B.B.3.4.1.1 Særregler - § 22, stk.1

§ 22, stk. 1, opregner en række særregler for indkomstopgørelsen i bobeskatningsperioden:

Efter § 22, stk. 1, nr. 1, kan virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen i henhold til virksomhedsskatteloven således ikke anvendes.

Efter § 22, stk. 1, nr. 2, kan der ikke foretages indskud på etableringskonto og iværksætterkonto efter dødsfaldet. Indskud, som afdøde har foretaget før dødsfaldet, tillægges derimod virkning.

Efter § 22, stk. 1, nr. 3 skal etableringskontoindskud inklusive tillæg efter etableringskontolovens § 11, stk. 1, medregnes med 67 pct. af beløb, der er fradraget i indkomståret 2002 eller senere, og med 78 pct. af beløb, der er fradraget i indkomståret 2001 eller tidligere, jf. dog § 43, stk. 3.
Iværksætterindskud inklusive tillæg skal medregnes med 120 procent, jf. dog § 43, stk. 3.

Efter DBSL (dødsboskatteloven) § 43, stk.3 skal den efterlevende ægtefælle senest samtidig med indsendelsen af boopgørelsen tilkendegive over for SKAT, om afdødes indskud overtages. I tilfælde, hvor der efter reglerne i lov om skifte af dødsboer ikke skal indgives en boopgørelse, skal tilkendegivelsen dog afgives inden for fristerne i § 13, stk. 2.

Overtager den efterlevende ægtefælle ikke afdødes indskud, gælder § 22, stk. 1, nr.3

Efter § 22, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., skal renteindtægter indtægtsføres og renteudgifter fradrages, hvis de forfalder i bobeskatningsperioden. Herudover medregnes beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Det gælder, uanset om forfaldsdagen ligger før mellemperiodens begyndelse.

§ 22, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., indeholder en undtagelse for så vidt angår renteudgifter, som på grund af afdødes forhold var omfattet af LL (ligningsloven) § 5, stk. 8, jf. LV Almindelig del afsnit A.E.1.1.2. Sådanne renteudgifter kan kun fradrages i bobeskatningsindkomsten, i det omfang de er betalt enten af afdøde i mellemperioden eller af boet.

Efter DBSL (dødsboskatteloven) § 22, stk. 1, nr. 5 udgør beskæftigelsesfradrag efter LL (ligningsloven) § 9 J og særligt befordringsfradrag efter LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 4 dødsårets forskudsregistrerede fradrag, der omregnes efter mellemperiodens længde. Det er derfor en forudsætning for fradrag, at disse indgår i forskudsregistreringen for dødsåret.

DBSL (dødsboskatteloven) § 22, stk. 1, nr. 6 og 7, omhandler situationer, hvor den ene af to ægtefæller enten har drevet eller været medarbejdende i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed i mellemperioden. Der henvises til afsnit B.B.2.2.1 Særregler for opgørelsen af mellemperiodeindkomsten - § 9. om DBSL (dødsboskatteloven) § 9, stk. 1, nr. 6 og 7. Med hensyn til tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle i boperioden driver afdødes virksomhed, henvises endvidere til afsnit B.B.3.4.5 Mellemrenter, renteudgifter mv. og betaling af arbejdsvederlag - § 26 om DBSL (dødsboskatteloven) § 26, stk. 3.

DBSL (dødsboskatteloven) § 22, stk. 1, nr. 8, indeholder en særregel for vederlag som nævnt i LL (ligningsloven) § 27 E. Efter § 27 E, stk. 1, kan personer vælge, at vederlag, som vedkommende modtager ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, ikke skal beskattes i afhændelsesåret, men fordeles efter personens eget valg over en 10-års-periode, der starter med afhændelsesåret. Reglerne i LL (ligningsloven) § 27 E er nærmere omtalt i afsnit 6.2. i Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven.

Hvis personen dør inden for den nævnte 10-års-periode, således at en del af vederlaget henstår som ubeskattet ved dødsfaldet, skal denne del af vederlaget efter reglen i § 22, stk. 1, nr. 8, beskattes i dødsboet.

§ 22, stk. 1, nr. 9, omhandler udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger. Sådanne udgifter kan efter bestemmelserne i AL (afskrivningsloven) § 18, stk. 2-5, i det omfang årets udgift ikke overstiger 5 pct. af et beregningsgrundlag, fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori udgiften til ombygningen eller forbedringen afholdes (det såkaldte straksfradrag).

Straksfradrag efter AL (afskrivningsloven) § 18, stk. 2-5, omfattes ikke af bestemmelserne om skattemæssige afskrivninger i § 23 i DBSL (dødsboskatteloven).

Det betyder, at straksfradrag kan foretages med virkning for opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, i det omfang de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Der henvises herom til LV Erhvervsdrivende afsnit E.C.4.4.4 Straksfradrag. Straksfradraget skal ikke omregnes i forhold til bobeskatningsperiodens længde.

De her omhandlede boer ville ikke - uden særskilt lovhjemmel herfor - kunne foretage straksfradrag. Det skyldes, at der i henhold til AL (afskrivningsloven) § 18, stk. 3, 2.pkt., ikke kan foretages straksfradrag i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen afhændes mv. Da den skattepligtige indkomst i mellemperioden og boperioden (tilsammen bobeskatningsperioden) skal opgøres under ét, jf. § 19, stk. 2, kan denne betingelse ikke opfyldes i boer, der ikke er fritaget for beskatning.

Efter § 22, stk. 1, nr. 9, har de her omtalte boer imidlertid adgang til at foretage straksfradrag efter reglerne i AL (afskrivningsloven) § 18, stk. 2-5. Adgangen til straksfradrag gælder såvel udgifter til ombygning eller forbedring afholdt af afdøde i mellemperioden som udgifter afholdt af boet i boperioden.

Adgangen til straksfradrag gælder for udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger, der ikke er anskaffet i bobeskatningsperioden, og som henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen. Boet kan således ikke foretage straksfradrag for udgifter til ombygning eller forbedring af en bygning, der acontoudloddes.