Indhold

Dette afsnit beskriver de overordnede rammer for den offentlige forvaltnings anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Generelt om tvangsindgreb.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt. Loven kaldes i daglig tale for retssikkerhedsloven.

Retssikkerhedsloven giver ikke Skatteforvaltningen andre kontrolbeføjelser end de, der i forvejen er tillagt Skatteforvaltningen i de enkelte love.

Generelt om tvangsindgreb

Retssikkerhedsloven inddeler de kontrolbeføjelser, der har karakter af tvangsindgreb, i to kategorier.

Den første kategori er de tvangsindgreb, der består af husundersøgelse og undersøgelse af breve og andre papirer. Se RSL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. Ved brug af disse kontrolbeføjelser skal retssikkerhedslovens kapitel 2 om en særlig fremgangsmåde ved udførelsen af kontrollen anvendes.

Den anden kategori er de tvangsindgreb, der består i undersøgelse af andre lokaliteter, undersøgelse og beslaglæggelse af andre genstande, brud på meddelelseshemmeligheden og eftersyn eller undersøgelse af personer. Se RSL § 1, stk. 2. Ved denne form for kontrolbeføjelse, gælder der ikke en særlig fremgangsmåde ved udførelsen af kontrollen.

Mistanke om strafbart forhold

Er der med rimelig grund konkret mistanke om strafbart forhold uden for strafferetsplejen, gælder RSL § 9 for begge kategorier af tvangsindgreb.

Borgerens oplysningspligt

Borgeren har som udgangspunkt pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning - herunder til Skatteforvaltningen. Se afsnit A.C.1.1.2 Kontrol og anden virksomhed. Dog skal myndighederne ved brug af oplysningspligten som kontrolbeføjelse respektere forbuddet mod selvinkriminering. Se RSL § 10, stk. 1.