G.A.3.1.1.1.2.1 Indkomstbegrebet
Indhold
Fastsættelse af afdragsprocenten sker på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret (eIndkomstdata). Afdragsprocenten er udtryk for, hvor stor en procentdel af skyldners indkomst, skyldner skal afdrage om måneden til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Dette afsnit beskriver, hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden opgør den årlige indkomst, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden finder indkomstoplysningerne, og hvilke oplysninger restanceinddrivelsesmyndigheden benytter til indkomstberegningen.
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Opgørelse af den årlige indkomst
- Hvorfra skal indkomstoplysningerne hentes?
- Anvendelse af data fra eIndkomst
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regelgrundlag
Reglerne om hvilke indkomstoplysninger der anvendes i forbindelse med fastsættelse af afdragsordninger, fremgår af gældsinddrivelsesbekendtgørelsen. Restanceinddrivelsesmyndighedens adgang til indsamling af oplysninger om personers nettoindkomst fremgår af § 3, stk. 5 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesloven).
Opgørelse af den årlige nettoindkomst
Som hovedregel fastsætter restanceinddrivelsesmyndigheden afdragsordninger i henhold til tabeltrækmetoden, således afdragsprocenten fastsættes til en beregnet betalingsevne, svarende til en procentdel (afdragsprocent) af skyldners årlige nettoindkomst.
Den årlige indkomst opgøres som:
| Den årlige indkomst |
|
| Fratrukket |
|
| = den årlige nettoindkomst |
Bemærk at indkomster som er fritaget for lønindeholdelse efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17, indgår i opgørelsen af indkomsten og dermed i fastlæggelsen af skyldners betalingsevne.
Ovenstående gælder medmindre afdragsordningen fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 6 eller restanceinddrivelsesmyndigheden tiltræder et forslag til en afdragsordning fra skyldner efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk 11.
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk 1 (som ændret ved BEK nr 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5).
Det månedlige beløb, som skal afdrages, svarer til den årlig beregnede betalingsevne delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede kroner.
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 2.
Hvorfra skal indkomstoplysningerne hentes?
Restanceinddrivelsesmyndigheden opgør en skyldners årlige nettoindkomst efter følgende princip:
- Hovedregel: Indkomsten opgøres med data fra indkomstregistret (eIndkomst). Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk 4.
- Undtagelse 1: Indkomsten opgøres med data fra seneste årsopgørelse, hvis der ikke foreligger oplysninger i eIndkomst om skyldners indkomst inden for de forudgående 3 måneder. Nettoindkomsten fastsættes i så fald til den personlige indkomst i seneste årsopgørelsen, med tillæg af positiv nettokapitalindkomst og med fradrag af den på baggrund af årsopgørelsen beregnede sum af bundskat, topskat, kommuneskat og kirkeskat, som er betalt eller skal betales af skyldner. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 5, 1 og 2.pkt.
- Undtagelse 2: Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse, hvis der ikke er oplysninger om skyldners indkomst indenfor de seneste 2 indkomstår. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 5, 3 pkt.
Anvendelse af data fra eIndkomst
Restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter som hovedregel en skyldners nettoindkomst på baggrund af data i eIndkomst, når hele skyldners indkomst er indberettet til indkomstregistret.
Til beregningen af skyldners månedlige afdragsbeløb, anvender restanceinddrivelsesmyndigheden den seneste måneds indkomst, som er tilgængelig for restanceinddrivelsesmyndigheden på beregningstidspunktet, omregnet til årsindkomst ved at gange med 12.
Den måned, som danner grundlag for beregningen findes således:
| Hvis | Så |
| den seneste måneds indkomst afviger fra den forudgående måned, | skal restanceinddrivelsesmyndigheden anvende den måneds indkomst, hvor indkomsten er lavest. |
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 4, samt SKM2018.169.LSR og SKM2018.171.LSR, hvoraf det fremgår, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal anvende den laveste indkomst i de senest tilgængelige to måneder, som grundlag for beregning af indkomsten i forbindelse med fastsættelse af en afdragsordning.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Landsretten | ||
| SKM2015.718.ØLR | Det daværende SKAT havde den 24. oktober 2011 truffet afgørelse om lønindeholdelse på baggrund af et varsel udsendt den 4. oktober 2011. Skyldner gjorde gældende, at kravene var forældet, da han modtog kontanthjælp fra den 3. oktober 2011, hvorfor SKAT ikke lovligt havde kunne foretage lønindeholdelse fra denne dato. SKAT gjorde gældende, at SKAT efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8 (nu § 13) og SKM2009.20.SKAT træffer afgørelse om lønindeholdelse baseret på oplysninger fra indkomstregistret, og at seneste måneds indkomst efter praksis er udtræksmåned minus to måneder. I den konkrete sag var den relevante udtræksmåned således august 2011, hvor skyldner var registreret med lønindkomst. Østre Landsret fandt, at varsel og afgørelse om lønindeholdelse opfyldte kravene i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8 (nu § 13) og lagde endvidere til grund, at det tidligst den 9. november 2011 blev indberettet til indkomstregistret, at skyldner modtog kontanthjælp. Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at anse afgørelsen om lønindeholdelse for ugyldig. | På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at en afgørelse om lønindeholdelse ikke bliver ugyldig, i de tilfælde, hvor en skyldners indkomst har ændret sig væsentligt i forhold til de oplysninger, som restanceinddrivelsesmyndigheden anvender fra indkomstregisteret på beregningstidspunktet. |
| Landskatteretten | ||
| SKM2018.171.LSR | Skyldner havde svingende indkomst i løbet af året. Lønindeholdelsen blev stadfæstet, da SKAT havde brugt den laveste indkomst fra de sidste to måneder, som reglerne foreskriver. | På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at restanceinddrivelsesmyndigheden ved fastsættelse af en lønindeholdelsesprocent ved skyldnere med svingende indkomst skal anvende den laveste indkomst fra de seneste to måneder. |
| SKM2018.169.LSR | Da skyldnerens seneste månedlige indkomst før skat afveg fra den forudgående måneds indkomst før skat, anvendte SKAT den måned hvor indkomsten var lavest som grundlag for beregning af indkomst i forbindelse med fastsættelse af en afdragsordning. Landsskatteretten stadfæstede SKAT’s fremgangsmåde ved indkomstberegning som værende korrekt. | Ligesom ovenfor ved SKM2018.171.LSR er det på baggrund af denne afgørelse Gældsstyrelsens opfattelse, at der ved fastsættelse af en lønindeholdelsesprocent ved skyldnere med svingende indkomst skal anvende den laveste indkomst fra de seneste to måneder. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil