S.G.2.1.2 Definitioner

I det følgende defineres en række værdipapirer, der er omfattet af loven. Gennemgangen er dog ikke udtømmende.

Fondsaktier - ofte kaldet reservefonds- eller friaktier - er aktier, der uden vederlag tildeles et selskabs aktionærer i forhold til deres aktiebesiddelse i selskabet.

Fondsaktier udstedes som regel i forbindelse med rekonstruktion, eller når der i et selskab er opsamlet meget betydelige reserver, idet der herved tilvejebringes et mere rimeligt forhold mellem aktiekapital og reserver. Dette sker ved at overføre en del af midlerne fra reservefondskonti til aktiekapitalkontoen. Der tilgår ikke aktionærerne nogen økonomisk fordel herved, da de i forvejen gennem deres aktiebesiddelse ejer hele selskabets formue inklusive reserverne. Derfor vil hele aktiekapitalens kursværdi være den samme før og efter udvidelsen. Vedrørende beskatning ved afståelse af fondsaktier, se nærmere afsnit S.G.2.7 Særlige regler for tegningsretter, fondsaktier og aktieretter..

Aktieretter tildeles et selskabs aktionærer i forhold til deres aktiebesiddelse i selskabet, og giver aktionærerne ret til uden vederlag at modtage fondsaktier.

En tegningsret er den ret, der gives et selskabs aktionærer til at tegne nye aktier i forbindelse med udvidelse af et selskabs aktiekapital. Ved afgørelsen af, hvorvidt en given option må kvalificeres som en købe- eller en tegningsret, er det efter ny praksis afgørende, hvem der har mulighed for at bestemme, hvorledes aftalen skal opfyldes. Såfremt indehaveren af optionen kan kræve sig fyldestgjort med nyudstedte aktier, vil der være tale om en tegningsret. Har indehaveren derimod alene en ret til at modtage aktier - og det i øvrigt er overladt til selskabet at afgøre, hvorvidt disse aktier skal tages af selskabets beholdning, erhverves på markedet eller nyudstedes ved kapitalforhøjelse, er der tale om en køberet.

Ønsker aktionæren ikke selv at udnytte tegningsretten helt eller delvis, vil han få udleveret tegningsretsbeviser, der kan sælges som selvstændige værdipapirer. Sker nytegningen mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan denne ligeledes sælges eller eventuelt veksles. Man kan supplere sin egen tegningsret ved køb for derved at få ret til tegning af et »rundt« beløb, ligesom ikke-aktionærer kan købe tegningsretter og nytegne i selskabet. Tegningsretter kaldes også warrants.

Se om den skattemæssige behandling af tegningsretter afsnit S.G.2.7 Særlige regler for tegningsretter, fondsaktier og aktieretter..

Medarbejderaktier er aktier, der tilbydes et selskabs medarbejdere til favørkurs eller udloddes uden vederlag. Se LV Almindelig del, afsnit A.B.1.10 Medarbejderaktier og andre medarbejderordninger - A.B.1.13 og A.B.1.15 Medarbejderaktier - LL § 7H.

Håndværkeraktier er aktier, som håndværkere m.fl., der har udført arbejde ved opførelse af en bygning for et aktieselskab, modtager som betaling for deres (rest-)tilgodehavende, se LV Erhvervsdrivende afsnit E.B.2.6.4 Håndværkeraktier.

Håndværkeraktier behandles som almindelige aktier.

Ved en konvertibel obligation forstås et gældsbrev udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, som giver långiveren (ejeren) en reel ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Indehaveren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant betaling. Konvertible obligationer indeholder dermed både en fordring imod selskabet på obligationens pålydende og en ret for kreditor til på et nærmere fastsat tidspunkt at forlange obligationerne ombyttet med aktier. Konverteringsretten haves gerne på et nærmere fastsat tidspunkt eller inden for et nærmere afgrænset tidsrum. Hvis långiveren ikke har nogen reel ret til at konvertere sin fordring til aktier, behandles den som en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens regler.

Tegningsretter til konvertible obligationer handles på børsen på samme måde som tegningsret til aktier. Der sker særskilt notering af de konvertible obligationer. Kursen findes i børskurslisterne under »Aktier«. Tegningsretter til konvertible obligationer behandles skattemæssigt på samme måde som tegningsretter til aktier. Se eventuelt nærmere afsnit S.G.2.7 Særlige regler for tegningsretter, fondsaktier og aktieretter.. Ligningsrådet blev i en bindende forhåndsbesked, SKM2003.7.LR, forespurgt, om en planlagt konvertibel obligationsordning ville være omfattet af den skattemæssige definition af en konvertibel obligation. De konvertible obligationer skulle udstedes med en nominel værdi på EUR 1, og én konvertibel obligation skulle give medarbejderen mulighed for at konvertere til en M aktie mod yderligere betaling ved konverteringen. De konvertible obligationer kunne konverteres til aktier således at 33% kunne konverteres tidligst 2 år efter udstedelsen, 33% tidligst 3 år efter udstedelsen og 33% tidligst 4 år efter udstedelsen. Det yderligere beløb pr. aktie, der ville skulle betales ved konverteringen, svarende til forskellen mellem markedsprisen på M AG aktien den sidste dag inden udstedelsen af den konvertible obligation og den nominelle værdi af den konvertible obligation. Hvis obligationens nominelle værdi var EUR 1, og exercisekursen eksempelvis blev sat til EUR 10 på obligationens udstedelsestidspunkt, skulle der ved en eventuel konvertering betales yderligere EUR 9. Ligningsrådet fandt, at den konvertible obligation var et kombinationsprodukt bestående af en almindelig fordring og en køberet. Selve konverteringsdelen i den tilbudte obligation opfyldte således den civilretlige og skatteretlige definition på en køberet. Da forespørger modtog køberetten som vederlag af det selskab, hvor han var ansat, var tildelingen omfattet af ligningslovens § 28. Der henvises i øvrigt til Landsskatterettens udtalelse om konvertible obligationer i kendelse af 31. oktober 2001, SKM2001.577.LSR, hvor "Det bemærkes, at udgangspunktet er, at medens aktieinvesteringen for warrants udskydes ved, at tegningsbeløbet først indbetales ved aktietegningen, gælder for de konvertible obligationer, at det beløb, for hvilket der kan tegnes aktier, indbetales ved tegningen af de konvertible obligationer, således at aktieinvesteringen for så vidt alene udskydes ved, at tegningsbeløbet indtil konverteringen indgår i selskabet som fremmedkapital og forrentes."

De såkaldte no par value-aktier er karakteriseret ved, at een aktie svarer til en nærmere angivet andel af den samlede aktiekapital i stedet for at have en pålydende værdi.

Fantomaktiebegrebet er ikke entydigt, men dækker tværtimod over en lang række forskellige bonusordninger mv. med tilhørende forskellige skattemæssige konsekvenser. Se nærmere om fantomaktier i LV Almindelig del, afsnit A.B.1.12.2. Fantomaktier.