| Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 24, stk. 2, kan SKAT, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.
Der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Et bindende svar binder skattemyndighederne i op til 5 år.
Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om, se også afsnit C.1.2.3.6. Der kan også være tale om afvisning, hvis anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at SKAT, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, fx fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten.
Afvisningsmuligheden kan anvendes på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter.
En afvisning med begrundelsen om, at der ikke foreligger den fornødne sikkerhed, kan alene benyttes, hvis der er usikkerhed vedrørende faktuelle forhold, hvorimod usikkerhed om lovfortolkning ikke kan føre til afvisning.
Der kan opstå den situation, at der er usikkerhed om lovfortolkning, forstået på den måde, at spørgsmålet er omtvistet, og der verserer en sag ved Landsskatteretten, domstolene eller EF-Domstolen om fortolkning af lige netop den lovbestemmelse, som skal anvendes ved afgivelse af et bindende svar. I dette tilfælde gives et bindende svar, der følger gældende praksis, og hvor svarets bindingsperiode begrænses tidsmæssigt til mindre end 5 år, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 25, stk. 1. |
