| I forvaltningsretten defineres en afgørelse som en forvaltningsmyndigheds meddelelse til en borger/virksomhed om, hvad der er eller skal være ret vedrørende den pågældende borger/virksomhed i et konkret foreliggende tilfælde.
I toldkodeksen defineres en afgørelse som enhver forvaltningsakt, hvorved der tages stilling til et konkret tilfælde, og som har retsvirkninger for en eller flere personer, hvis identitet kendes eller kan fastslås, jf. toldkodeks art. 4, nr. 5.
Indholdsmæssigt er der formentlig ingen forskel på de to definitioner af en afgørelse.
Når der træffes en afgørelse, har borgeren/virksomheden i sagen de beføjelser og rettigheder, som er fastsat i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven, jf. afsnit E og M. Om kravene til indholdet i en afgørelse, se afsnit E.3.
Udenfor dette afgørelsesbegreb falder vejledning, hvilket fremgår af afgørelsen SKM2008.757.LSR. I denne sag havde et skattecenter taget skriftlig stilling til et aktuelt tilfælde om anvendelse af gulpladebil. Selv om skattecentret havde anvendt termen "afgørelse" fandt Landsskatteretten, at der var tale om en vejledende udtalelse, idet landsskatteretten lagde vægt på, at dispositionen endnu ikke var foretaget, at reglerne om bindende svar ikke er anvendt og at der ikke var udarbejdet sagsfremstilling i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 19.
Uden for afgørelsesbegrebet falder endvidere oplysning, responderende virksomhed, processuelle beslutninger, indstillinger og høringsudtalelser til en anden myndighed, tjenestebefalinger og almindelige beslutninger om tjenstlige forhold, generelle retsakter, indgåelse af kontraktsforhold og andre privatretlige dispositioner samt beslutninger og udtalelser, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, f.eks. stillingtagen til indsigelser mod sagsbehandling, når indsigelsen ikke vedrører gyldigheden af en afgørelse. Der kan f.eks. være tale om indsigelser mod sagsbehandlingstiden, indsigelser mod mangelfuld vejledning eller indsigelser mod den personlige behandling. Af SKM2007.451.SKAT fremgår, at der er tale om en afgørelse, når SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed fastsætter en afdragsordning på baggrund af den tabel, som fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Derimod er et forbehold om modregning ikke en afgørelse, da det alene indebærer, at der ville kunne ske modregning, jf. SKM2008.1011.LSR, hvor Landsskatteretten udtaler, at der først er tale om en afgørelse, når modregning effektueres. |
