R.6.3 Advarsel

En advarsel er en afgørelse, som anvendes efter en analogi af retsplejelovens § 900, og tager form af en meddelelse til skatte- eller afgiftsyderen om, at man har konstateret en overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivningen, men at der efter omstændighederne ikke vil blive foretaget yderligere, idet der dog i tilfælde af gentagen overtrædelse vil blive gjort ansvar gældende.

Afslutning af skatte- afgifts- eller toldstraffesag med advarsel bør ske efter følgende retningslinier:

Udgangspunktet for at kunne give en advarsel er, at der både med hensyn til de objektive betingelser og med hensyn til de subjektive betingelser er realiseret et strafbart forhold. Hvis der i en sådan situation foreligger ganske særlige omstændigheder, kan der i stedet for straf gives en advarsel.

Advarsel kan anvendes i sager, hvor overtrædelsen af told-, skatte- og afgiftslovgivningen har medført unddragelser, der ligger under de fastsatte beløbsgrænser på 5.000 kr. i samlet unddragelse for et forsætligt forhold og 10.000 kr. i samlet unddragelse for et groft uagtsomt forhold.

Hvis skatteunddragelsen er under 10.000 kr. for skatteydere, der har fået tilsendt en fortrykt selvangivelse, eller hvis indkomstdifferencen er under 20.000 kr. for andre skatteydere, eller strafansvar i øvrigt ikke findes at burde gøres gældende, afsluttes sagen med en advarsel.

Advarsel anvendes ikke ved overtrædelser af ordensmæssig karakter. I sådanne sager gives der istedet en henstilling, se R.6.4., hvis det vurderes, at der ikke er tilstrækkelig grundlag for at give en ordensbøde.

Hvis beløbsgrænserne overskredet, kan advarsel undlades, når der foreligger ganske særlige omstændigheder jf. straffelovens § 80, stk. 2, som taler for, at strafansvar ikke bør gøres gældende, fx hvis den pågældende er svækket i væsentligt omfang som følge af sygdom, alderdom eller lignende.

Hvis det allerede fra sagens start ligger klart, at unddragelsen ligger under de fastsatte beløbsgrænser, kan ansvarsdelen afsluttes helt uden advarsel.

Advarsel kan gives, selvom overtræderen ikke vil erkende sig skyldig i det omhandlede forhold, men det er en betingelse, at vedkommende tiltræder den processuelle fremgangsmåde. Det betyder, at en advarsel ikke kan gives ensidigt af told- og skattemyndigheden, og det nødvendiggør en personlig kontakt med overtræderen, idet han har ret til at protestere mod at få en advarsel.

I forbindelse med, at der gives en advarsel, skal der redegøres for, hvilke objektive og subjektive omstændigheder, der har givet grundlag for advarslen, og konsekvensen af, at advarslen ikke modtages.

Såfremt overtræderen protesterer mod advarslen, skal sagen indbringes for retten med påstand om bøde, som fastsættes efter de sædvanlige regler.

En accepteret advarsel kan ikke påklages til højere administrativ myndighed, og accepten kan ikke tilbagekaldes.

Hvis den pågældende efter at have accepteret en advarsel på ny begår ligeartede overtrædelser, kan der pålægges bøde, selvom det unddragne beløb ligger under de fastsatte grænser for at gøre strafansvar gældende. Indtil 2 år efter vil en accepteret advarsel kunne indgå i tilregnelsesbedømmelsen, hvis den pågældende påny afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i afgiftsangivelser og selvangivelser m.v.