Indhold

Afsnittet beskriver retningslinjerne for afdragsordninger for igangværende virksomhed.

Afsnittet indeholder:

• Hvilke restancer er omfattet?
• Hvornår kan en virksomhed komme i betragtning til en afdragsordning?
• Betingelser for, at en virksomhed kan få en afdragsordning
• Hvor lang tid kan en afdragsordning gælde?
• Hvordan skal en afdragsaftale med en virksomhed udfærdiges?
• Praktisk fremgangsmåde
• Hvis en virksomhed fremsætter anmodning om en afdragsordning under en udlægsforretning
• Afdragsordninger vedrørende gæld for en afmeldt virksomhed, der startes op igen
• Afdragsordning for interessentskabsdeltagere

Hvilke restancer er omfattet?

Udgangspunktet er, at alle krav, der er til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, kan omfattes af en afdragsordning, dog med undtagelse af tvangsbøder. Det fremgår af gældsinddrivelseslovens bilag 1, pkt. III.

Hvornår kan en virksomhed komme i betragtning til en afdragsordning?

En igangværende virksomhed kan få tilladelse til en afdragsordning, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden skønner, at

• virksomheden ikke kan skaffe de fornødne likvide midler til betaling af det skyldige skatte- og afgiftsbeløb mv., og
• likviditetsproblemerne må anses for at være midlertidige og forbigående, og
• en afdragsordning er den eneste mulighed for at opnå betaling af restancen, idet der ikke findes andre hensigtsmæssige inddrivelsesmuligheder.

Der er tale om et skøn og udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed, hvorfor alle relevante forhold vil blive inddraget i vurderingen.

Betingelser for, at en virksomhed kan få en afdragsordning

Det er en forudsætning for restanceinddrivelsesmyndighedens accept af en tilbudt afdragsordning, at virksomhedens samlede restance skal være fuldt indbetalt eller kraftigt nedbragt ved udløbet af afdragsperioden.

Det vil også altid være en betingelse for en afdragsordning, at

• løbende skatter og afgifter angives og betales rettidigt,
• der kan ske modregning i ethvert krav som virksomheden erhverver hos statskassen, dog ikke krav indenfor formuerettens område, jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 22. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret,
• afdragsordningen kan genforhandles, hvis der sker en væsentlig ændring i virksomhedens indtægts- og formueforhold.

Herudover skal det gøres klart for virksomheden, at afdragsordningen betragtes som misligholdt, hvis

• afdrag ikke betales rettidigt, og/eller
• der ikke sker rettidig angivelse og betaling af løbende skatter og afgifter.

En misligholdelse indebærer, at hele restancen på ny forfalder til betaling, og at inddrivelsen uden yderligere varsel vil blive genoptaget i fuldt omfang.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal oplyse virksomheden om, at afdragsordningen

• fritager virksomheden for kreditbegrænsning efter momslovens § 62, stk. 3
• medfører, at virksomheden kan undgå en eventuel indberetning til et kreditoplysningsbureau,
• ikke fritager virksomheden for kreditbegrænsning efter lønsumsafgiftslovens § 10
• ikke fritager virksomheden for et krav om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11.

Hvor lang tid kan en afdragsordning gælde?

En afdragsordning kan som udgangspunkt indgås for op til 12 måneder ad gangen. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog forlænge afdragsordningen efter en revurdering/genforhandling af aftalen. Revurderingen kan fx medføre:

• afdragsordningen fortsætter på samme vilkår
• forhøjelse af afdrag
• nedsættelse af afdrag

Hvordan skal en afdragsaftale med en virksomhed udfærdiges?

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden accepterer en afdragsordning, skal der være en skriftlig aftale mellem virksomheden og restanceinddrivelsesmyndigheden.

En skriftlig aftale om afdragsvis betaling skal indeholde følgende betingelser:

• fremtidige A-skatter, arbejdsmarkedsbidrag, moms, afgifter mv. skal angives og betales rettidigt,
• ethvert krav, som virksomheden måtte få på statskassen, modregnes i skylden uafhængig af afdragsordningen,
• ordningen fritager ikke virksomheden for et eventuelt strafansvar efter kildeskattelovens § 74,
• ordningen fritager ikke virksomheden for betaling af renter,
• det er en betingelse for ordningen, at der kan foretages udlæg for skylden,
• eventuel misligholdelse af ordningen medfører, at virksomheden uden varsel vil blive kreditbegrænset og/eller indberettet til et kreditoplysningsbureau, ligesom restanceinddrivelsesmyndigheden vil overveje en eventuel konkursbegæring mm.

Hvis ordningen eller aftalen er indgået for at afværge en kreditbegrænsning og/eller indberetning til et kreditoplysningsbureau kan de nævnte betingelser anvendes. I modsat fald skal sidste punkt om registrering i et kreditoplysningsbureau ved misligholdelse udgå.

Praktisk fremgangsmåde

Når restanceinddrivelsesmyndigheden tiltræder en afdragsordning, skal det ske med udgangspunkt i

• en konkret vurdering af virksomhedens oplysninger om de aktuelle betalingsproblemer, og
• restanceinddrivelsesmyndighedens evt. kendskab til virksomhedens tidligere betalingsvilje og -evne.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan stille krav om dokumentation for virksomhedens økonomiske forhold til brug for vurdering af en ansøgning om afdragsordning. Kravet til hvilket dokumentationsmateriale, som virksomheden skal sende til restanceinddrivelsesmyndigheden, afhænger af omstændighederne i den enkelte sag. Det vil typisk være regnskabs- og budgetmateriale.

Restanceinddrivelsesmyndigheden bør så vidt muligt kræve sikkerhedsstillelse for det skyldige beløb.

Kan virksomheden ikke stille sikkerhed, bør restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udlæg til sikkerhed for det skyldige beløb, men bør dog som udgangspunkt ikke foretage udlæg i varelager eller udestående fordringer, hvis det forringer virksomhedens mulighed for at overholde afdragsordningen.

Hvis en virksomhed fremsætter anmodning om en afdragsordning under en udlægsforretning

Pantefogedens tiltrædelse af en afdragsordning skal ske med udgangspunkt i en konkret vurdering af virksomhedens oplysninger om de aktuelle betalingsproblemer, og i pantefogedens evt. kendskab til virksomhedens tidligere betalingsvilje og -evne.

Pantefogeden kan anmode virksomheden om at få forelagt regnskabs- og budgetmateriale.

Er pantefogeden i tvivl om, hvorvidt virksomheden opfylder betingelserne for at kunne opnå en afdragsordning, skal pantefogeden henvise virksomheden til at ansøge restanceinddrivelsesmyndigheden om en afdragsordning. Pantefogeden skal vejlede virksomheden om hvilken dokumentation, der skal indsendes til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Selv om pantefogeden henviser virksomheden til at ansøge restanceinddrivelsesmyndigheden om en afdragsordning, skal denne stadig gennemføre udlægsforretningen hos virksomheden.

Tiltræder pantefogeden virksomhedens tilbud om en afdragsordning, bør der så vidt muligt foretages udlæg til sikkerhed for det skyldige beløb. Restanceinddrivelsesmyndigheden bør som udgangspunkt ikke foretage udlæg i varelager eller udestående fordringer, hvis det forringer virksomhedens mulighed for at overholde afdragsordningen.

Afdragsordninger vedrørende gæld for en afmeldt virksomhed, der startes op igen

Afmeldte enkeltmandsvirksomheder vil som udgangspunkt få tildelt samme CVR-nummer, uanset om der reelt opstartes en ny enkeltmandsvirksomhed, eller om den tidligere enkeltmandsvirksomhed genopstartes. Derfor skal der foretages en konkret vurdering af, om aktiviteten fra den lukkede virksomhed videreføres, eller om skyldner reelt har startet en ny virksomhed. Denne vurdering er afgørende for, hvorvidt den afmeldte virksomheds gæld skal medtages i afdragsordningen eller ej.

Videreføres aktiviteten fra den gamle virksomhed, skal en afdragsordning for både nye restancer og gamle restancer (fra den første periode hvor virksomheden blev drevet) behandles efter reglerne om afdragsordninger for igangværende virksomheder.

Er der derimod reelt tale om en ny virksomhed, skal restancerne fra første periode anses for restancer vedrørende afmeldte virksomheder, og en afdragsordning herfor skal indgås efter reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen. Se G.A.3.1.1.2.2 Afdragsordninger for afmeldte virksomheder.

Afdragsordning for interessentskabsdeltagere

Hvis skyldner er en fysisk person, der deltager i et igangværende interessentskab, skal der indgås særskilte afdragsordninger for henholdsvis skyldnerens virksomhedsgæld og skyldnerens personlige gæld.

En afdragsordning vedrørende virksomhedsgæld indgås som led i Gældsstyrelsens faktiske forvaltningsvirksomhed, mens en afdragsordning omfattende skyldnerens personlige gæld, skal indgås efter reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10.