A.B.1.12.2. Fantomaktier

Begrebet fantomaktier dækker over en række meget forskellige typer aktieordninger. Det skal først og fremmest fremhæves, at en fantomaktie ikke er et nøje afgrænset juridisk begreb. Begrebet er opstået i erhvervslivet og dækker over en lang række aflønningsformer, hvoraf nogle skatteretlige konsekvenser er afdækkede i lovgivning, mens andre ikke er det, enten fordi de er meget individuelt udformet, eller fordi der er tale om kombinationer af flere af de kendte instrumenter. I forlængelse heraf kan det fastslås, at tildeling af fantomaktier ikke udløser en bestemt skatteretlig konsekvens. For at vurdere de skatteretlige følger af tildelingen af en fantomaktie, må man se nærmere på hvilke elementer, den enkelte aftale indeholder, og derefter se på de skatteretlige regler for hver enkelt delelement. I det følgende er der nævnt en række eksempler på, hvad begrebet fantomaktie kan dække over.

Ordningen er opbygget på samme måde som en almindelig køberet, men med den forskel, at medarbejderen aldrig vil komme til at eje aktien. Det svarer til, at der gives ret til at udnytte køberetten men samtidig pligt til straks at sælge aktierne tilbage til selskabet til markedskurs. Der opnås dermed alene ret til at modtage en kontant værdi svarende til forskellen på favørkursen og aktiens markedskurs på udnyttelsestidspunktet.

Det fremgår af § 1, nr. 8 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, at det er en betingelse for, at en køberet kan være omfattet af LL (ligningsloven) § 28, at køberetten indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Køberetter, der kun kan opfyldes ved differenceafregning, er derfor ikke længere omfattet af § 28. Ændringen trådte i kraft den 31. maj 2003 og gælder for ordninger, hvortil der er erhvervet ret 31. maj 2003 eller senere. Køberetter, der udelukkende kan differenceafregnes, og hvortil der er erhvervet ret den 31. maj 2003 eller senere, kan således ikke være omfattet af § 28.

Køberetter med differenceafregning, hvortil der er erhvervet ret før 31. maj 2003, er omfattet af LL (ligningsloven) § 28, jf. cirkulære 2000.74 om aktiekøberetter til medarbejdere m.v., pkt. 2. Dermed blev medarbejderen ikke beskattet på retserhvervelsestidspunktet af den økonomiske fordel han blev tildelt, men først på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Den differenceafregning, der bliver udbetalt til medarbejderen, henholdsvis det beløb, han modtager ved afståelse af køberetten, bliver beskattet som løn.

Ligningsrådet traf i SKM2005.322.LR afgørelse om, at provenu opstået ved differenceafregning af optioner omfattet af LL (ligningsloven) § 28, på lige fod med andre betalinger kunne indbetales af arbejdsgiveren til medarbejderens pensionsordning med den følge, at beløbet ikke skulle medregnes til medarbejderens skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.

Overskudsdelinger, der kaldes fantomaktier, skal passe ind i ovennævnte beskrivelse, for at der er tale om en køberet med differenceafregning. Det er endvidere en betingelse, at medarbejderens udbetaling i et eller andet omfang er afhængig af kursudviklingen på en eller flere nærmere bestemte aktier for at kunne være omfattet af LL (ligningsloven) § 28. Det bemærkes, at LL (ligningsloven) § 28 efter sin ordlyd kræver, at køberetten skal være udstedt af arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed. Der er derimod ikke noget krav om, at den underliggende aktie skal være en aktie i et af disse selskaber. Såfremt udbetalingen er knyttet til en portefølje af aktier, af selskabets indtjening, af renteniveauet eller af den generelle udvikling i branchen eller på fondsbørsen m.v., vil der som udgangspunkt ikke være tale om en køberet med differenceafregning.

Hvor en medarbejder eller en gruppe af medarbejdere modtager en bonus i form af en ekstra lønudbetaling, og denne på ingen måde er knyttet op til aktier, kursudviklinger eller resultater, er der tale om en ren bonusordning, der beskattes efter de almindelige regler for indkomstbeskatning, jf. SKM 2001.556.LR. En bonus bliver ikke omfattet af LL (ligningsloven) § 28 ved at blive kaldt fantomaktier.

Nogle bonusordninger er betinget af, at selskabet opnår visse resultater inden for en bestemt periode. Som udgangspunkt betragtes også en resultatafhængig bonus som almindelig løn. Det samme gælder, hvis udbetalingen eksempelvis er afhængig af, at arbejdsgiverselskabet eller andre selskaber opnår en vis omsætning, balance eller nøgletal.

Hvor der er tvivl om, hvorvidt en ordning skal betragtes som en almindelig bonus eller som en differenceafregnet køberet må afgrænsningen afhænge af en ordlydsfortolkning af aftalen. Såfremt aftalen knytter udbetalingen til konkrete aktier vil det være nærliggende at betragte aftalen som en differenceafregnet køberet, mens der i modsat fald vil være tale om en bonusordning. Udgangspunktet i disse situationer er ligeledes, at der er tale om en almindelig lønudbetaling, men der må stadig foretages en konkret vurdering af aftalens indhold.

En medarbejderaktieordning skifter som udgangspunkt ikke karakter, fordi der indgår en opsparingsordning heri. Opsparingen har som udgangspunkt ikke nogen selvstændig skattemæssig konsekvens, men betragtes som egenbetaling. Det skal her bemærkes, at opsparingen på samme måde som egenbetalingen skal ske af beskattede midler.

Der findes et stort antal varianter af udenlandske aktieaflønningsformer. Optionsordninger er typisk meget individuelt udformet for at tilpasse ordningen til den enkelte virksomheds behov. Selvom visse ordninger kaldes det samme, kan ordningernes indhold variere meget, og anvendelsen af begreber kan dække over vidt forskellige elementer, bl.a. i USA og Storbritannien. Det er således også på dette område særdeles vigtigt at se på de enkelte elementer i ordningen og vurdere disse individuelt.