Hvor betingelserne for at behandle beløbet som en udgift vedrørende arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er beløbet, uanset om det udgør løbende bidrag/præmie eller engangsbidrag/ -præmie, fradragsberettiget ved opgørelsen af arbejdsgivers skattepligtige indkomst i det indkomstår, udgiften vedrører.
I SKM2001.545.ØLR havde selskabet indbetalt kr. 300.000 på en pensionsordning til fordel for selskabets hovedanpartshaver, der ligeledes var direktør i selskabet. Skattemyndighederne godkendte alene et skønsmæssigt fradrag på 75.000 kr. af det indbetalte pensionsbidrag og anså det resterende beløb på 225.000 kr. som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skøn. Det fremgår ikke af dommen, hvordan hovedanpartshaveren er behandlet skattemæssigt, men en konsekvens af dommen må være, at hovedanpartshaveren ikke kan benytte "bortseelsesreglen" i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 på den del af arbejdsgiverens indbetaling, som er karakteriseret som maskeret udlodning. Hovedanpartshaveren skal derfor i indbetalingsåret forhøjes med 225.000 kr., men kan i stedet foretage et fradrag i den skattepligtige personlige indkomst efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, stk. 4 og 5. Se også afsnit B.1.10.2 om indeholdt AM-bidrag i maskeret udbytte.
En direktør for et partnerselskab (kommanditaktieselskab) spurgte i SKM2003.307.LR Ligningsrådet, om der var bortseelsesret for indbetalinger fra partnerselskabet til hans pensionsordning. Forespørgeren ejede den fulde aktiekapital på 500.000 kr., og komplementaren i selskabet var et ApS uden ejerandel, hvor forespørgeren ejede alle anparterne. Da partnerselskaber er skattemæssigt transparente selskaber, var forespørgeren i skattemæssig henseende selvstændig erhversdrivende og ikke ansat i virksomheden. Der var således ikke tale om et arbejdsgiver-arbejdstager forhold. Ligningsrådet fandt derfor, at der ikke var bortseelsesret for indbetalingerne, idet Ligningsrådet bemærkede, at indbetalinger til en pensionsordning ville blive betragtet som udbetaling af en overskudsandel, hvor forespørgeren ville have fradragsret efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, dog med eventuel fordeling af fradraget over 10 år.
Indbetalinger til pensionsordninger for udsendte medarbejderes ægtefæller m.fl., forudsat at de for udsendelsen øvrige betingelser er opfyldt, ligestilles i skattemæssig henseende med udbetaling til den udsendte medarbejder, dvs. at udgiften som hovedregel kan fradrages som en driftsomkostning for arbejdsgiverens vedkommende, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 23, 1. pkt. Se også afsnit A.C.1.1.5 Pensionsordninger for ægtefæller til udsendte medarbejdere m.v..
Kravet om, at der skal være tale om en udsendt medarbejder, indebærer ikke, at arbejdsgiveren under udsendelsen skal være identisk med arbejdsgiveren forud for udsendelsen. Der kan således være tale om to forskellige arbejdsgivere, der er koncernforbundne selskaber. Fradragsretten tilkommer det selskab, der er den pågældende medarbejders arbejdsgiver under udsendelsen, og som foretager pensionsindbetalingerne.
Foretages pensionsindbetalingerne i stedet af det selskab, som var den udsendte medarbejders arbejdsgiver forud for udsendelsen, har dette selskab ikke fradragsret for pensionsindbetalingerne, idet disse ikke kan betragtes som en driftsomkostning, men er et tilskud til det koncernforbundne selskab, som er den udsendte medarbejders aktuelle arbejdsgiver.
Endvidere kan arbejdsgiveren fradrage beløb, der indbetales til en tidligere ansat arbejdstagers pensionsordning omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) kap. 1, samt beløb, der efter en arbejdstagers død, indbetales til en ordning med løbende udbetalinger til sikring af ægtefælle- eller børnepension, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 23, sidste pkt. I SKM2003.489.LR fandt Ligningsrådet, at PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19 ligeledes omfatter indbetalinger på pensionsordninger fra en tidligere arbejdsgiver, herunder fra et konkursbo. Der blev derfor godkendt bortseelsesret for en indbetaling på en livrente for en tidligere ansats enke.
Er den tidligere ansatte arbejdstager ansat hos et dansk eller udenlandsk datterselskab, der betaler den pågældendes løn, vil moderselskabets fortsatte eller påbegyndte indbetaling til den pågældendes pensionsordning efter omstændighederne blive anset som et tilskud fra moderselskabet til datterselskabet, idet pensionsindbetalingen retteligt hører hjemme i datterselskabet. Moderselskabet har ikke fradrag for indbetalingen i den skattepligtige indkomst, idet PBL (pensionsbeskatningsloven) § 23 ikke omhandler denne situation.
Er ægtefællen enke efter den tidligere hovedaktionær, og har denne ikke sikret enken i tilfælde af dødsfald, vil selskabets indbetaling til en pensionsordning til sikring af ægtefællen efter omstændighederne blive anset som udbetaling af maskeret udbytte til ægtefællen. Selskabet vil herefter ikke have fradrag for indbetalingen, idet hverken SL (statsskatteloven) § 6, litra a eller PBL (pensionsbeskatningsloven) § 23 omfatter denne situation. Det er dog en forudsætning, at ægtefællen sammen med eventuelle efterladte børn har haft afgørende indflydelse på selskabets dispositioner.
Beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, skal medregnes i den skattepligtige indkomst, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af ham præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 24, jf. LL (ligningsloven) § 16 G. Indkomsten medregnes efter LL (ligningsloven) § 7 O, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2.
Beløb, der tilfalder en arbejdsgiver i medfør af et forbehold efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 17, jf. afsnit A.C.1.1.3 Ejerbegrebet ved forsikring - Arbejdsgiverforbehold, skal medregnes i arbejdsgiverens skattepligtige indkomst, når indbetalingerne til ordningen er fradraget ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 24. |
