M.3.2.1 Videregivelse af fortrolige oplysninger til private

Begrebet uvedkommende fortolkes restriktivt i forhold til private. Skattemyndighederne må derfor ikke uden særlig lovhjemmel udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, til andre private end den, der har afgivet oplysningen eller den, som oplysningen er om. Sådan særlig lovhjemmel findes bl.a. i forvaltningslovens regler om aktindsigt for parter og i persondataloven i det omfang den registreredes retsstilling ikke forringes herved, jf. persondatalovens § 2, stk. 1.

En sådan særlig lovhjemmel findes endvidere i SFL (skatteforvaltningsloven) § 18, om videregivelse af oplysninger til ægtefæller. Efter bestemmelsen har ægtefæller og forhenværende ægtefæller ret til ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen at få oplyst indholdet af den anden ægtefælles selvangivelse og ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for indkomstår, hvor de var ægtefæller og samlevende. Vurderingen af, om de pågældende ægtefæller eller forhenværende ægtefæller kan anses for samlevende i skattemæssig forstand, skal ske efter kildeskattelovens § 4. Det fremgår af afgørelse fra Skatteministeriets departement i TfS 1987, 564 DEP, at KSL (kildeskatteloven) § 80, stk. 1, (nu SFL (skatteforvaltningsloven) § 18) også omfatter det indkomstår, hvori der er indtruffet samlivsophævelse og/eller skilsmisse/separation

Denne særlige adgang for ægtefæller og forhenværende ægtefæller til at få oplyst indholdet af hinandens selvangivelser og ansættelser af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 18, åbner ikke mulighed for told- og skatteforvaltningen til uopfordret og automatisk at udsende det omfattede materiale for begge ægtefæller i samme kuvert, da udlevering efter bestemmelsen kun kan ske på grundlag af en anmodning, jf. TfS 1995, 343 TSS. Det er i samme afgørelse forudsat, at forskudsopgørelser ikke er omfattet af bestemmelsen.

En sådan særlig hjemmel findes også i FVL § 24, om begrundelsespligten. Det betyder, at videregivelse af oplysninger omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, til andre private end den oplysningen er om, ikke vil være en overtrædelse af tavshedspligten, hvis oplysningerne er omfattet af begrundelseskravet i FVL § 24 i forbindelse med, at en skattemyndighed træffer afgørelse. Om forvaltningslovens krav til en begrundelse henvises til afsnit E.3.7.

Mens kravet om henvisning til retsregler i FVL § 24, stk. 1, er absolut, gælder pligten til en kort redegørelse om faktiske omstændigheder efter FVL § 24, stk. 2, kun, når der er behov for det. Spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang begrundelsen skal indeholde oplysninger om faktiske omstændigheder, beror således på en konkret vurdering. Det samme gælder undtagelsesbestemmelsen i FVL § 24, stk. 3, hvorefter begrundelsespligten kan begrænses - eller efter omstændighederne bortfalde - efter en konkret vurdering, jf. kriterierne i FVL § 15.

Der skal derfor, når fortrolige oplysninger om tredjemand overvejes anvendt i en begrundelse, foretages en vurdering af, hvorvidt disse oplysninger er påkrævet ud fra væsentlighedskriteriet i FVL § 24, stk. 2, og hvis dette er tilfældet, om der efter en konkret afvejning af de modsat rettede hensyn nævnt i FVL § 24, stk. 3, skal foretages en begrænsning af begrundelsen for så vidt angår disse oplysninger.

I sager, hvor der er flere parter, eksempelvis på arbejdsgiverkontrollens område, skal der ligeledes foretages en vurdering efter FVL § 24, stk. 3, jf. § 15, af i hvilket omfang, der ved fremsendelse af afgørelse og sagsfremstilling til den ene part, skal fjernes eller bibeholdes evt. fortrolige oplysninger om den anden part.

Endelig findes en sådan særlig hjemmel i FVL § 19, om partshøringspligten. Det betyder, at videregivelse af oplysninger omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, til andre private, end den oplysningen er om, ikke vil være en overtrædelse af tavshedspligten, hvis oplysningerne er omfattet af myndighedernes partshøringspligt efter FVL § 19, stk. 1. Efter undtagelsesbestemmelsen i stk. 2, gælder pligten til at videregive oplysninger efter stk. 1, imidlertid ikke, hvis parten efter reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven ikke har ret til de pågældende oplysninger. Der skal derfor ved overvejelse af partshøring over oplysninger om faktiske omstændigheder, der indeholder fortrolige oplysninger om trediemand, foretages en vurdering af om der efter en konkret afvejning af de modsatrettede hensyn, der er nævnt i FVL § 15, skal foretages en begrænsning af de omfattede oplysninger, eller om høringen helt skal bortfalde.