| Udgifter, der er fradragsberettigede, kan normalt fradrages, når der er opstået en retlig forpligtelse til at afholde udgiften. I SKM2003.210.ØLR fandt Landsretten i et familieforhold, at der måtte stilles skærpede krav til skatteyderens bevis for, at der var tale om egentlig långivning med en retligt bindende forpligtelse til at betale renter. Skatteyderen havde ikke opfyldt dette krav. I SKM2001.375.LSR kunne en banks udgifter (hensættelser) til fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere dog først fratrækkes i forbindelse med den enkelte medarbejders fratræden og ikke på tidspunktet for indgåelse af en "senioraftale".
Om fradrag for en lønmodtagers erhvervsudgifter mv., se afsnit LVA afsnit A.F Fradrag i den skattepligtige indkomst (ligningsmæssige fradrag).
Udgifter, der har karakter af fradragsberettigede driftsomkostninger kan normalt fratrækkes, når der er indtrådt en endelig forpligtelse til at afholde udgiften, også selv om beløbet endnu ikke er forfaldent. Hvor der foreligger en forudbetaling for en flerårig periode, kan udgiften ikke fratrækkes i betalingsåret, men vil kunne afskrives over vedkommende periode.
Hvis udgiften medgår til anskaffelse af et aktiv med omsætningsværdi følger periodefordelingen af de forskellige afskrivningsregler.
Forfaldstidspunktet er som hovedregel afgørende for fradragsretten for renteudgifter, jf. LL (ligningsloven) § 5, stk. 1. Forfalder renten for en længere periode ved låneoptagelsen, vil alene renteudgifter, der vedrører indkomståret, kunne fratrækkes. Se nærmere herom LVA afsnit A.E.1.1.2 Renten skal være forfalden.
Beløb, der er anvendt til ejendomsskatter, er som hovedregel ikke fradragsberettiget. De kan dog i et vist omfang fradrages, jf. LL (ligningsloven) § 14, se herom LV Erhvervsdrivende afsnit E.K.2.2 Ejendomsskatter . Fradrag for underholdsbidrag, jf. LL (ligningsloven) § 10 og § 11, og ydelser efter en forpligtelseserklæring, jf. LL (ligningsloven) § 12, er betinget af, at betaling faktisk har fundet sted, lsr. 1957.72, og forudsætter endvidere, at beløbet er forfaldent, jf. lsr. 1972.77. Se endvidere SKM2001.515.ØLR og SKM2002.278.ØLR. Der henvises i øvrigt til afsnit LVA afsnit A.F.4 Fradrag for løbende ydelser.
Præmier, bidrag og lign., der kan fradrages efter reglerne i pensionsbeskatningsloven, er, såfremt der drejer sig om forsikringsordninger, fradragsberettigede i det år, hvori beløbet forfalder til betaling. Er der tale om pengeinstitutordninger, er fradragsretten som udgangspunkt knyttet til betalingstidspunktet, jf. LVA afsnit A.C.1.1.1 Fradrag for/bortseelse fra præmier og bidrag til pensionsordninger samt reglerne for indberetning af disse præmier og bidrag m.v.. Vedrørende indbetaling til tidligere selvstændigt erhvervsdrivendes pensionsordning, se dog LVA afsnit A.C.1.1.6 Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende m.v..
Tab kan normalt fratrækkes, når tabet og dets størrelse er endeligt konstateret. Om tab på debitorer, se LV Erhvervsdrivende afsnit E.B.2.6.5 Debitorer. |
