A.1.3 Skatterådet

Skatterådet bistår told- og skatteforvaltningen ved forvaltningen af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lovgivningen om skatter, bortset fra lovgivningen om told, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 1.

Skatterådet har således ingen kompetence på toldområdet. Skatterådet har heller ikke kompetence på områder, hvor SKAT er tillagt kompetencer uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet.

Skatteforvaltningsloven og Skatterådets forretningsorden (bekendtgørelse nr. 1035 af 25. oktober 2005) indeholder reglerne om rådets sammensætning, tilforordnede, udvalg, rådets virksomhedsområde, repræsentation, rådets møder og afgørelser, protokol og bestemmelser om offentliggørelse af rådets afgørelser. Gældende retningslinier for offentliggørelse af bindende svar fra Skatterådet fremgår af SKM2008.273.SKAT, der er offentliggjort den 26. marts 2008. Som noget nyt skal det fremgå af offentliggørelsen, hvis afgørelsen af hensyn til tavshedspligten er offentliggjort i en forkortet eller redigeret form.

Skatterådet består af 19 medlemmer. Heraf vælger Folketinget 6 medlemmer, mens 13 medlemmer, herunder formanden og næstformanden, udnævnes af skatteministeren. Blandt de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal der være repræsentanter for en række interesseorganisationer og for kommunerne.

Den ordinære funktionsperiode er på 6 år. Der gælder dog ingen fast funktionsperiode for formanden og næstformanden.

Skatterådets medlemmer skal opfylde de almindelige habilitetsregler.

Hvis et medlem er fraværende fra Skatterådets møder i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder, ophører den pågældende med at være medlem af Skatterådet, og der vælges eller udnævnes i så fald et nyt medlem af rådet for den resterende del af funktionsperioden i overensstemmelse med reglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 3, stk. 1. Det samme gælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder af Skatterådet, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 3, stk.3.

Herudover deltager en repræsentant fra Skatteministeriets departement som tilforordnet i rådets forhandlinger. Den pågældende har dog ingen stemmeret, jf. forretningsordenens § 1, stk. 3. Den tilforordnedes opgave er primært at melde tilbage til skatteministeren, hvis der fx under mødet konstateres lovgivningsmæssige uhensigtsmæssigheder.

Endelig deltager repræsentanter fra SKAT som sekretariat for Skatterådet for at forelægge de sager, som efter dagsordenen skal behandles på mødet. De pågældende medarbejdere har adgang til at deltage i rådets drøftelser, men har ingen stemmeret. Der henvises herom til forretningsordenens § 1, stk. 4.

Skatterådet har mulighed for at nedsætte udvalg til at foretage undersøgelser og afgive indstilling til rådet, jf. forretningsordenens § 2.

Skatterådet afholder sine møder i SKATs lokaler. Møderne afholdes i praksis ca. hver 4. tirsdag. Skatterådet kan beslutte, at nogle af møderne skal være skriftlige. Skatterådets møder er ikke offentlige.

5 medlemmer af rådet kan kræve, at formanden inden 14 dage indkalder til rådsmøde.

Til hvert møde skal medlemmerne indkaldes skriftligt og med mindst 7 dages varsel, jf. forretningsordenens § 4, stk. 1. Særlige forhold kan dog tilsige en kortere frist.

Formanden fastsætter mødets dagsorden, der så vidt muligt skal udsendes til medlemmerne samtidig med mødeindkaldelsen. Dagsordenen indeholder en fortegnelse over de sager, der skal behandles på mødet, jf. forretningsordenens § 4, stk. 3. Ethvert medlem kan anmode formanden om at få en sag drøftet på mødet. Kommer sagen - uanset anmodningen - ikke på dagsordenen, afgør Skatterådet, om sagen alligevel skal behandles på mødet.

Når en sag er optaget på dagsordenen, kan medlemmerne kræve sagen fremlagt til gennemsyn i SKAT. Materialet skal være tilgængeligt for medlemmerne i SKATs lokaler fra og med den 2. hverdag inden mødet. Ethvert medlem kan desuden kræve, at alt materiale, der vedrører en sag, der skal behandles af Skatterådet, forelægges på selve rådsmødet, jf. forretningsordenens § 5, stk. 3.

Skatterådets medlemmer får tilsendt sagsmaterialet 12 dage før mødet.

Skatterådets afgørelser træffes ved afstemning. Afstemningen afgøres ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Skatteministeren kan ikke give rådets medlemmer tjenestebefaling med hensyn til, hvordan de skal stemme i sagerne.

Over forhandlingerne i rådets møder føres en protokol, der skal indeholde følgende:

• Dato for mødets afholdelse
• Klokkeslet for mødets begyndelse og slutning
• Fortegnelse over mødedeltagerne
• Referat af forelæggelserne. Sagerne angives med fornøden identifikation og emne
• Hovedpunkterne i sagerne, rådets bemærkninger til disse samt afgørelserne
• Har en borger/virksomhed eller en skattemyndighed haft foretræde for rådet ved mødet, skal de pågældendes indlæg refereres
• Såfremt rådets afgørelse afviger fra SKATs indstilling, skal begrundelsen herfor fremgå af protokollen
• Bemærkninger, som et medlem har krævet tilført protokollen
• Oplysning om, hvorvidt en sag er afgjort ved afstemning, og i så fald de enkelte medlemmers stemmeafgivelse
• Oplysning om, hvorvidt et medlem har erklæret sig inhabil og derefter ikke deltaget i behandlingen af den pågældende sag
• Eventuelle bemærkninger, som et medlem, der er blevet udelukket fra at deltage i en forhandling på grund af mulig inhabilitet, kræver tilført til protokollen.

I praksis betegnes Skatterådets protokol som "rådsreferatet", idet protokollen dannes af de før mødet udsendte forreferater, hvorpå der tilføjes de af medlemmerne under mødet fremførte bemærkninger samt oplysning om, hvorvidt SKATs indstilling til sagens afgørelse er tiltrådt af Skatterådet.

Referatet af mødet udsendes normalt til rådsmedlemmerne samtidig med materialet til det følgende møde. En beslutningsdygtig del af de medlemmer, der deltog i mødet, skal herefter godkende referatet på det efterfølgende møde.

Som det fremgår af SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 1, er udgangspunktet, at Skatterådet bistår SKAT ved forvaltningen af ejendomsvurdering og skat. Endvidere afgør Skatterådet de sager, som SKAT forelægger for Skatterådet til afgørelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 2, herunder de bindende svar, der obligatorisk skal godkendes af Skatterådet, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4. Der er mellem Skatterådets formand og SKATs direktør aftalt nærmere retningslinjer for, i hvilket omfang SKAT skal inddrage Skatterådet både ved den generelle forvaltning og vedrørende konkrete afgørelser. Aftalen er offentliggjort som SKM2007.72.SKAT.

Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 3 kan Skatterådet efter indstilling fra SKAT ændre en åbenbart ulovlig afgørelse, der er truffet af et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn, jf. nærmere herom under A.1.2. Som det også fremgår af A.1.2 skal SKAT føre et såkaldt passivt tilsyn med skatteankenævnene, forstået på den måde, at anledningen til at forelægge en nævnskendelse for Skatterådet typisk vil være, at et nævnsmedlem eller en sekretariatsmedarbejder gør opmærksom på, at en nævnskendelse må anses for at have et åbenbart ulovligt indhold. Den nærmere regulering heraf er sket i SKM2008.305.SKAT, hvis indhold er nærmere beskrevet i A.1.2. Skatterådet har i den forbindelse mulighed for at indkalde materialet fra et skatte- eller vurderingsankenævn, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 3. Skatterådet kan dog ikke ændre en ansættelse, som Landsskatteretten har taget stilling til.

Skatterådet kan foretage eller ændre en vurdering af en fast ejendom efter udløbet af de almindelige frister, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 3. Skatterådet kan desuden bemyndige SKAT til at ændre vurderinger vedrørende andre ejendomme med tilsvarende forhold.

Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 29, stk. 2 kan Skatterådet fastsætte nærmere regler for SKATs udøvelse af kompetencen vedrørende omgørelse af privatretlige dispositioner. Der er tale om en videreførelse af den tidligere tilsvarende beføjelse for Ligningsrådet, hvis udmøntning af beføjelsen uændret er videreført og indarbejdet i teksten i O.1.Skatterådet behandler opgaver, som er tillagt Skatterådet ved lov i øvrigt, eksempelvis fastsættelse af skønssatser og forskellige dispensations- og bevillingssager i 1. instans.

Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 4, stk. 3 kan Skatterådet tillade, at der indhentes syn og skøn til brug for rådets afgørelse af en sag, som er forelagt Skatterådet efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 2. Nærmere retningslinjer herom er fastsat i punkt 3.1.2 i aftalen mellem Skatterådets formand og SKATs direktør, offentliggjort som SKM2005.449.SKAT, hvoraf fremgår, at bestemmelsen kun anvendes undtagelsesvist. Skatterådet kan i den forbindelse bestemme, at der skal være fuld omkostningsdækning i syns- og skønssager for Skatterådet, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk.3, 2. pkt.

Skatterådet sekretariatsbetjenes af SKAT, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 4, stk. 5.

Forinden Skatterådet foretager en ansættelsesændring mv., får skatteyderen fremsendt et udkast til sagsfremstilling med henblik på at kommentere denne. Skatteyderen skal også underrettes om, at vedkommende har ret til at ytre sig skriftligt eller mundtligt over for SKAT, ligesom vedkommende kan anmode om lejlighed til at fremføre sine kommentarer direkte over for rådet.

Det er Skatterådet, der beslutter, om den pågældende skal have adgang til at forelægge sagen for Skatterådet. Rådet træffer dog kun beslutning, hvis der bliver tale om at nægte foretræde. Formanden vurderer, om en anmodning om personligt fremmøde bør imødekommes, og formanden kan selv beslutte, om en anmodning skal imødekommes.

Skatterådet kan opfordre skatteyderen mv. til at give møde.

Skatterådets afgørelse træffes ved kendelse, der skal indeholde en begrundelse for afgørelsen. Hvis der er givet afslag på en anmodning om foretræde for Skatterådet, skal kendelsen tillige indeholde en begrundelse for afslaget. Kendelsen skal være dateret, og den skal give vejledning om klageadgang til Landsskatteretten.

Skatterådets kendelse skal sendes til den private part og til vedkommendes eventuelle repræsentant.