Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.1.6.2.1 Beløb der kan eftergives

Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af, hvilke beløb der kan eftergives.

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om eftergivelsesadgangen
  • Eftergivelse af særlige typer af krav
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Generelt om eftergivelsesadgangen  

Det er som udgangspunkt kun skyldnere, der er fysiske personer, der kan få eftergivelse efter reglerne i INDOG. Se INDOG § 13, stk. 5.

Bestemmelserne om eftergivelse i INDOG omfatter al gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af RIM efter reglerne i INDOG. Se INDOG § 13, stk. 1, 1. punkt.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til INDOG, at formålet med at skabe mulighed for eftergivelse af alle gældstyper er at sikre, at skyldner kan få en samlet ordning for al gæld til det offentlige.

Hvis der var særlige typer af krav, som ikke var omfattet af en eftergivelsesordning, kunne formålet med eftergivelsen gå til spilde, fordi skyldneren fortsat ville være i en økonomisk trængt situation trods eftergivelse af en del af gælden.

De generelle regler sikrer dog, at eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted, hvis en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold.

Muligheden for eftergivelse omfatter både

  • gæld, der er overdraget til RIM til inddrivelse og
  • anden gæld til det offentlige, som kreditor har undladt at overdrage til inddrivelse, fx fordi kreditor har tilladt afdragsvis betaling eller henstand på gælden.

Bemærk

Det er en betingelse for eftergivelse, at kravet er stiftet. Kravet behøver derimod almindeligvis ikke at være forfaldent. For personskatter er det også en betingelse, at årsopgørelsen er udskrevet.

Eftergivelse af særlige typer af krav

I det følgende beskrives eftergivelse af særlige typer af krav.

Krav under opkrævning

Skyldners ansøgning til RIM om eftergivelse omfatter de krav, der efter INDOG § 3, stk. 1, er overgivet til inddrivelse i RIM. Kravene overdrages til RIM, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure er gennemført uden resultat. Se INDOG § 2, stk. 3, 1. punkt.

Kreditor eller den, der på vegne af kreditor opkræver fordringen, kan dog tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen, hvis skyldneren anmoder om det. Se INDOG § 2, stk. 3, 2. punkt. Det kan betyde, at der på tidspunktet for en skyldners ansøgning til RIM om eftergivelse kan være krav mod skyldneren, der ikke er overgivet til inddrivelse hos RIM.

Det formodes, at en skyldner, der ansøger om eftergivelse af sin gæld til det offentlige

  • ikke har en interesse i at anmode kreditor om afdragsvis betaling eller henstand med betalingen eller at fortsætte sådanne aftaler
  • har en saglig og retlig interesse i, at en eventuel eftergivelse omfatter al gæld til det offentlige, uanset om gælden er under inddrivelse eller er omfattet af en afviklingsordning hos kreditor, da skyldneren derved får en ordning, der vedrører skyldnerens samlede offentlige gældsforhold.

En ansøgning om eftergivelse må derfor antages at være et forhold, der i særlig grad taler for, at et krav overdrages til RIM på et tidligere tidspunkt end nævnt i INDOG § 2, stk. 3, 1. punkt. Se INDOG § 2, stk. 3, sidste punkt.

Det betyder, at krav,

  • der er under opkrævning hos kreditor, men som ikke er overgivet til inddrivelse hos RIM, og
  • som er stiftet før den valgte skæringsdato i eftergivelsessagen

skal tages med i RIMs behandling af en skyldners ansøgning om eftergivelse efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Afsoningsomkostninger og sagsomkostninger

Sagsomkostninger, der er forbundet med en straffesag, og afsoningsomkostninger hører under gæld, der er pådraget ved strafbare forhold.

Afsoningsomkostninger og sagsomkostninger i straffesager kan eftergives efter reglerne i INDOG. I disse regler er der dog visse begrænsninger for eftergivelse, hvis en ikke uvæsentlig del af gælden er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold. Se INDOG § 13, stk. 2, nr. 3. Er gælden eller størstedelen af gælden derfor opstået i forbindelse med et strafbart forhold, vil præventionshensyn og hensyn til retsfølelsen normalt føre til, at en ansøgning om eftergivelse ikke bliver imødekommet.

Det er dog ikke udelukket at eftergive gæld, selv om en væsentlig del af den er opstået ved strafbare forhold. Ved vurderingen af det lægges der bl.a. vægt på

  • forholdets grovhed
  • den tid, der er forløbet, siden det strafbare forhold blev begået og
  • hensynet til skyldneren.  

Generelt skal denne type af krav dog være noget ældre end anden gæld, før de kan eftergives, da det vil kunne virke stødende, hvis gæld, der er pådraget ved strafbare forhold, bliver eftergivet i umiddelbar forlængelse af den begivenhed, der udløste kravet.

Beboerindskudslån

Landsskatteretten har i en konkret sag forespurgt Socialministeriet om forståelsen af begrebet "boligstøtte". 

Det fremgår af Socialministeriets udtalelse, at begrebet "boligstøtte" efter ministeriets opfattelse i almindelighed dækker over samtlige ydelser efter boligstøtteloven, herunder beboerindskudslån. Det er på denne baggrund Socialministeriets opfattelse, at udtrykket "tilbagebetalingskrav", der anvendes i boligstøtteloven § 51 (nu ophævet), dækker krav om

På denne baggrund konkluderede Landsskatteretten, at reglerne om eftergivelse i OPKL § 15 (nu INDOG § 13) gælder for krav om beboerindskudslån. Se SKM2007.619.LSR.

Efter boligstøttelovens § 58 er beboerindskudslån rente- og afdragsfri i fem år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af en årrække. I den periode, hvor

  • lånet er rente- og afdragsfrit og
  • tilbagebetales efter den fastsatte plan

betragtes skyldneren ikke som værende i restance med beløbet. Kravet skal derfor ikke indgå i behandlingen af en eftergivelsessag.

Nogle kommuner anvender debitorsystemet til at styre beboerindskudslån mv. Det er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, at en skyldner er i restance med lånet, blot fordi låneforholdet optræder i debitorsystemet.

Beboerindskud, hvortil der ydes lån efter boligstøtteloven, tilbagebetales normalt af boligorganisationen ved fraflytning af lejemålet. Det gælder dog ikke i det omfang, der skal ske istandsættelse ved fraflytning, som lejeren skal betale for.

Hvis der gives eftergivelse til en skyldner, og eftergivelsen omfatter beboerindskudslån, som skyldneren er i restance med, skal der i de tilfælde, hvor det lejemål, der er ydet beboerindskudslån til, ikke er fraflyttet, tages forbehold for, at eventuelle tilbagebetalingsbeløb fra boligorganisationen kan anvendes til dækning af de restancer, der var på lånet, inden det blev eftergivet.

Studiegæld

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at et studielån, der ikke er forfaldent, ikke kan eftergives. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at studielånet på ansøgningstidspunktet om eftergivelse ikke var forfaldent, da tilbagebetalingstidspunktet ikke var indtrådt. Der var derfor ikke tale om et krav, der kunne inddrives af RIM, og derfor kunne RIM heller ikke eftergive beløbet. Se SKM2010.709.LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende
SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2010.709.LSR

Der var tale om en sag vedrørende eftergivelse af et studielån.

Der blev lagt vægt på, at studielånet på ansøgningstidspunktet om eftergivelse ikke var forfaldent, da tilbagebetalingstidspunktet endnu ikke var indtrådt.

Dermed var klageren på ansøgningstidspunktet ikke skyldner i forhold til et krav, der blev opkrævet eller inddrevet af det offentlige.

Da studielånet derfor ikke kunne inddrives af RIM, kunne lånet heller ikke eftergives af RIM.

Landsskatteretten stadfæstede derfor RIMs afgørelse om ikke at imødekomme klagerens ansøgning om eftergivelse af studielånet.

SKM2007.619.LSR

På baggrund af en udtalelse fra Socialministeriet fastslog Landsskatteretten, at reglerne om eftergivelse i OPKL § 15 (nu INDOG § 13) gælder for krav vedrørende beboerindskudslån.

RIM var derfor kompetent til at tage stilling til, om der kunne ske eftergivelse af restgæld på et beboerindskudslån.

Dato for offentliggørelse31 Jul 2017 08:05
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.