E.3.6 Sagsfremstilling
Krav om sagsfremstilling lovfæstet | Forinden SKAT træffer en afgørelse, skal der med de i SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 5, nævnte undtagelser udarbejdes en sagsfremstilling. Dette gælder dog ikke, i det omfang afgørelsen træffes efter anmodning fra sagens parter, og SKAT fuldt ud kan imødekomme anmodningen. Dette gælder endvidere ikke, såfremt sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen.
De indholdsmæssige krav til en sagsfremstilling fremgår af SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 2, og er nærmere uddybet under afsnit E.3.6.1 til E.3.6.3.6.
Hvis der ikke udarbejdes en sagsfremstilling, som sendes til klageren med henblik på dennes eventuelle udtalelse, inden der træffes en afgørelse, som ikke giver klageren fuldt ud medhold, er der tale om en væsentlig sagsbehandlingsfejl, som kan medføre, at afgørelsen bliver ugyldig, jf. TfS 1994, 772 LSR.
Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. En part i sagen kan give afkald på denne høring, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk 3.
|
Udsendelse af særskilt afgørelse | Hvis sagen er sendt til udtalelse kan SKAT meddele sagens parter, at afgørelsen vil blive truffet som anført i sagsfremstillingen, medmindre den pågældende over for SKAT fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering. Dette gælder dog ikke såfremt en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har parterne ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning, jf SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk 4. I tilfælde, hvor der ikke udsendes en maskinel afgørelse, skal der uanset manglende indsigelse udsendes en afgørelse af hensyn til myndighedernes mulighed for at kunne dokumentere afgørelsen. Uanset om der efterfølgende udsendes en maskinel afgørelse, skal der udsendes en særskilt afgørelse, hvis der skønnes at være risiko for, at den maskinelle afgørelse ikke bliver udsendt indenfor gældende forældelsesfrister.
Kravet om udarbejdelse af en sagsfremstilling og høring, før der træffes en afgørelse, gælder dog ikke følgende typer af afgørelser, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk 5 :
- Afgørelser, der kan påklages til skatteankenævn.
- Afgørelser, der kan påklages til vurderingsankenævn.
- Afgørelser, hvis en klage herover efter landsskatteretspræsidentens bestemmelse skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer,jf. bekendtgørelse nr. 1025 af 24. oktober 2005 med senere ændringer .
- Afgørelser, hvis en klage herover efter skatteministerens bestemmelse ikke afgøres af skatteankenævn, vurderingsankenævn eller Landsskatteretten.
- Afgørelser om bindende svar, bortset fra bindende svar, der afgives af Skatterådet.
Bestemmelserne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 1-3, om udarbejdelse af en sagsfremstilling og høring, finder tilsvarende anvendelse ved et skatteankenævns, vurderingsankenævns eller Skatterådets afgørelser. |
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
Læs også:
Lej et værelse ud i din bolig |
|
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
|
|
|
|
Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige |
|
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis. |
|
|
|
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT |
|
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT. |
|
|
|
SKAT er blevet splittet op |
|
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. |
|
|
|
Udlejning af sommerhus |
|
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes. |
|
|
|
Omkostningsgodtgørelse til selskaber |
|
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole. |
|
|
|
Kommuneskat 2020 |
|
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
|
| |