| Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, skal medregnes til den almindelige indkomst som udbytte, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1. Udlodningen beskattes for personer som aktieindkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 4 a, stk. 1, nr. 1. Udlodninger fra selskaber, der er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, beskattes dog som kapitalindkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 4, samt PSL (personskatteloven) § 4 a, stk. 1, nr. 1 og stk. 2. Er der tale om næringsaktier, omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17, sker beskatningen som personlig indkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 4, stk. 5. Det samme gælder aktier omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, såfremt de ville være omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17, hvis de ikke var omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19.
Nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, anses for omfattet af LL (ligningsloven) § 16 A, selv om der ikke sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen, jf. TfS 1993.131.ØLD, TfS 1984.57.LSR, TfS 1988.454.LSR og TfS 1994.299.LR.
Selskaber der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, skal behandle udlodninger efter de almindelige regler om beskatning af fortjenester eller tab ved afståelse af aktier mv., jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 12 og ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 2, stk. 2.
Skatterådet har i SKM2008.572.SR bekræftet, at en udlodning til et selskab skulle behandles som en almindelig udlodning, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 13, stk. 1, nr. 2, idet der ifølge det oplyste ikke foretages en kapitalnedskrivning eller salg af aktier til det udstedende selskab samtidig med den påtænkte udlodning. Værnsreglen i LL (ligningsloven) § 16 A, jf. LL (ligningsloven) § 16 B, fandt derfor ikke anvendelse.
I tilfælde, hvor nedskrivningen er omfattet af LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1, kan anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke fratrækkes i forbindelse med nedskrivningen, >men når fortjeneste eller tab ved en senere afståelse skal opgøres ved anvendelse af gennemsnitsmetoden, jf. afsnit S.G.5.4 Gennemsnitsmetoden, indgår anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning i beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for den resterende aktiebeholdning. <>Det gælder dog kun, såfremt udlodningen medfører beskatning af udlodningsbeløbet, jf. princippet i SKM2007,29.HR, der vedrører delsalg til det udstedende selskab. I den sag var der som følge af eksemptionsprincippet i dobbeltbeslatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland og skattefriheden efter tyske regler ikke sket beskatning ved afståelsen, og anskaffelsessummen kunne derfor ikke anses for bevaret.<
Ved et selskabs annullering af egne aktier fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne aktier forholdsmæssisgt mellem de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 11. Den del af anskaffelsessummen, der henføres til de annullerede aktier, kan ikke anvendes ved opgørelse af fortjeneste eller tab, når selskabet efterfølgende afstår egne aktier. Anvender selskabet lagerprincippet, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23, stk. 2, udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets begyndelse af kursværdien af selskabets beholdning af de pågældende aktier ved indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i løbet af indkomståret, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne aktier erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder. Annullering af egne aktier anses for at ske forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier erhvervet i indkomståret.
SKM2003.486.HR. Selskabet, der havde mistet hovedparten af egenkapitalen, besluttede på en ekstraordinær generalforsamling i 1990 at konvertere 4 aktionærers tilgodehavender til aktiekapital. Samtidig blev det besluttet at nedsætte aktiekapitalen til dækning af selskabets underskud. Højesteret fandt, at rekonstruktionen af det familieejede selskabs kapitalforhold, hvorved et underskud blev udlignet ved en kapitalnedsættelse i forbindelse med tilførsel af ny kapital ved en kapitalforhøjelse, som forudsatte, at aktierne blev tegnet mindst til pari, skattemæssigt måtte bedømmes således, at det var den hidtidige - og ikke den nytegnede - aktiekapital, som måtte anses for ligeligt nedsat.
Udlodningsbeløbet forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum for aktierne opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2-4, i virksomhedsomdannelsesloven. |
