B.E.1.1 Indledning

DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 14 (§§ 81-83) indeholder regler om beskatningen i forbindelse med, at et afsluttet bo genoptages.

Det er ikke enhver skifteretlig genoptagelse af et afsluttet bo, der betragtes som genoptagelse i skattemæssig henseende. Skattemæssig genoptagelse forudsætter således normalt, at det efter afslutningen af det oprindelige bo er konstateret, at afdøde efterlod sig yderligere aktiver eller passiver, som ikke var bekendt under skiftebehandlingen. Derimod er der ikke tale om genoptagelse med skattemæssig relevans for boet, hvis boet genoptages, fordi bobeholdningen er fordelt forkert. Om de skifteretlige regler om genoptagelse henvises til DSL (dødsboskifteloven) § 20 og DSL (dødsboskifteloven) kapitel 29.

Genoptagelsesboets skattepligt omfatter i almindelighed ikke indtægter og udgifter vedrørende den formue, der var inddraget under den oprindelige skiftebehandling, men kun indtægter og udgifter vedrørende formue, der omfattes af genoptagelsesboet.

Et genoptagelsesbo er fritaget for beskatning, hvis genoptagelsesboet og det genoptagne bo tilsammen overholder beløbsgrænserne i DBSL (dødsboskatteloven) § 6, stk. 1, se afsnit B.B.1.5 Skattefritagelse - § 6, men genoptagelsen kan dog ikke annullere den oprindelige skattefritagelse af det genoptagne bo. De beløbsgrænser efter dødsboskatteloven, der finder anvendelse på genoptagelsesboet, er de beløbsgrænser, der skulle have fundet anvendelse på det bo, der genoptages.

Genoptagelsesboets skattepligt strækker sig tidsmæssigt fra dødsfaldet og frem til skæringsdagen i boopgørelsen i genoptagelsesboet. Hvis genoptagelsesboet ikke er fritaget for beskatning, skal bobeskatningen efter DBSL (dødsboskatteloven) § 19, stk. 2, se afsnit B.B.3.2 Ikke-skattefritagne dødsboer - § 19, tillige omfatte afdødes mellemperiodeindkomst, men efter sammenhængen kun den mellemperiodeindkomst, der vedrører de nytilkomne aktiver og passiver.

Reglerne i dødsboskatteloven betyder, at genoptagelsesboets skattepligt ikke knyttes til måden, hvorpå det oprindelige bo er behandlet, og at der ikke opstår en periode, hvori ingen kan beskattes af en indkomst.

Den skiftemæssige genoptagelse, der er nødvendig, hvis en arving er overset ved arvedelingen, vil som altovervejende hovedregel ikke have skattemæssige konsekvenser for boet. Tilkomsten af en overset arving kan dog have betydelige skattemæssige konsekvenser, hvis det viser sig, at boet med urette er overtaget af den efterlevende ægtefælle på en af de i § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., nævnte måder. Denne situation er i hovedtræk reguleret ved DBSL (dødsboskatteloven) § 83, jf. afsnit B.E.1.4 Genoptagelse af uskiftet bo mv. - § 83.

Se DBSL (dødsboskatteloven) § 99, stk. 6 for så vidt angår genoptagelse af boer, der ikke var omfattet af dødsboskatteloven. Se afsnit B.K.1.4 Genoptagelsesboer - § 99, stk. 6.