S.D.4.4.2 Fortsat valg af international sambeskatning

Hvis det ultimative moderselskab vælger international sambeskatning med udenlandske (datter)selskaber under de nye sambeskatningsregler, finder lovens § 15, stk. 8, jf. ovenfor, ikke anvendelse. I stedet anvendes lovens § 15, stk. 11 og 12.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 11, 1. pkt., at ved valg af international sambeskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 31 A genbeskattes alle genbeskatningspligtige underskud, herunder underskud for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt før den 16. december 2004, vedrørende datterselskaber og faste driftssteder efter reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, stk. 10-12, som affattet ved lovens § 1, nr. 17. Koncerner, der vælger international sambeskatning efter de nye regler, vil således blive genbeskattet efter de nye genbeskatningsregler i SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, stk. 10-12, - uanset hvornår underskuddene er opstået og udnyttet. Herved undgås det, at der skal anvendes forskellige genbeskatningsprincipper afhængigt af, hvornår underskuddene er udnyttet.

Endvidere fremgår det af lovens § 15, stk. 11, 2. pkt., at genbeskatningssaldoen ved overgangen til de nye regler opgøres som et beløb svarende til den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent, dvs. 28 pct., af de genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for overgangen, dvs. de hidtidige genbeskatningssaldi efter henholdsvis LL (ligningsloven) § 33 E, stk. 1, (sambeskattede datterselskaber i det pågældende land) og LL (ligningsloven) § 33 D, stk. 5, (faste driftssteder i det pågældende land, hvis Danmark giver creditlempelse for indkomst fra faste driftssteder i dobbeltbeskatningsoverenskomsten).

I lovens § 15, stk. 12, er der indsat en særlig overgangsordning for de koncerner, som vælger fortsat at anvende sambeskatning med udenlandske selskaber. Hensigten er gennem en henstandsordning at indfase effekten af, at disse koncerner vil være tvunget til at inddrage alle andre - typisk overskudsgivende - selskaber i koncernen under sambeskatningen. Ordningen er frivillig for koncernen, og koncernen kan således vælge ikke at anvende muligheden for at opnå henstand.

Af lovens § 15, stk. 12, fremgår således, at fortsætter en sambeskatning, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, tilladt efter den hidtidige affattelse af SEL (selskabsskatteloven) § 31, gives der i de 3 første indkomstår delvis henstand med hensyn til betalingen af skatten vedrørende nye udenlandske selskaber i sambeskatningen, der den 15. december 2004 er koncernforbundet med de sambeskattede selskaber, og som ikke den 15. december 2004 er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 32. Henstanden gives i skatten efter lempelse for udenlandske skatter, jf. LL (ligningsloven) § 33, stk. 5.

Den sambeskattede koncern, der fortsætter en sambeskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 31 A, får således henstand med den selskabsskat (efter lempelse for udenlandske skatter), som vedrører udenlandske selskaber, der inddrages under sambeskatningen i det første indkomstår med sambeskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 31 A.I Selvangivelsespligt og oplysningspligt det første indkomstår gives der henstand med hensyn til ¾ af skattebetalingen, i det andet indkomstår gives henstand med hensyn til ½ af skattebetalingen, og i det tredje indkomstår gives der henstand med hensyn til ¼ af skattebetalingen.

Henstandsbeløbene forrentes med 2 pct. pr. år. Renten er ikke fradragsberettiget, jf. LL (ligningsloven) § 17 A. Henstandsbeløbet inkl. renter forfalder samtidig med betalingen af skatten for det tredje indkomstår efter henstandsåret, dvs. det indkomstår, for hvilket der er ydet henstand.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administration af henstandsordningen, herunder om opgørelse af henstandsbeløbet. Hensigten med bemyndigelsen er, at skatteministeren skal have mulighed for at fastsætte regler, der giver mulighed for en hensigtsmæssig administration af hentandsordningen. Eksempelvis kan der fastsættes regler for framelding og tilmelding til ordningen. Der kan også fastsættes regler for, om - og i givet fald hvordan - eventuelle senere ændringer af skatteansættelsen skal påvirke henstandbeløbet. I skrivende stund ses der ikke at være fastsat sådanne regler.