S.H.16.1 Generelle bemærkninger

Henvisningen i FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 1 til selskabsskattelovens regler medfører, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 8, at fonde og de i FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 2 nævnte foreninger ved indkomstopgørelsen kan fradrage driftsomkostninger, jf. SL (statsskatteloven) § 6, litra a.

For så vidt angår arbejdsmarkedssammenslutningers fradragsberettigede driftsomkostninger henvises til afsnit S.H.18.2 Driftsudgifter.

For at en fond m.v. kan fradrage en afholdt udgift, som en driftsomkostning efter statsskatteloven skal der, ligesom for selskaber, være en mere eller mindre direkte forbindelse med den indkomstskabende aktivitet. En udgift, der er afholdt som led i driften af fonden, vil således kunne fradrages eller gøres til genstand for skattemæssig afskrivning.

Udgangspunktet er således, at fondes og foreningers driftsomkostninger må afgrænses efter tilsvarende retningslinier som for selskaber.

Afgørelsen fra Landsskatteretten offentliggjort som SKM2007.892.LSR angik en fond, som bl.a. havde til formål at eje anparter i selskabet B Holding ApS samt at udøve bestemmende indflydelse i dette selskab og understøte dette selskab i form af udlånsvirksomhed. Erhvervs- og selskabsstyrelsen havde begæret granskning af bl.a. fondens forhold. Samtidig blev den hidtidige bestyrelse suspenderet, og Erhvervs- og Selskabstyrelsen indsatte en midlertidig bestyrelse. Granskningen blev afsluttet med en granskningsrapport, der ifølge ledelsesberetningen indeholder konklusioner og påtaler af forhold, der er anført at være kritisable og i visse tilfælde ansvarspådragende eller direkte ulovlige. Fonden selvangav fradrag for udgifter vedrørende granskningen, ligesom fonden også selvangav fradrag for tab på tilgodehavende, tab på garanti samt fradrag for udgift til retsafgift. Landsskatteretten meddelte, at der ikke var fradrag for udgiften til granskning, da udgiften måtte anses for at vedrøre fondens kapitalinteresser, ligesom Landsskatteretten nægtede fradrag for udgifterne til tab på tilgodehavende, der blev anset som udlodning til en person, der var fraflyttet Danmark og hvis skattepligtigt var påhørt på tidspunktet for eftergivelse af udlånet. Endelige nægtede Landsskatteretten fradrag for tab på garanti samt for udgiften til retsafgift.