A.1.4 Skatteankenævnet

Reglerne om skatteankenævnenes sammensætning, udnævnelse af medlemmerne, beslutningsdygtighed mv. findes i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 8-10 og i forretningsordenen for skatteankenævn, jf. bekendtgørelse nr. 1107 af 12. december 2003, der snarest vil blive ophævet og erstattet af en ændret bekendtgørelse som følge af vedtagelsen d. 18. december 2008 af L 43.

Skatteministeren bestemmer landets inddeling i skatteankenævnskredse og antallet af medlemmer af det enkelte skatteankenævn, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 8, stk. 1. Kredsinddelingen er fastsat i § 1 i bekendtgørelse nr. 256 af 28. marts 2006 om landets inddeling i skatte-, vurderings- og motorankenævnskredse. Landet er opdelt i 30 skatteankenævnskredse.

Den stedlige kompetence for det enkelte skatteankenævn er som hovedregel fastsat således, at klage skal indgives til det nævn, i hvis kreds klageren havde bopæl ved udløbet af det klagebehandlede indkomstår, henholdsvis på dødstidspunktet, hvis klageren er afgået ved døden forinden. Der gælder dog en række undtagelser fra denne hovedregel. Der henvises nærmere herom til § 1, stk. 2-4, i forretningsordenen for skatteankenævnene, bekendtgørelse nr. 607 af 14. juni 2006. Denne bekendtgørelse vil snarest blive ændret som følge af vedtagelsen d. 18. december 2008 af L 43.

Skatteankenævn er kollegiale organer, hvis medlemmer er udnævnt af skatteministeren eller den som ministeren bemyndiger dertil. >Ministeren har d. 22. januar 2009 bemyndiget chefen for SKATs Ankecenter til at udøve udnævnelseskompetencen, jf. SKM2009.109.SKAT. <Kompetencen omfatter endvidere, at der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne. Et medlem modtager vederlag for hvervet. Nævnets medlemmer udnævnes efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, som skatteankenævnet omfatter, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 8, stk. 3. Det er kun personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen, der kan indstilles. Der er med visse undtagelser pligt til at modtage en udnævnelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 8, stk. 5. Under særlige omstændigheder kan ankechefen undlade at udnævne en indstillet person, hvilket vil blive administreret på grundlag af hidtidig praksis, hvorefter årsagerne til at undlade at udnævne kan være manglende indgivelse af selvangivelse eller manglende overholdelse af afdragsordning om restancer. Endvidere findes i SFL (skatteforvaltningsloven) § 9 en nærmere regulering af betingelserne for udtræden af nævnet. >Bemyndigelsen til ankechefen omfatter ikke SFL (skatteforvaltningsloven) § 9, stk. 4, dvs. situationer, hvor en udnævnelse tilbagekaldes som følge af ganske særlige omstændigheder.< Ansatte i SKAT kan ikke være medlem eller suppleant i et skatteankenævn, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 15, stk. 1.

Et skatteankenævn vælger selv en formand og en eller to næstformænd blandt medlemmerne, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 10, stk. 1.

Det er formanden, der udarbejder dagsorden for, hvad der behandles på det konkrete møde, og dagsordenen skal udsendes til medlemmerne sammen med indkaldelsen til mødet. Dagsordenen skal angive, hvilke sager, der skal behandles, og om der er skatteydere, der har ønsket at give møde for nævnet. Formanden sørger for at udsende det nødvendige materiale.

Det er formanden, der indkalder til møde. Når et medlem af et skatteankenævn er forhindret i at give møde, skal formanden underrettes, og han/hun afgør, om der skal indkaldes en stedfortræder, jf. nærmere herom i forretningsordenen for skatteankenævn.

Reglerne om skatteankenævnenes beslutningsdygtighed findes i SFL (skatteforvaltningsloven) § 10, stk. 2 og 3. Skatteankenævnet kan ikke træffe en afgørelse, uden at formanden eller næstformanden deltager i afgørelsen. Samtidig skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen.

Skatteankenævnene kan vedtage at dele sig op i besluttende led bestående af mindst 3 medlemmer, deriblandt formanden eller næstformanden, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 10, stk. 3. For at et besluttende led er beslutningsdygtigt, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Uanset opdelingen i besluttende led har ethvert af nævnets medlemmer ret til at kræve en sag forelagt til afgørelse for det samlede skatteankenævn.

Der skal føres protokol over møder i skatteankenævnene. Kravene til protokollens indhold er nærmere uddybet i forretningsordenen for skatteankenævnene. Hvis et medlem af et skatteankenævn er uenig i en ansættelse, der er foretaget af skatteankenævnet, kan medlemmet kræve sine indvendinger imod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen, og at en kopi heraf sendes til Skatterådet, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 10, stk 4.

Skatteankenævnets hovedopgaver er angivet i SFL (skatteforvaltningsloven) § 5 og består i at afgøre klager over SKATs afgørelser vedrørende fysiske personer og dødsboer om

1) Forskudsregistrering af indkomst.

2) Ansættelse af indkomstskat.

3) Bindende svar for så vidt angår spørgsmål som nævnt i nr. 1, 2 og 4-7.

4) Ansættelse af underskud eller tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

5) Ansættelse af ejendomsværdiskat.

6) Beregning af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12.

7) Beregning af passivposter efter KSL (kildeskatteloven) § 33 D.

8) Ansættelse af anskaffelsessummer mv. opgjort efter SKL (skattekontrolloven) § 3 C, stk. 8, 11 og 13 for fysiske personer og dødsboer.

9) Behandling af anmodninger efter SKL (skattekontrolloven) § 3 C, stk.3, 4. pkt., stk. 5, stk. 11, 5. pkt. og stk. 13, 4. pkt. for fysiske personer og dødsboer.

Om sagsbehandlingen i skatteankenævn, se afsnit H.3.2.

SKAT stiller sekretariatsbistand til rådighed for skatteankenævnet. Sekretariatet er organisatorisk adskilt fra den øvrige del af SKAT, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 7, stk. 8.

Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 2 kan en klager vælge at springe skatteankenævnsbehandlingen over og klage direkte til Landsskatteretten. Dette gælder dog ikke afgørelser om forskudsregistrering, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 1, nr. 1, hvor det er skatteankenævnet, der er første og eneste klageinstans. Hvis en klager vælger ikke at benytte overspringelsesreglen og hvis skatteankenævnet ikke har truffet afgørelse inden 3 måneder efter at klagen er modtaget, har klageren ret til at vælge klagen behandlet i Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 3.

Skatteankenævnet kan kun behandle det punkt, der er klaget over, eller, uanset klagens formulering, foretage ændringer afledt af klagen, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 36, stk. 7. Ved afledte ændringer forstås ændret retlig kvalifikation inden for rammerne af det faktum, der ligger til grund for klagen. Skatteankenævnene er ikke bundet af ansættelsesfristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 26 og 27. Ønsker skattemyndighederne andre forhold i skatteansættelsen ændret, må spørgsmålet tages op af SKAT under iagttagelse af fristreglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 26 og § 27.

Hvis en klage bliver tilbagekaldt, har et skatteankenævn ikke kompetence til at fortsætte klagebehandlingen, jf. TfS 1995, 641 LSR.

Reglerne om skatteankenævnenes genoptagelse af egne klagesager findes i SFL (skatteforvaltningsloven) § 37, stk. 1 og 2.

Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 37, stk. 1 kan skatteankenævnet genoptage egne afgørelser efter anmodning fra klageren, når nævnet forelægges nye oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og nævnet skønner, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere. En genoptagelsesanmodning er fristbegrænset, dels af ansættelsesfristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 26 og 27, dels af fristerne for klage og domstolsprøvelse, jf. nærmere herom i SFL (skatteforvaltningsloven) § 37, stk. 1. Baggrunden herfor er, at det som udgangspunkt ikke skal være lettere at få genoptaget en skatteansættelse, der har været påklaget, end en skatteansættelse, der ikke har været påklaget. Fristerne indebærer tillige, at en skattepligtig ikke skal afskæres fra at tilbagekalde en sag i Landsskatteretten eller ved domstolene for at få sagen færdigbehandlet i skatteankenævnet.

Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 37, stk. 2 kan skatteankenævnet efter anmodning fra klageren genoptage egne afgørelser, selv om betingelserne efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 37, stk. 1 ikke er opfyldt, hvis nævnet skønner, at særlige omstændigheder taler derfor.

Som eksempel på et tilfælde, hvor der hverken var grundlag for genoptagelse af en ankenævnsafgørelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 37, stk. 1, eller 2, kan nævnes SKM2006.619.VLR.

Et skatteankenævn kan kun genoptage en tidligere afgørelse efter anmodning fra klageren, jf. TfS 1995.238.LSR. Hvis et skatteankenævn bliver opmærksom på, at en ændring vil være til gunst for klageren, bør skatteankenævnet opfordre klageren til selv at anmode om genoptagelse.

I 10-mandsprojektsagerne, andre tilsvarende massesager og i øvrigt i sager med identiske forhold, kan et skatteankenævn efter anmodning give klageren et tilsagn om genoptagelse af skatteankenævnets afgørelse med henvisning til, at en ganske tilsvarende sag er indbragt for Landsskatteretten eller domstolene (pilotsagen). Tilsagnet indebærer, at skatteankenævnet - når der foreligger en endelig dom eller kendelse i pilotsagen - vil vurdere sagen på ny, hvis pilotsagen falder ud til den skattepligtiges fordel, og klageren uden ugrundet ophold efter at være kommet til kundskab om denne afgørelse retter henvendelse til skatteankenævnet herom. Genoptagelsestilsagnet forudsætter, at skatteankenævnet i hvert enkelt tilfælde vurderer, om betingelserne for et genoptagelsestilsagn er opfyldt, herunder om der foreligger den fornødne sammenlignelighed mellem klagesagen og pilotsagen.

Et genoptagelsestilsagn rummer et afkald på forældelsesindsigelse vedrørende borgerens eventuelle krav på tilbagebetaling, men skatteankenævnet skal påse, at tilbagesøgningskravet ikke allerede på tilsagnstidspunktet er forældet efter forældelseslovens 3 års frist, jf. afsnit N. Skatteankenævnet skal orientere SKAT om genoptagelsestilsagnet, jf. også TfS 1997, 230 DEP.

Det fremgår af SFL (skatteforvaltningsloven) § 14, stk. 1, nr. 3, at et skatteankenævn ikke kan træffe afgørelse i en sag i det omfang Skatterådet eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen. Af SKM2006.39.ØLR fremgår, at nævnte bestemmelse ikke var til hinder for, at et skatteankenævn kunne tage stilling til en genoptagelsesanmodning, selv om Landsskatteretten havde taget stilling til samme sag vedrørende et rent formelt spørgsmål. Landsskatterettens stillingtagen bestod alene i at afvise, fordi klagefristen var overskredet. Det kan dog tilføjes, at hvis der i en sådan situation ikke kan fremlægges nye faktiske eller retlige oplysninger for skatteankenævnet, således at der er tale om et helt identisk afgørelsesgrundlag, vil skatteankenævnet umiddelbart kunne afvise anmodningen ved at henholde sig til den tidligere afgørelse, der blev påklaget for sent til Landsskatteretten, med den konsekvens, at der ikke udløses en ny frist for klage til Landsskatteretten.