DBSL (dødsboskatteloven) § 5, stk. 2-3, vedrører acontoudlodninger, dvs. udlodninger, der foretages før skæringsdagen i boopgørelsen.
Ved udlodning fra et bo forstås alle afståelser fra et bo til arveladerens efterlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer. Var afdøde gift ved dødsfaldet, forstås ved udlodning fra boet tillige afståelser fra afdødes efterlevende ægtefælle til andre arvinger, i det omfang de afståede aktiver hidrører fra den efterlevende ægtefælles andel af det hidtidige fælleseje eller skilsmissesæreje, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 96, stk. 1. Den skatteretlige definition af udlodningsbegrebet er bredere end den skifteretlige definition, idet salg til en arving (såkaldt arvingskøb) i skattemæssig henseende betragtes som udlodning. Se afsnit B.J.1.1 Udlodning - § 96, stk. 1 om definitionen på udlodning.
Anmeldelse af acontoudlodning DBSL (dødsboskatteloven)
§ 5, stk. 2
Dødsboets skattepligt vedrørende indtægter og udgifter af et acontoudloddet aktiv ophører ved udlodningen, forudsat at dødsboet inden 4 uger fra udlodningstidspunktet giver SKAT følgende oplysninger:
Udlodningsdagen.
Hvad acontoudlodningen omfatter.
Hvem der har modtaget acontoudlodningen.
Værdien af det udloddede på udlodningsdagen.
Boet skal skriftligt oplyse SKAT om acontoudlodningen senest 4 uger efter udlodningsdagen, idet fristen dog tidligst udløber 4 måneder efter datoen for boets udlevering fra skifteretten.
Udloddes der med succession skal yderligere gives oplysninger om afdødes anskaffelsestidspunkt, -sum og evt. -hensigt. Der er ikke i loven opstillet formkrav til, hvorledes der skal gives oplysning til SKAT om en acontoudlodning. Det må imidlertid antages, at der skal indsendes en særskilt meddelelse indeholdende oplysningerne nævnt under punkterne 1-4, således at der ikke er tvivl om, at der er tale om en meddelelse i henhold til DBSL (dødsboskatteloven) § 5, stk. 2.
Oplysningskravet vedrørende acontoudlodninger efter dødsboskattelovens § 5, stk. 2, omfatter ikke indbo, smykker og lign., medmindre disse er anskaffet i spekulationshensigt eller i næringsøjemed, jf. § 1, 1. pkt. i bekendtgørelse nr. 410 af 27. maj 1999 om fritagelse for indberetning af acontoudlodninger fra dødsboer m.v. Oplysningskravet omfatter heller ikke acontoudlodning af kontante beløb, bankindeståender og lign., jf. bekendtgørelsens § 1, 2. pkt. Tidspunktet for acontoudlodning af de nævnte aktiver skal dog oplyses i boopgørelsen jf. § 1, 3. pkt. Boets indkomstskattepligt vedrørende sådanne aktiver ophører på udlodningsdagen, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 5, stk. 3, 2. pkt.
Værdiansættelsen af acontoudlodningen er bindende for boet m.fl.
Aktiver, der acontoudloddes, skal ansættes til handelsværdien på udlodningstidspunktet, jf. BAL (boafgiftsloven) § 12, stk. 1, 2. pkt. Værdiansættelsen er bindende for boet, arvingerne, legatarerne, den efterlevende ægtefælle, selskaberne og repræsentanterne for udenlandske forsikringsselskaber, jf. BAL (boafgiftsloven) § 12, stk. 1. Hvis boets værdiansættelse ikke er baseret på en sagkyndig vurdering, kan SKAT, hvis SKAT er uenig i værdiansættelsen enten selv ændre værdiansættelsen eller anmode Skifteretten om at udmelde én eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering. En efterprøvelse af værdiansættelsen finder sted i forbindelse med den endelige boopgørelse. Hvis SKAT vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal SKAT give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Ønsker SKAT sagkyndig vurdering, skal SKAT inden for samme frist rette henvendelse til skifteretten herom, jf. BAL (boafgiftsloven) § 12, stk. 2.
Tillægsopgørelse
Det fremgår af § 5, stk. 4, at i de tilfælde, hvor skifteretten i medfør af DSL (dødsboskifteloven) § 31, stk. 2 (privat skiftede boer), eller § 66, stk. 3 (bobestyrerboer) har tilladt, at opgørelsen vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, vedvarer boets indkomstskattepligt, for så vidt angår indtægter og udgifter, der kan henføres til de omhandlede dele af boet til og med skæringsdagen i tillægsopgørelsen. Skattepligten vedrørende resten af boet ophører allerede på skæringsdagen i boopgørelsen.
Med Skatteberegning 2020, kan du beregne skatten for indkomståret 2020. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2019, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2019.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
Advokat Tommy V. Christiansen vil blive afhørt om sine bemærkninger om klienten på et offentligt retsmøde den 15. april 2021.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
,,SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.