EF-domstolen har i dom af 12. september 2006 i Cadbury Schweppes-sagen anset CFC-regler for at være i strid med EU traktatens artikler om etableringsfriheden, når datterselskabet er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, medmindre CFC-reglerne kun angår rent kunstige arrangementer.
Konsekvensen af EU-dommen er, at de hidtil gældende CFC-regler kan antages at være EU-stridige, når datterselskabet var hjemmehørende i et EU- eller EØS-land og der ikke var tale om et rent kunstigt arrangement.
Skatteforvaltningslovens § 27 indeholder regler om ekstraordinær genoptagelse, f.eks. når hidtidig praksis er endeligt underkendt ved eksempelvis en dom. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterer i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis.
Cadbury Schweppes-dommen vedrører overskud optjent i 1996. Skatteansættelser foretaget for indkomståret 1996 eller senere indkomstår i henhold til selskabsskattelovens § 32, fondsbeskatningslovens § 12 og ligningslovens § 16 H kan derfor genoptages efter anmodning fra den skattepligtige. Der kan kun ske genoptagelse for så vidt angår datterselskaber, der i det pågældende indkomstår var hjemmehørende i en fremmed stat inden for EU og EØS. Den fremmede stat, hvor datterselskabet var hjemmehørende, skal i det pågældende indkomstår have været medlem af EU/EØS.
Den skattepligtige skal kunne dokumentere, at selskabet reelt var etableret i den pågældende stat og der udøvede reel økonomisk virksomhed. Desuden skal det være muligt for de danske skattemyndigheder at verificere oplysningerne via udveksling af oplysning med den stat, hvori (datter)selskabet er hjemmehørende.
Fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for ekstraordinær genoptagelse finder tilsvarende anvendelse, dog således at fristen på 6 måneder, efter at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26 for ordinær genoptagelse, regnes fra lovens ikrafttræden - og ikke fra EF-domstolens dom af 12. september 2006. Ligeledes finder bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 27, stk. 4, finde tilsvarende anvendelse. Det medfører, at tilbagebetalingskrav som følge af den ændrede ansættelse ikke er omfattet af 1908-lovens 5-års forældelsesfrist.
SEL (selskabsskatteloven) § 32, stk. 13 og 14, er ophævet med virkning fra og med selskabets indkomstår 2005. | 
